Se forskelligheden i arkitektur for mennesker ramt af livstruede sygdom. Klik på et billede og se flere fra samme byggeri.
Køkkenalrummet i Diakonissestiftelsens Hospice er indrettet med små pårørendekøkner og forskellige siddeområder. Her kan de pårørende forberede mad og rummet fungerer samtidig som et samlingspunkt for både patienter og pårørende. Store dele af husets flow går igennem alrummet og der er således hele tiden et naturligt liv i rummet. Rummet kan være rammen om mange forskellige aktiviteter som måltider, møde mellem pårørende, musik og andre arrangementer.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Køkkenalrummet fungerer som et samlingspunkt for både patienter og pårørende, der opholder sig i huset. Rummet kan være rammen om mange forskellige aktiviteter som måltider, samvær mellem pårørende, musik og arrangementer. I alrummet er det udnyttet, at hospicet er etableret i to etager. Den ene del af rummet er således etableret som en balkon. Fra det store køkkenalrum i Diakonissestiftelsens Hospice er udsyn til husets gårdhave, det er med til at trække naturelementer og dagslys ind i rummet.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Hospicet er udarbejdet med øje for at skabe beskyttede uderum. Der er således indarbejdet en skærmet gårdhave, hvor patienter og pårørende kan sidde uden at være eksporet for forbipasserende. Gårdhaven trækker samtidig både lys, luft og natur elementer helt ind i bygningens indre rum.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Hospicet er udarbejdet med øje for at skabe beskyttede uderum. Der er således indarbejdet en tagterrasse, hvor patienter og pårørende kan sidde uden at være eksporet for forbipasserende.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice blev indviet i 2016 efter stiftelsen byggede et ny hospice. Som et af de få nye danske hospicer, er det placeret inde i byen i et villakvarter tæt på både metro og busserforbindelser på Frederiksberg.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
For at sikre den rette atmosfære blev linoleumsgulvet skiftet ud med trægulv flere steder i en enhed, hvor plejeboliger er lavet om til palliative pladser.
Medarbejderne har taget godt imod etableringen af den nye enhed med de nye rammer. Afdelingslederen Helle Christensen fortæller eksempelvis ”Medarbejdere er kommet til mig og har sagt, at de ville være kede af at skulle være andre steder, fordi rammernes udseende betyder meget for deres arbejdsglæde” Helle beskriver, at ”trægulvet gør en kæmpe forskel. Det er hjemmeligt, naturligt og ikke så institutionsagtigt.”
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Ved etableringen af en palliativ enhed i et eksisterende plejehjem er et lukket vagtstue og opholdsstue åbnet op til et åbent opholdsrum for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med farvestrålende møbler og belysning, der kan understrege en hyggelig stemning.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et fælleskøkken er indrettet langs gangen for pårørende og patienter. Her kan de spise eller selv lave mad.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum er etableret midt i enheden. Det er tæt på personalets arbejdspladser og på fællesarealerne og det er derfor let at søge ind i, hvis der er behov for et privat rum eksempelvis til samtaler mellem personale og pårørende.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På afdelingen blev tidligere plejeboliger ombygget til sengestuer for patienter med palliative behov, for at støtte til at pårørende kan være tæt på patienterne er der møbler på stuen, de har samtidig selv mulighed for at indrette stuen med møbler og billeder.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På afdelingen blev tidligere plejeboliger ombygget til sengestuer for patienter med palliative behov. Som en måde at sikre, at pårørende kan være tæt på patienterne blev etableret et reolmøbel med en indbygget seng, et spisebord, plads til opbevaring af tøj og lift. Liften støtter desuden personalets arbejdsgange og patientens sikkerhed. Reolvæggen blive ligeledes et stemningsskabende element i rummet.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et pårørenderum er etableret langs gangen i enheden. Det bruges typisk af pårørende, der ikke har lyst til at sove i samme rum som patienten, eksempelvis hvis patienten er meget påvirket af sin sygdom. Ligesom patientstuerne er det indrettet med eget bad og toilet. Rummet bruges også som samtalerum, når det ikke er optaget af overnattende pårørende.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Enheden er etableret på 2. etage i et større plejehjem. Omkring huset er en stor have med mange opholdsrum og nicher, men en altan sikre at patienter og pårørende let kan komme udenfor.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I fællesarealerne er indrettet med hjemmeligt møblement, der med mulighed for variation over året. Møblerne underopdeler de fællesopholdsrum i mindre zoner.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I fællesarealerne er der marsvin og fugle som kan være til stor glæde for beboerne.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Plejehjemmet er skabt med et unikt facadeudtryk, hvor altaner ved alle boliger er skabt af med samme beton element, men roteret så det giver et dynamisk udtryk i facaden. Beboerne er glade for altanerne, som giver dem mulighed for at opholde sig ude selv i den tætte by.
I gårdhaven er der desuden fællesarrangementer for beboerne bl.a. ugentlige gril aftener i sommerhalvåret.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I det meste af facaderne ind til boligerne er der store vinduer, der trækker meget lys ind i boligen. Boligen er indrettet med trægulv, og er som udgangspunkt et stort rum. Boligen kan deles op, men de fleste indretter boligen som et stort rum.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I alle boligerne er der loftslift til støtte for personalets arbejdsgange og beboernes sikkerhed. Der er desuden store vinduer mod haven, så beboerne har udsyn til de grønne arealer. Ved hver bolig er desuden en privat terrasse.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er etableret et wellness rum, som alle beboerne i huset kan bruge. Det er dog kun tilgængeligt mod brugerbetaling. Rummet er indrettet med fokus på ro og stemningsskabende elementer, der er således også en særlig lyssætning i rummet.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gangene er møbleret med forskellige kendetegn, der giver enhederne hvert deres eget kendetegn og letter orienteringen.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I hver enhed er et fællesopholdsrum, der er indrettet som en dagligstue, med mindre spise arrangementer og hyggekroge ligesom der i et af disse opholdsrum er indrettet en pejsestue.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Indre gange i enheden oplyses med ovenlysvinduer. Gangene er møbleret med forskellige billeder og møbler, der giver enhederne hver deres kendetegn og letter orienteringen. Der er desuden placeret bænke flere steder, hvor beboerne kan tage et hvil.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Plejehjemmet er opdelt i flere enheder, der er forbundet af glasgange. Enhederne har hver deres kendetegn med forskellige billeder og møbler, der giver dem deres egene kendetegn og letter orienteringen. Der er desuden placeret bænke flere steder, hvor beboerne kan tage et hvil.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Plejehjemmet ligger i udkanten af Egå i et boligområde, der også afspejler livet på plejehjemmet. Man ankommer i en centralbygning, med reception og fællesrum, der eksempelvis bruges som en cafe for beboerne.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Alle værelserne for deltagere i rehabiliteringsforløb er indrettet med fokus på, at de skal kunne fungere som private, trygge og rolige rum, hvor deltageren kan trække sig tilbage. De er designet med fokus på et hjemligt og stemningsskabende udtryk med brug af træmøbler, forskellige lampetyper, og farvede møbler. Møblementet desuden udført med særligt stof, der kan sprittes af og reolerne er væghængte, hvilket letter rengøringen. Nogle værelser deler toilet og bad med et andet værelse, da den eksisterende bygningskrop ikke gjorde det muligt at indarbejde toiletter til alle værelser. Badeværelset er her indarbejdet i en mellemgang, som kun kan tilgås fra værelserne.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I designet af toilet og bad for deltagere i rehabiliteringsforløb afspejler, er der truffet valg som ikke typisk klinisk udtryk. Eksempelvis er forhænget valgt med tryk, nogle armaturer er valgt i sort og lamperne er ikke det typiske valg i forbindelse med et sygehus eller en institution.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Alle værelserne for deltagere i rehabiliteringsforløb er indrettet med fokus på at de skal kunne fungere som private, trygge og rolige rum, hvor deltageren kan trække sig tilbage. De er designet med fokus på et hjemligt og stemningsskabende udtryk med brug af træmøbler, forskellige lampetyper, og farvede møbler. Møblementet desuden udført med særligt stof, der kan sprittes af og reolerne er væghængte, hvilket letter rengøringen.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spisestuen er skabt, så det kan være en ramme om måltiderne i løbet af dagen og aftenen for deltagere på rehabiliteringsforløb. Møblerne er valgt i forskellige farver, der bryder udtrykket. Belysningen sikre desuden et blødt lys i rummet. Belysningen og møblementet er ligeledes designet, så rindretningen kan ændres og rummet kan benyttes til forskellige formål.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdstuen i overnatningsfaciliteterne for deltagere på rehabiliterings forløb er et rum kan bruges i mange forskellige sociale sammenhænge af både store og små grupper, der kan samles gode snakke, spil, TV eller møder.
Rummet er indrettet med et varieret udtryk, med fokus på ro og hygge. Der er arbejdet med to typer stole, da disse klarede sig bedst i brugerinddragelsen og samtidig giver et varieret hjemmeligt udtryk.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Havestuen er det første rum man møder, når man træder ind i lokalerne på det eksisterende Nyborg Sygehus ved faciliteterne for deltagere i rehabiliteringsforløb. Der er skabt visuel forbindelse til rummet med store vinduer fra gulv til loft ud til gangen, og udsynet til altanen og havestuen markere således skiftet mellem sygehusets øvrige arealer og overnatnings faciliteterne.
Etableringen af havestuen og altanen giver skaber samtidig et opholdsrum for samtaler og ophold for mindre grupper. Samtidig skaber det nærhed og udsyn til naturen i haven mod syd. De store vinduer trækker ligeledes masser af dagslys ind selv i de ellers mørke gangarealer.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På det eksisterende Nyborg Sygehus er etableret overnatningsfaciliteterne for deltagere i rehabiliteringsforløb. På de lange gange opbrydes ved hjælp af punktvist placerede lamper og farvefelter, samt de asymmetrisk placerede spots, der skaber et varieret udtryk ned igennem gangen. Det får gange til at skille sig ud fra det typiske hospitals udtryk.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På det eksisterende Nyborg Sygehus er etableret overnatningsfaciliteterne for deltagere i rehabiliteringsforløb på 3. sal. Sygehuset er placeret med udsigt til Sygehushaven og Nyborg Slot. På den måde er der udsyn til de grønne arealer fra alle opholdsarealer og størstedelen af værelserne.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Husets placering på grunden gør, at der kommer en naturlig forhave og baghave. Baghaven er designet som en traditionel villahave med mindre terrasser, græsplæne, planter, bede, havedam og drivhus. Brugerne er meget glade for at kunne kigge ud på haven og i sommerperioderne har de haft glæde af at kunne holde arrangementer udenfor, holde pauser ude eller lade dørene stå åbne så alrummet flyder sammen med terrasserummet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
En multisal er designet, så det kan bruges til en række forskellige formål såsom yoga, samtaleterapi, møder, foredrag og andre store arrangementer. Omklædningsrum, depoter og andre mødelokaler, der kan slås sammen med dette rum, ligger i umiddelbar forbindelse af rummet, hvilket gør det let at bruge rummet på mange forskellige måder.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Reolerne i køkkenalrummet i Roskilde giver overblik over kommunikationsmateriale om tilbud og aktiviteter, derudover bidrager de til stemningen i rummet og det er også et oplagt sted at falde i snak.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I køkkenalrummet er der et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og store arrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet bliver oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, reolerne fra gulv til loft, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Roskilde er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personale faciliteter og multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Roskilde er placeret på en villavej i umiddelbar nærhed af sygehuset. Denne placering giver huset en relation til en traditionel bolig. Husets skala og formsprog relaterer sig ligeledes til en bolig.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Næstved er etableret om to indre gårdrum, som sikre private uderum og samtidig sikre udsyn til natur og dagslysindfald i de indre dele af huset. Alrummet er placeret centralt og det støder op til en lounge og et kreativt rum. Fra alrummet er desuden adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes overalt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Loungen er lidt tilbagetrukket fra alrummet og ankomstarealerne i kræftrådgivningen i Næstved. Derfor er det typisk her personalet eller de frivillige tager nye brugere med hen, hvis der er meget aktivitet i køkkenet og det kræftramte har brug for at samle sig.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes her til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Det er placeret i umiddelbar forbindelse af køkkenalrummet, hvilket gør det naturligt at sætte sig ind. Døren lukkes, når rummet er i brug, hvilket skærmer for alle lydgener fra alrummet. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I Næstved er Kræftrådgivningen placeret på en meget trafikeret grund, to gårdhaver er derfor etableret som to private uderum. Gårdhaverne er grønne og rolige og sikre desuden at alle rum får dagslys og har udsyn til udearealer. Brugerne værdsætter især dette i multisalen. Når der er yogahold nyder de således at kigge ud i de grønne gårdhaver.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Huset er placeret på en grund, der støder op til Næstved Sygehus. Det betyder, at de kræftramte brugere hurtigt bliver opmærksomme på rådgivningen, der er synlig fra sygehuset. Placeringen er vigtig for mange brugere og flere beskriver, at det var afgørende for, at de gik ind i rådgivningen. Ligeledes betyder placeringen, at flere bruger huset som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet. Nogle brugere har kraftige reaktioner på husets ydre design, de er uenige om materialet. Nogle mener, at det virker klinisk, fordi det hvidt, andre synes blot, at det er et spændende og anderledes design.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Der er desuden etableret en tagterrasse som et privat uderum, der står i kontrast til en meget åben have. Tagterrassen brugs dog kun ved få terapisessioner, da husets brugere ofte synes at vejret ikke er godt nok eller at det ikke er naturligt at gå der op, fordi de ikke lige kommer forbi trappen, der fører op til terrassen, derudover skal man bruge et nøglekort til at komme der op.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med store vinduer mod haven og med en briks og et par stole. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget beroligende og privat. Rummet passer til samtalesituationen og en beskriver lige frem, at ”man får lyst til at åbne sig”.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et grupperum bruges til mange forskellige arrangementer flere gange om ugen er der yoga. På andre tidspunkter er der gruppesamtaler og møder. Fleksibiliteten støttes af at et depotrum er placeret lige ved grupperummet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Alrummet er opdelt i forskellige områder med forskellig karakter af privat eller socialt ophold. Loungen er et skærmet området, der er markeret med et sænket loft og massive betonvægge. Det er typisk her brugerne sætter sig, hvis de har brug for at trække sig tilbage. Som noget unikt er der store træer i alrummet i Odense, hvilket mange af brugerne værdsætter og fremhæver som et stemningsskabende element.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I køkkenalrummet er der et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, hvilket særligt sker ved spisebordet. Det er samtidig et rum, der er rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler blandt de ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset.
Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Som noget unikt er der store træer i alrummet i Odense, hvilket mange af brugerne værdsætter og fremhæver som et stemningsskabende element.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Odense er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen er placeret meget tæt på hospitalet, hvilket gør det let for kræftramte at bruge rådgivningen. Huset er placeret blandt store træer, lidt tilbagetrukket fra vejen og blandt store huse, hvilket dog betyder, at nogle brugere har haft svært ved at finde det i første omgang.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Huset er placeret op mod en stor skov, og store vinduer skaber direkte udsyn til skoven. Udsigten værdsættes af alle husets brugere. De synes det er dragende at kunne se ud på de store træer.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med vinduer mod skoven og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer godt til samtalesituationen. Dette rum kan også lægges sammen med naborummet og bruges som et grupperum.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et grupperum fungerer, som rammen om gruppeterapisamtaler. Rummet er sparsomt indrettet, men møblerne flyttes let rundt og brugerne er glade for at sidde i stolene. Flere fremhæver, at de værdsætter at kigge ud over byen og den grønne skov.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Der er flere siddeområder i køkkenalrummet, samtidig er det dobbelthøjt, hvilket gør at flere dele af huset bliver bundet sammen visuelt. Det betyder dog også, at de kræftramte, der har terapiforløb i et åbent kreativtrum på første sal, kan føle sig eksponerede i terapisessioner.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Køkkenalrummet indeholder et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som madlavning, små samtaler blandt ventende, måltider og større arrangementer. Det er ligeledes her den kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de ankommer til huset.
Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positiv af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til skoven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Vejle er i sin grundplan skabt over flere etager. Et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde er centrum for rådgivningen. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum og multisal. Derudover indeholder huset også et stort administrativt område for personalet samt det palliative team, der er tilknyttet Vejle Sygehus.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen ligger lige ved Vejle Sygehus. Det betyder, at de kræftramte brugere hurtigt bliver opmærksomme på rådgivningen, der er synlig fra sygehusets parkeringsplads. Placeringen er vigtig for mange af brugerne og flere beskriver ligefrem, at den var afgørende for, at de gik ind i rådgivningen. Ligeledes betyder placeringen at nogle bruger huset som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Omkring huset er etableret en vild have, som flere af rummene har udsyn til. Brugerne er glade for haven eksempelvis i forbindelse med gruppearrangementer, hvor det er rart at kunne holde pause eller spise udenfor. Flere af brugerne synes dog ikke om det misligholdte udtryk.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En multisal er i kræftrådgivningen i Aalborg indrettet, så den primært passer til træningsaktiviteter i forbindelse med forløbet ”Krop og kræft”. Dette rum giver dog også mulighed for, at der kan afholdes foredrag og andre store arrangementer i huset, hvilket værdsættes af de kræftramte.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet mange nicher i alrummet, som brugerne sætter pris på at kunne trække sig over i. Brugerne opholder sig typisk i alrummet inden en samtale eller en aftale i huset, men nogle bruger det som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Aalborg er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er der adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personale faciliteter og multisal. Medarbejdernes arealer er meget tæt på indgangen, et værdsættes af brugerne, da de altid ved hvor de skal henvende sig.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Aalborg er placeret på en villavej, der støder op til hospitalsgrunden i Aalborg, der gør det let for brugerne at komme forbi huset. Denne placering giver desuden huset en relation til en traditionel bolig. I husets skala og formsprog relaterer sig ligeledes til en traditionel bolig og flere af brugerne er særligt begejstrede for, at huset er bygget i murstem.
Kapellet er dog også placeret i umiddelbar forbindelse af kræftrådgivningen, hvilket brugerne ikke er begejstrede for.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Husets placering på grunden gør, at der kommer en naturlig forhave og baghave i forbindelse med huset. Baghaven er designet som en traditionel villahave med mindre terrasser, græsplæne, træer, bede, drivhus og flagstang. Brugerne er meget glade for at kunne kigge ud på haven og i sommerperioderne har enkelte haft samtaler udenfor.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere rum i kræftrådgivningerne er indrettet til specifikke situationer. Dette rum er indrettet til kreative terapiforløb, hvor de kræftramte eksempelvis udtrykker deres oplevelser igennem et maleri. Fra rummet er udsyn og adgang til haven.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til en mindre gruppe, som noget unikt er dette samtalerum indrettet i en havestue med store vinduer ud til baghaven. Andre steder foretrækker de kræftramte små vinduer i samtalerummene, men her fremhæver brugeren, at det giver ro at kunne kigge ud på naturen. De er meget glade for at være i rummet og synes det passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere steder i alrummet i Kræftrådgivningen i Herning er der udsigt ud til haven. Mange af brugerne er glade for at kunne kigge ud. Nogle beskriver, at det er rart at sidde i nichen her og kigge ud og lade tankerne flyve.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider, større arrangementer og det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Niveauspringene er samtidig med til at underopdele rummet og understrege de forskellige områder.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Herning er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkken alrum med en række forskellige nicher spiseområde, bibliotek og legeområde. Et rum, der bevæger sig over flere etager. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalet faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Kræftrådgivningen i Herning er som noget unikt etableret i en ældre villa, som er blevet udvidet med en tilbygning. Grunden er placeret på en villavej, der støder op til hospitalsgrunden, der gør det let for brugerne at finde og bruge huset. Udformningen og placering giver huset et udtryk, der relaterer sig til en traditionel bolig. Samtidig deler det udearealerne op i en forhave og en baghave.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Hospicet indeholder 12 sengestuer, de sidste 3 er dog endnu ikke færdigt etableret og står som umøblerede rum med rå vægge. Huset er placeret på en bakke med udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat i baggrunden. Største delen af huset er i et plan. Et depot og teknikrun er dog etableret i kælderen. Indgangen er placeret centralt i huset i facaden forrest i billedet. Til højre for indgangen er husets administrative arealer og til venstre findes mødelokaler, værksted, omklædning og køkken. Sengestuerne og opholdsrummene for patienter og pårørende er placeret modsat af indgangen, og sengestuerne har alle del i facaden med udsyn udover Frederikshavn. De forskellige områder opdeles af to indre gårdrum, der samtidig trækker lys ind i bygningens indre.
Ved indgangspartiet markeres af en udkragning i tagkonstruktionen. Det gør det naturligt for besøgende at gå hen til denne del af byggeriet. Mødelokalerne er dog også fremhævet under denne udkragning, og personalet fortæller, at besøgende nogle gange tager i dørene ind til mødelokalerne, hvis de ikke bemærker hovedindgangen, der er placeret mere tilbagetrukket i facaden.
Lige indenfor døren møder man receptionen. Skranken er let at få øje på i kraft af placering og farve. Arbejdspladserne ved receptionen er trukket tilbage, og glasvægge omkring skranken sikre, at støj og træk fra gange og døre mindskes. Receptionen er placeret ved siden af sygeplejerskernes vagtstue og adskilles af en glasvæg. Vagtstuen har ligeledes en glasvæg med folie ud til ankomstområdet. Receptionen er desuden placeret i forbindelse med de øvrige administrative arealer.
Fra ankomstarealerne er udsyn til en lukket gårdhave med terrasser og forskellige planter. Gårdhaven giver mange af husets indre rum dagslys, udluftning og ud kig til planter. Samtidig bliver gårdrummet semi-privat, da det kun er tilgængeligt for brugerne i hospicet.
Ind til vagtstuen er etableret en glasvæg, der er beklædt med en folie. Folien har et motiv fra en strand, som er meget kendt i lokalområdet. Det store billede bliver bemærket af mange som et positivt og smukt billede, fortæller personalet. Folien skaber desuden en semi-transparent flade, der hindre direkte indkig, men gør det muligt at fornemme, om der er personer i vagtstuen. Personalets arbejde e er således privat på trods af glasvæggen.
Vagtstuen er placeret ved siden af receptionen i Hospice Vendsyssel. Det er her personalet fører journal, har faglig sparing og holder små uformelle møder. Lokalet indeholder flere kontorarbejdspladser og har direkte adgang til medicinrummet og receptionen. Fra vagtstuen er udsyn til en indre gård, som gør det muligt at fornemme udelivet og trække dagslys ind i rummet, på trods af at rummet er placeret i en af de inderste dele af huset. Den centrale placering betyder, at alle gæster i huset hurtigt bliver klar over, hvor personalet holder til og placeringen er desuden central i forhold til sengestuerne.
Umiddelbart indenfor døren i hospice, modsat receptionen og vagstuen, er placeret et stort mødelokale. Lokalet kan deles op i to mindre rum med en foldevæg. Det kan også åbnes op eller lægges sammen med dele af ankomst områderne, hvis der er et ønske om at skabe et særligt stort rum. Rummet er placeret, så afsides fra sengestuerne og de øvrige opholdsrum, at store arrangementer let kan afholdes uden at være til gene.
Sengestuerne ligger som forskudte elementer med vinduer i husets østlige facade. Forskydningen går igen i de indre gangarealer, så gangstykkerne sjældent er længere end 15 meter. Gangene brydes desuden op af store billeder på væggene, opholdszoner, samt kig til gårdrummene eller til udsigten over Frederikshavn.
Der træ i gulvfladerne i gangene og i de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes.
Et af de først opholdsrum man møder i Hospice Vendsyssel er et legerum for børn. Det er indrettet til mindre børn og er placeret i forbindelse med en opholdsniche på gangen. Der er en glasvæg og dør ind til rummet, så det kan lukkes af. Glasvægge sikre samtidig, at forældre kan holde øje med børnene nichen, uden at lyde fra rummet kan høres i gangzonen.
Bevæger man sig ned i sengeafsnittet i hospicet, møder man spise- og opholdstuen. Rummet er indarbejdet med glasvægge ud til gangarealerne ved sengestuerne, men der er ikke indkig til rummet fra andre opholdsrum eller fra ankomstområdet. Fra rummet er udgang til en gårdhave, som indeholder både en terrasse og mindre bede.
Centralt i huset et lille stykke fra ankomsten findes husets største opholdsrum, spise- og opholdsstuen. Spisestuen er indrettet som et lyst og åbent rum, med store vinduer ud mod en lukket gårdhave. I køkkenet er denne ene del udformet som en buffet, med integrerede varmeplader, der kan tændes for at holde maden varm. Det er i dette rum, at patienter og pårørende spiser frokost og aftensmåltider, hvis det ikke foregår på sengestuerne. Der er brede døre og stik i gulvet, så sengene kan køres ind og reguleres.
Den ene ende af opholdsstuen er udarbejdet som en pejsestue. En stemningsskabende murstensvæg indeholder både en integreret pejs og en lille siddeniche. Stuearealet er indrettet med forskellige bløde møbler i farver. Fra pejsestuen er ligesom fra spiseområdet udsigt ud til et lukket gårdrum. En foldevæg kan dele rummet op så spise og stue området deles. Denne væg er dog meget sjældent i brug.
I forbindelse med spise- og opholdsstuen er indarbejdet en lukket gårdhave. Haven er indrettet med terrasser og mange forskellige planter. Der er indarbejdet to gårdhaver i huset og placeringen af dem, trækker dagslys ind i de indre rum og giver mange af husets indre rum mulighed for udsyn til udearealer og mulighed for udluftning. Samtidig er gårdhaven et semi-privat uderum, som kun er tilgængeligt for andre brugere af hospicet.
Bevæger man sig ned mod sengestuerne fra ankomstarealerne, møder man forskellige opholdszoner langs gangarealerne. Nicherne er i åbn forbindelse med gangen, og de er udformet med hvert deres individuelle præg. Dog er de alle indrettet med bløde møbler. De fleste er placeret i forbindelse med et stort vindue, der trækker dagslys ind og giver adgang til haven og udsigten over Frederikshavn.
Langs gangzonen er indarbejdet flere nicher for ophold. Nicherne har hver deres præg og varierer i valg af møbler og farver, men de er alle indrettet med bløde stole. Flere af dem er som denne placeret med et stort vindue mod haven og udsigt udover Frederikshavn.
I hospicet er etableret to pårørenderum. Hvert med to senge og et tilhørende badeværelse. De giver mulighed for, at flere pårørende kan overnatte, hvis der ikke er plads på sengestue. For nogle pårørende kan det også være for meget at overnatte på selve sengestuen og et pårørende rum kan være et godt alternativ. Rummene er placeret centralt i huset, så de er tæt på alle sengestuerne. Fra rummene er udsyn til en gårdgave.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i mørke nuancer og lyse træmøbler til opbevaring af personalets hjælpemidler. For at sikre, at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue over badekaret giver desuden den badende kig til himlen. Vinduerne i facaden er afskærmet med en halvtransparent væg af hensyn til patienternes privatliv. For at understøtte den afslappede atmosfære er desuden indarbejdet en særlig dæmpbar belysning. Stemningsskabende lys i forskellige farver kan desuden tændes. Fra rummet er adgang til et HC-toilet, dette bruges dog kun som et ekstra depot.
Sengestuerne er indrettet med en lille entre lige indenfor døren. Her er plads til opbevaring af personalets hjælpemidler til plejen og garderobeplads til både patienter og pårørende. I skabene er desuden et lille køleskab, en sikkerhedsboks og en vask. Fra entreen er desuden udgang til badeværelse. Vasken bruges ofte af pårørende eksempelvis til at fylde vand i vaser.
Over håndvasken er indarbejdet et ovenlysvindue, der gør det muligt at trække dagslys ind i rummet og at lave naturlig ventilation. Oprindeligt var amaturet med sensor, men dette blev dog skiftet ud bl.a. fordi patienter og pårørende havde svært ved at bruge det fortæller personalet. Håndvasken kan ikke hæves eller sænkes.
Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort. Rummet indeholder desuden skabe til private ejendele og til personalets hjælpemidler.
Badeværelserne er designet med en mørk flise og hvide gipsvægge. Der er valgt et almindeligt toilet, hvor en bækkenstol kan køres henover. Der er ikke indrettet en egentlig bruseniche, så hele badeværelset kan tages i brug som bruserum. Patienterne sengebades dog oftest eller alternativt bades de i wellnessrummet. En seng kan ikke kører ud på badeværelset.
Ved hver sengestue er placeret en lille terrasse, som er i niveaufri adgang fra sengestuen. Den er indrettet med et par stole og et lille bord. Den er overdækket og delvist afskærmede mod de andre udearealer, men giver samtidig adgang til haven og udsyn udover Frederikshavn.
Oprindeligt foregik alt vask af linned internt i huset, derfor er vaskerummet og opbevaringen af linned særligt stort i Hospice Vendsyssel. Denne del er huset er dog også placeret, så der er separate udgange fra både et rent og et urent linneddepot. Hvilket giver let adgang for afhentning og udbringning af linned. Det et urene linned står i bure, hvilket letter personalets arbejdsgange.
Kontorene for størstedelen af hospicepersonalet er placeret som et samlet element tæt ved receptionen. Frivilligkoordinatoren, køkkenpersonalet og pedellen har dog kontorer i en anden del af huset. Kontorerne er placeret langs en selvstændig gang, så det administrative personale bevæger sig ikke nødvendigvis langs sengestuerne. Ud til gangen er placeret samtalerum og et mindre bibliotek, som også bruges af pårørende.
Frivillige koordinatoren har et kontor placeret i umiddelbar forbindelse med en bagindgang. Der er ofte mange frivillige, der kommer forbi kontoret, så placeringen sikre ro i ved hovedindgangen. Placeringen er desuden tæt ved garderobe, depot og køkken, som de frivillige også kan have ærinder i.
I forbindelse med kontorarealerne er indarbejdet et samtalerum, der både bruges til små møder mellem personale og samtaler med pårørende. Rummet er indrettet med stole om et bord og med udsyn til et lukket gårdrum. Døren kan lukkes, så samtaler kan foregå privat i rummet.
I forbindelse med kontorarealerne er indrettet et mødelokale. Der er indgang til rummet fra kontorarealerne og sengestuearealerne og rummet bruges hovedsageligt i forbindelse med faglige møder for det kliniske personale. Der er mulighed for at delerummet i to med en foldevæg, men rummene bliver dog så småt, at de ikke passer til de møder, der typisk er behov for at holde. Derfor benyttes foldevæggen sjældent.
Køkkenet er placeret lidt tilbagetrukket fra opholdsarealerne og sengestuerne tæt ved bagindgangen, depot og pedelkontoret. Det er indrettet med fokus på arbejdsmiljø og funktionalitet, og der er bl.a. hæve-sænke køkkenborde.
Fra rummet er direkte adgang til udearealerne og området ved bagindgangene. Varer til brug for køkkenet leveres således direkte ind til depoterne med madvare, uden at komme igennem andre dele af huset.
Tæt ved pedellens værksted og bagindgangen er placeret et rengøringsrum. Det er indrettet til opbevaring af redskaber, rengøringsmidler og rengøringsvogne. Rummet er desuden indrettet med en stor gulvrist, der gør det muligt at vaske store møbler eller lignende i rummet. Der er direkte adgang til udearealerne og området ved bagindgangen fra rummet. Vare til brug for rengøringen leveres således direkte ind til dette rum, uden at komme igennem andre af husets rum.
Huset omkranses af en have med flere opholdsrum. Ud for sengestuerne er indrettet terrasser ved sengestuerne med et par stole og et bord. Længere ude i haven er en pavillon og gynger, samt en lille sti med en særlig belægning, der gør det lettere for patienter i kørestol eller senge at komme rundt i haven. Fra haven er udsyn ud over Frederikshavn og havet ses i horisonten. Haven og størstedelen af sengestuerne er orienteret mod øst.
Vejens naturlige forløb og skiltningen leder gæster til husets indgang, der er placeret ved den fjerneste del af billedet. Indgangen og ankomstvejen er placeret mod parkeringspladser og øvrige institutioner i lokalområdet. Langs indgangsvejen er indarbejdet en sansehave med højbede. På husets modsatte side er indarbejdet et grønt areal.
Træder man ind af døren i Gudenå Hospice, så træder man ind i et stort åbent ankomstrum. Rummet er indrettet med kunst på væggene, træ i gulv- og loftflader, to klynger af stole til ventende, et flygel og en stor skulpturel lysestage, som tændes, når en patient er gået bort. Rummet er centralt placeret i huset, og der er forbindelse til mange andre rum herfra. Der er således åben forbindelse til receptionen, som ses til venstre i billedet, husets spise- og opholdsstue samt gangarealerne til sengestuerne og personaleområdet. Et anretterkøkken, et mødelokale og et legerum er desuden placeret med døre ud til rummet.
Kigger man til venstre, når man er kommet indenfor døren i ankomstrummet, så møder man receptionen. Receptionen er placeret i forbindelse med de øvrige administrative faciliteter. Den ligger ud til det store ankomstrum, der er åben forbindelse med husets spise- og opholdsstue samt gangene ved sengestuerne og personaleområdet.
Centralt i huset ved ankomstrummet findes husets største opholdsrum, spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med en spisestue og et sofaområde, der begge har udsyn til det grønne areal. Der er meget aktivitet i dette rum. Både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Det er også tit dette rum, der bruges til fællesarrangementer eksempelvis ved musikaftner. Rummet er placeret i åben forbindelse med ankomstrummet, der dog kan afskærmes med en skillevæg. Skillevæggen er dog af praktiske årsager sjældent sat op, selvom personalet fortæller, at nogle føler sig eksponeret for indgangen, når de sidder i spise- og opholdsstuen.
Til højre for indgangen til Gudenå Hospice i det centrale ankomstrum står et flygel, der bruges ved særlige lejligheder og ved gudstjenester. Til venstre i billedet ses desuden indgangsdøren til mødelokalet, der også ligger i forbindelse med ankomstrummet. Til højre i billedet ses en stor skulpturel lysestage, der tændes, når en patient er gået bort.
Tæt ved spisestuen er indarbejdet et anretterkøkken, der bruges i forbindelse med spise- og opholdsrummet. Det er et rum, der bruges af både personale, frivillige og pårørende. Rummet er udformet som et lukket rum, hvilket begrænser støjgener. To døre ind til rummet er dog åbne det meste af tiden.
I forbindelse med ankomstrummet og husets spise- og opholdsstue er indarbejdet et legerum til mindre børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men glasvægge ind til rummet sikre samtidig at forældre kan holde øje med børnene fra spise- og opholdsstuen, uden at døren står åben.
Et stort mødelokale kan deles op i mindre med en skillevæg. Rummet er placeret, så det både har adgang til ankomstrummet samt en særlig indgang i forbindelse med mødelokalerne. Denne indgang er indarbejdet, så store arrangementer kan foregå uden at forstyrre alle i huset.
Den buede form i husets grundplan går igen i husets indre gange og vægge. Her ses en gang ved sengestuerne, der er udsmykket med billeder og enkelte farvede vægflader. Udtrykket bliver brudt op af ovenlysvinduer og opholdszoner, der er i åben forbindelse med gangene. Der træ i gulvfladerne i gangene og i de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes. I gangarealerne og ankomstrummet er lofterne desuden beklædt med trælister, som giver en varm glød til rummet og dæmper rumklangen. Sengestuerne er placeret med seks sengestuer på hver side af det centrale spise- og opholdsrum. Tre af stuerne er dog ikke færdigt etableret, men står med den rå betonskal.
Kontorene for hospicepersonalet er placeret som et samlet element i forbindelse med receptionen. Sygeplejerskernes vagtrum er et åbent rum med flere arbejdspladser. Fra dette rum er videre forbindelse til lukkede rum, der bl.a. indeholder mødefaciliteter og arbejdspladser for hospicelederen og frivilligkoordinatoren. Der er glasvægge ind til flere af kontorene, der giver en visuel forbindelse. Der er gulvtæppe i alle kontorarealerne, som mindsker støj ved at dæmpe trinlyde og sikre en lav rumklang.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder hver især både et sofaområde og et lille spisebord med stole omkring. Personalet nævner, at pårørende typisk søger ned i rummene, hvis de har brug for at være mere for sig selv, end de kan være i spise- og opholdstuen.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder hver især både et sofaområde og et lille spisebord med stole omkring. Personalet nævner, at pårørende typisk søger ned i rummene, hvis de har brug for at være mere for sig selv, end de kan være i spise- og opholdstuen. I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
Ved sengestuerne er gangen lidt bredere, så der er plads til en venderadius for en seng, når patienterne skal ind og ud af stuerne. Det lille indhak ved indgangen til to stuer er markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt afdæmpede rolige farver over alt i huset. Ved døren til hver sengestue er et lille skilt med navnet på beboeren.
Et samtalerum er indrettet til eksempelvis samtaler mellem psykolog og pårørende. Personalet fortæller dog, at mange ikke er glade for at bruge rummet, da det ikke opleves privat. Det store vindue i rummet er rette mod parkeringspladsen og ankomstvejen, hvor mange går forbi, hvilket går at nogle føler sig eksponeret i rummet.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og med træ på væggen samt træmøbler til opbevaring af personalets hjælpemidler. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Vinduerne er desuden placeret højt, for at undgå indkig og samtidig bevare dagslyset. Døren inde i rummet leder til et HC toilet, dette dog bruges dog kun som et ekstra depot.
Sengestuerne er indrettet med et lille ankomstareal, som en åben gang, herfra går man ind i opholdsdelen af rummet, men indgangen til toilettet og skabe med garderobe og personalets hjælpemidler er placeret i ankomst nichen.
Opholdsdelen er indrettet med et lille bord, en sovesofa, en blød stol, et lille bord, et fjernsyn og billeder på væggene. Der er forskellige farver på sengestuerne og i inventaret, der også alle er udført med trægulv og loftslift. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Der er etableret tolv sengestuer på hospicet dog er kun ni taget brug. De øvrige tre står stadig med rå gulve, vægge og lofter.
På sengetuens toilet er armaturer indarbejdet og valgt, så de er let forståelige og kan støtte dårligt gående eller personer med fysiske udfordringer. Spejlet over vasken kan afskærmes, hvilket er et ønske fra flere patienter. Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort.
Et depot er udformet specielt til sygeplejerskernes hjælpemidler og er placeret på gangen ved sengestuerne. Her opbevares bl.a. klinisk udstyr, der bruges i plejen, men generel mangel på depotplads gør, at andre ting flytter ind. Personalerummene langs sengestuerne har en automatisk dør, der åbner ved tryk på en knap.
Ud for opholdsrummene og sengestuerne er placeret et åbent grønt areal, der indeholder en stor græsplæne, træer, stier, en legeplads og terrasser ved alle opholdsrum. Ved alle sengestuerne og opholdsrummene er indarbejdet små terrasser, med et par stole og et bord. Terrassen ved spise- og opholdsstuen er større og herfra er direkte adgang til græsplænen. Alle terrasser vender mod syd.
Legepladsen er placeret ud for spise- og opholdsstuen længere nede i haven, denne del af haven er også er tilgængelig for andre i lokalområdet. Legepladsen besøges blandt andet af en lokal børnehave.
Hospicet ligger på en stor naturgrund i udkanten af Svendborg tæt ved et boligområde. Sengestuerne vender alle mod syd og har udsigt udover et grønt område, hvor der er etableret en beplantning med træer og siv, der falder naturligt ind i området. Huset er desuden etableret med græs på taget og designet har fokus på et lavt energiforbrug. Huset er lavet som en form med tre længer, der støder sammen i et center punkt, der indeholder hovedindgangen, receptionen og det største opholdsrum. To af længerne indeholder sengeafsnit og den nordlige længe indeholder hovedsageligt personalefaciliteter, der ikke har direkte forbindelse med plejen og det kliniske arbejde.
Huset ligger på stikvej, der tydeligt fører frem til hovedindgangen og en stor vendeplads, hvor ambulancer og rustvogne let kan komme tæt på hovedindgangen. Parkeringspladsen er placeret lidt på afstand fra indgangen, men den er alligevel tæt på. Huset ligger for sig selv i på en natur grund i udkanten af Svendborg i forbindelse med et boligområde.
Træder man ind af døren i Hospice Sydfyn ankommer man midt i huset. Her møder man en stor reception i et åbent gangareal, der leder ned til sengestuerne. Sengestuerne er fordelt med seks sengestuer på hver side af ankomstrummet. Modsat receptionen er husets største opholdsrum med spise- opholdsrum og et legerum for børn. Går man højre rundt om receptionen ser man mødelokalerne og bevæger man sig videre kommer man til personalearealer, der bl.a. indeholder kontorer, køkken og depoter. I forbindelse med ankomstområdet er desuden indarbejdet en garderobe med toiletter.
Centralt i huset overfor indgangen er husets største opholdsrum, en spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med et spisestue- og et sofaområde, der begge har udsyn og adgang til haven mod syd. Der er meget aktivitet i dette rum og både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Fra rummet er desuden forbindelse til et legerum for børn, som forbindes med en skydedør, der ofte står åben.
I den ene del af rummet med spise- og opholdsstue er placeret en sofagruppe, der er udført i samme udtryk som i de mindre opholdsrum langs gangene. Rummet er desuden udsmykket med kunstbilleder og har som de andre primære opholdsrum udsyn til haven med siv.
I forbindelse med spise- og opholdsstuen og ankomstrummet er indarbejdet et legerum for børn. Rummet er todelt, oprindeligt med henblik på aktiviteter for børn i forskellige aldersgrupper. Det bruges dog hovedsageligt af små børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men der er en glasvægge ind til rummet fra gangarealerne, som sikre visuelt indkig.
Husets overordnede form går igen i de indre gange ved sengestuerne, hvor de skaber kantede hak, der bryder gangen. Her ses en gang ved sengestuerne, der er udsmykket med billeder og enkelte farvede vægflader. Udtrykket bliver brudt op af ovenlysvinduer og de åbne opholdszoner. Der er træ i gulvfladerne gangene og i alle de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes. Materialerne og formen på gangen skaber dog en høj rumklang i gangarealerne. Det kan betyde at lyde vandre og kan opleves som støj. Samtidig er rumklangen dog også blevet udnyttet ved musikarrangementer. Kor og artister har sunget og spillet centralt i huset, hvor fra lyden har vandret ud til sengestuerne uden brug at elektronisk udstyr.
Der er seks sengestuer på hver side af det centrale spise- og opholdsrum. Ved sengestuerne er gangen lidt bredere, så der er plads til en venderadius for sengen, når patienterne skal ind og ud af stuerne. Det lille indhak ved indgangen til to stuer er markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og en farvet vægflade. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue er placeret over badekaret så patienten kan se himlen, når man ligger nede.
Ved sengestuerne er det lille indhak ved indgangen til to stuer markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som også bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue og ligeledes er overvejes i forbindelse med valg af kunst på væggene og farver på inventar.
Når man træder ind i sengestuen ankommer man i et lille ankomstareal, en åben gang. Inden man kommer ind i opholdsdelen af sengestuen. Fra ankomst delen er desuden adgang til toilettet, garderobe og skabe med personalets hjælpemidler.
I en del af sengestuerne er indrettet med et lille bord, en sovesofa, et fjernsyn og en blød stol. Materialerne i møblerne er afdæmpede og nøje udvalgte billeder er placeret i alle stuerne. Stolen er desuden valgt så den er let at komme op af for dårligt gående personer. Sovesofaen bruges, når pårørende ønsker at overnatte på sengestuen og ikke bruger pårørenderummet.
Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Et lille spisebord er også indrettet med siddepladser for to personer. Der er forskellige farver på en enkelt vægflade ved sengen i sengestuerne. Gulvet er træbeklædt, der er akustiklofter og skinner til loftslift i alle sengestuerne. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
På sengetuens toilet er armaturer indarbejdet og valgt, så de er let forståelige og kan støtte dårligt gående eller personer med fysiske udfordringer. Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort og materialerne er valgt med dæmpede farver. Der er dog ikke prioriteret et hæve-sænke toilet, da patienterne typisk bruger bækkenstolen.
Hver sengestue har en privat sengestue, udført som et afskærmet uderum. Disse terrasser værdsættes meget af patienterne, og personalet fortæller, at det er her patienterne er. Nogle sidder her ude både om vinteren og sommeren godt beskyttet af udhænget. Terrasserne er udført med niveaufriadgang, en bred dør og en plan belægning, så patienterne kan komme ud i senge og kørestole.
Patienterne må ryge på terrasserne på Hospice Sydfyn.
Rummet indeholder alt medicin som bruges af lægen og sygeplejerskerne i forbindelse med plejen af patienterne. Det er indrettet med fokus på arbejdsmiljø og har bl.a. indarbejdet et hæve-sænke bord og en særlig kraftig udsugning. Derudover er der glas i døren ind til rummet, så det er synligt, hvornår man kan bruge rummet uden at forstyrre andre, der arbejder i rummet. Rummet er placeret centralt i personalearealerne, dog en anelse langt væk fra sengestuerne udtaler flere i personalegruppen.
Et stort mødelokale kan deles op i to med en skillevæg. Rummet er placeret, så det tilgås fra ankomstrummet og har udgang til sansehaven. I det ene mødelokale er placeret et flygel, som bruges ved forskellige koncerter. Lyd og billeder fra rummet kan sendes ud til sengestuerne via integreret videoudstyr, hvis patienterne ikke kan overskue at komme ned i rummet.
I forlængelse af receptionen ind mod personalearealerne er sygeplejerskernes vagstue. Den er således også placeret centralt i huset og tæt ved sengestuerne. I vagtstuen er flere kontorarbejdspladser for sygeplejerskerne. Det er her de fører journal og har daglige møder. Fra rummet er desuden direkte udsyn til indgangsdøren gennem et lille vindue og en glasvæg adskiller rummet fra receptionen.
Enkelte kontorer er indrettet med arbejdsplads for en person og mulighed for afholdelse af mindre møder ved et mødebord. Kontorene er placeret tilbagetrukket i personalearealerne og har udsyn til ankomstvejen. I kontrast til vagstuen er disse rum helt private, der er intet indkig og de kan aflukkes.
Tæt ved depotet og køkkener er og centralt i personalearealerne er vareindlevering placeret. Udefra er indgangen ikke umiddelbart synlig fra ankomstvejen, den ligger således uden at være til gene eller kunne mislede gæster. Ud for vareindleveret er placeret udedørs depoter til opbevaring af eksempelvis skrald og have redskaber.
Der er indrettet et stort centraldepot i forbindelse med personalearealerne. Depotet er indrettet med åbne hylder og reoler og her opbevares både madrasser, ekstra inventar, julepynt, redskaber til udearealer, flasker til køkkenet samt meget andet. Rummet har som et af de eneste i personalearealerne udgang til udearealerne.
I forbindelse med den ene af længerne med sengestuer er indarbejdet en sansehave, der indeholder blomster og buske. Planterne er særligt udvalgte med fokus på dufte og farver, og haven er indrettet med højbede, så patienter i senge og kørestole også kan komme tæt på bedene.
De mange niveauer i Hospice Sydvestjylland kan være en udforing for dårligt gående eller sengeliggende. For at sikre at beboerne kan komme ud, er terrassen dog etableret i samme niveau, som stueetagen inde i bygningen. Derudover er der etableret en lille lift, så patienter i kørestol også kan komme rundt i haven.
De mange niveauer i Hospice Sydvestjylland kan være en udforing for dårligt gående eller sengeliggende. For at sikre at beboerne kan komme ud, er terrassen dog etableret i samme niveau, som stueetagen inde i bygningen. Derudover er der etableret en lille lift, så patienter i kørestol også kan komme rundt i haven.
Hospice et er indrettet i en ældre etage ejendom, men indgangen rette ud mod Esbjerg Sygehus. Husets etager bindes sammen af en åben trappe og en elevator, der også er placeret ved indgangen, der således bliver omdrejningspunktet for flows rundt i huset. Elevatoren og trappens placering centralt i huset forkorter arbejdsgangene.
På sengestuen er den anderledes knagerække både et funktionelt og stemningsskabende element.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Refleksionsrummet giver brugerne et roligt sted til refleksion og bøn.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et aflukket opholdsrum giver patienter og pårørende mulighed for at fejre private begivenheder som for eksempel en fødselsdag.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En tagterrasse giver patienterne mulighed for at komme ud og nyde solen eller udsynet til haven.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Loftet i en særlig indgang er udsmykket som et kunstværk. Det giver især sengeliggende patienter en særlig oplevelse, når de ankommer på hospice.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spisestuen er placeret centralt i hospicet i forbindelse med en opholdsstue. Møbler og indretning gør rummet imødekommende. Rummet er udformet, så det kan lukkes af og bruges til mange forskellige formål.
Billedet stammer fra ”Informant interview”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdsstuen er placeret synligt og centralt i hospicet. Rummet er indrettet med legetøj, klaver, stole med farver og stof, reoler og planter som giver hjemlige associationer og kan imødekomme forskellige typer ophold.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En have er placeret på sydsiden af hospicet i en beskyttet gård vendt mod syd, som brugerne har udsyn til fra sengestuerne og fra det centrale køkken-alrum. Haven er anlagt med træer, blomster, terrasser, højbede, skulpturer og græsplæner, der skaber mange større og mindre rum og giver mulighed for forskellige sanseoplevelser.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sengestuerne er indrettet som enestuer, hvilket giver patienten og de pårørende større mulighed for privatliv. Der er plads til at de pårørende kan sidde ved sengen, og der er indrettet et sofaarrangement over for sengen. Og der er plads til overnattende gæster, der kan ligge på en gæsteseng ved siden af patientens seng. Møbler, indretning, materialer, farvesætning, lamper og vinduer giver associationer til et hjemligt miljø.
Den indarbejdede loftslift, indretning tilgodeser desuden personalets arbejdsgange og der er plads til både venderadier for kørestole og senge.
Alle sengestuerne er orienteret mod syd og har udsigt til haven. Sengen er placeret, så patienten kan se ud i haven fra sengen. Haven giver også mulighed for ophold i natur på trods af, at hospicet er placeret i tæt bebyggelse.
Hver sengestue indeholder et handikapvenligt toilet, der ses til venstre i billedet ved side at sengen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Medicinrummet er placeret centralt i hospicet, så personalets arbejdsgange bliver så korte som muligt. Indretning med hylder og struktur gør rummet overskueligt.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sengegærdet bag patientens seng indeholder stik til det medicinske udstyr og en udgang til ilt. Forfra er kontakterne og ilten ikke synlige, og sengegærdet har et neutralt udseende.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet små nicher, der fungerer som små opholdsrum langs gangen. Møbler, materialer og indretningen med malerier og planter skaber en behagelig stemning.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et legerum til mindre børn langs en central gang. Rummet er åbent ud til gangen og er synligt og lettilgængeligt for de besøgende. Synet og lyden af legende børn kan også bidrage positivt til stemningen i enheden.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et åbent køkken-alrum for patienter og pårørende centralt i hospicet. Køkkenet er placeret på den ene side af en central gang og på den modsatte side af spisearealet. Rummets indretning med møbler i træ, farver og stof og billeder på væggen giver en hjemmelig imødekommende atmosfære.
Indretningen giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et åbent køkken-alrum for patienter og pårørende centralt i hospicet. Spisearealet er placeret på den ene side af en central gang og på den modsatte side af et åbent køkken. Rummets indretning med møbler i træ, farver og stof og billeder på væggen giver en hjemmelig imødekommende atmosfære. Indretningen giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge rummet. Udsigten til haven er prioriteret og giver brugerne mulighed for udsyn til natur. Akustikpladerne i loftet kan desuden skabe gode lydforhold i opholdsrummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Skilte – Holmegården – Plejehjem
Funktionalitet – stemning
Ved hver bolig har beboerne et særligt billede på en farvet væg. Farver, billeder og et skilt med beboerens navn bliver elementer, der styrker orienteringen og skaber stemning i gangarealerne.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I gangarealerne er nærdepoterne suppleret med skabe til opbevaring af klinisk udstyr og lignende. En lille elektronisk lås på skabene sikrer, at kun personalet kan tilgå dem. Skabenes udformning får dem til at falde ind i omgivelserne. Skabene er et middel til at lette og forkorte personalets arbejdsgange.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spiseområdet er indrettet med små mindre borde som i et hjem. Indretningen og møblerne i træ, stof og farver giver et imødekommende udtryk.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En plejehjemshund skaber en uformel hjemmelig atmosfære i fællesarealerne. I flere palliative enheder har beboerne mulighed for at have dyr på besøg på sengestuen. Det kan være med til at bevare en relation til hverdagen.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Langs gangene er indrettet mindre opholdsrum. Her ses et med et sofaarrangement i et imødekommende udtryk med møbler i træ, stof og farver. Møblernes sædehøjde gør det lettere for gangbesværede beboere at bruge dem.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et kapel er indrettet som et sted for refleksion og bøn. Kapellet bruges til gudstjenester og begravelser for de beboere, der ønsker det.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdsrummet er indrettet med et imødekommende udtryk med møblement i træ, stof og farver.
Møblernes sædehøjde gør det lettere for gangbesværede at bruge dem.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I plejeboligen kan beboeren og de pårørende selv indrette og præge rummet med personlige ejendele. De kan frit hænge billeder op på væggene. Boligen kan indrettes både med åbne og lukkede nicher. Den lille karnap giver beboerne mulighed for at følge livet udenfor. Loftliften, der er indarbejdet i hele rummets brede, tilgodeser personalets arbejdsforhold. Liftens design får den til at falde i med omgivelserne, så den ikke skiller sig ud som et klinisk hjælpemiddel.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et imødekommende og hjemmeligt køkken-alrum skabes i kraft af køkkenet, spisebordet, reolen og materialevalget. køkken-alrummet fungerer som et mødested for brugerne, og som et sted hvor sociale relationer kan opstå. Opholderummet er placeret umiddelbart indenfor døren i rådgivningen, så det er synligt for brugerne alle.Kræftrådgivningen i Roskilde er i sin grundplan skabt med et centralt køkkenalrum, der støder op til en lounge og et kreativt rum. Alrummet indeholder en række nicher, et spisebord, et bibliotek og et køkken. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Brugerne er begejstrede for dette rum og en beskriver det ligefrem som ”husets hjerte”.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Små indbyggede nicher skaber mere private rum i større åbne opholdsrum. Indretning med puder, farver, materialer og udsyn skaber en behagelig stemning i opholdsarealerne.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et godt mødested og pauserum i personaleområdet fremmer videndeling blandt medarbejderne. Store glasflader mod kontorene kan dog være problematiske for arbejde, der kræver stor diskretion.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Møblementet i træ og stof samt lyssætningen skaber den hjemmelige atmosfære i samtalerummet. Vinduerne er placeres med øje for privatliv. Gardinerne, der trækkes op nede fra, kan også være en måde at imødekomme privatliv.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Højt placerede ovenlysvinduer trækker meget lys ind. Det opbløder hårde lyskontraster og blænding. Her er ovenlysvinduet placeret i en gang, der er åben til kip.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Afskærmning i et træningsrum giver mulighed for, at rummet kan udnyttes til forskellige formål. Når der er yogahold i salen nyder de at kigge ud i de grønne gårdhaver.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Den indre gårdhave indeholder et beskyttet udeareal med naturelementer. Gårdhaven fungerer som en oase i en ellers hektisk og trafikal kontekst. En indre gård kan udnyttes til at trække dagslys ind i de indre dele af bygningen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Den indre gårdhave indeholder et beskyttet udeareal med naturelementer. Gårdhaven fungerer som en oase i en ellers hektisk og trafikal kontekst. En indre gård kan udnyttes til at trække dagslys ind i de indre dele af bygningen. Brugerne værdsætter især dette i multisalen. Når der er yogahold nyder de således at kigge ud i de grønne gårdhaver.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bløde overgange mellem opholdsrummene skabes her ved at ligge åbne rum i forbindelse med flowzonerne, så brugerne naturligt inviteres ind i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bygningsformen relaterer sig til det klassiske formsprog i boligbebyggelser og kan skabe genkendelighed hos brugeren. Samtidig underbygger et hjemmeligt udtryk.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Fototryk på akustikplader kan være en måde at forbedre akustikforholdene og samtidig tilføje et stemningsskabende element.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort samtalerum giver mulighed for at store grupper kan mødes. Lokalet kan også bruges fleksibelt til f.eks. personalemøder.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et pauserum til personalet imødekommer deres behov for at kunne trække sig tilbage og for at dyrke sociale relationer internt i personalegruppen. Rummet kan også understøtte videndeling mellem personalet. Stemningen er med til at understrege opholdssituationerne i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et aflukket samtalerum kan skabe en tryg ramme for samtaler, mellem både pårørende, personale og patienter. En stemningsfuld imødekommende indretning har betydning for brugernes oplevelse af rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En tilbagetrukket altan i 1. sals niveau skaber et semiprivat uderum i en ellers meget offentlig kontekst.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gårdhaven indeholder et beskyttet uderum kun for enhedens brugere. En gårdhave kan være nyttigt at inddrage, når uderummet ellers er præget af mange mennesker, trafik og støj. Gårdrummet giver mulighed at indarbejde naturelementer, som mange af bygningens rum kan have udsyn til. Gårdhaven giver større mulighed for, at selv rum placeret centralt i bygningen har adgang til dagslys og luft.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gårdhaven indeholder et beskyttet uderum kun for enhedens brugere. En gårdhave kan være nyttigt at inddrage, når uderummet ellers er præget af mange mennesker, trafik og støj. Gårdrummet giver mulighed at indarbejde naturelementer, som mange af bygningens rum kan have udsyn til. Gårdhaven giver større mulighed for, at selv rum placeret centralt i bygningen har adgang til dagslys og luft.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Terapirummet er indrettet til massage og fysioterapi med en justerbar briks, som er til gavn for personalets arbejdsstillinger og patientens komfort. Kunst på væggen opbløder rummets ellers funktionelle præg.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er udsigt til natur og skov fra sengestuerne på hospitalsafdelingen. Sollyset afskærmes med udvendig solafskærmning, hvilket kan hindre overophedning i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et lukket personalerum sikrer at personalet har et sted at trække sig tilbage. Rummet har en hyggelig og imødekommende stemning, som bl.a. bliver skabt af at personalet selv har lagt en dug på og indrette rummet med personlige genstande.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En skranke er placeret ved indgangen til afdelingen. Skranken er en fast arbejdsstation for personalet, og de besøgende har altid nogen at henvende sig til, når de ankommer til afdelingen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort åbent opholdsrum er mødested og spisested for patienter og pårørende i hospitalsafdelingen. Indretningen ligger op til forskellige former for ophold. Kunstbilleder på væggen, klaveret og udvalgte dele af møblementet skaber en imødekommende stemning i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På sengestuen er en lille niche indarbejdet i væggen overfor sengene, som et sted hvor patienter og pårørende kan sidde.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En flersengsstue er lavet om til en stor og rummelig enestue. En enestue med god plads værdsættes af både patienter og pårørende, og giver de pårørende mulighed for at være så tæt på som muligt. En rummelig sengestue giver plads til personalets arbejdsgange. Stuen er indrettet med en opslagstavle, hvor patienter og pårørende kan hænge billeder eller tegninger. Af hensyn til hygiejne kan patienter og pårørende ikke tage billeder og møbler med på denne sengestue.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bøger og bogreoler er genkendelige elementer, som kan være med til at skabe en hjemmelig atmosfære. Bøgerne kan give adspredelse for patienter og pårørende. Bøger og bogreoler bidrager også til at skabe gode akustik forhold.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort opholdsrum er brudt op i mindre rum ved hjælp af møblernes placering i grupper. Når indretningen i opholdsrummene er designet med fokus på samtaler og samvær, så fremmer det også relationer mellem brugerne.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Når patienten får lov at tage personlige ejendele og møbler med, kan det være med til at fastholde patientens identitet og bidrage til stemningen i sengestuen.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sociale rum indrettet til børn kan imødekomme de pårørendes forskellige alderstrin.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Nicher langs gangarealer kan være rammen om samtaler, og indretningen af de små nicher kan bidrage til stemningen.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et lukket samtalerum centralt i enheden kan imødekomme umiddelbare og følsomme samtaler.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Materialevalget i inventar og møbler påvirker stemningen i et rum. Træ er et element, der kan understøtte en hjemlig atmosfære.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kunst og billeder bidrager til stemningen i et rum og kan samtidig understøtte orienteringen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Billeder af natur kan være et supplement til udsyn og ophold i natur i udearealerne. Billeder af natur kan også fungere som stemningsskabende elementer og understøtte orienteringen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Tekstiler og overflader i møbler kan vælges, så de både skaber en imødekommende stemning, og samtidig lever op til eventuelt skærpede hygiejnekrav.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Når klinisk udstyr samles et sted er udstyret let at tilgå, og det står ikkerundt på stuerne eller i fællesarealerne, hvor det kan opleves og ophobe sig som rod.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En loftlift kan forebygge arbejdsskader hos personalet. Liften skal være lettilgængelig for personalet og integreret, så den kan bruges i arbejdsgangene.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gangarealerne kan møbleres, så de kan bruges som små opholdsrum.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Billeder, der trykkes på glasoverflader eller andre overflader, der let kan rengøres, gør det muligt at indarbejde billeder på steder, hvor hygiejneniveauet skal være højt.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Fra sengen kan patienten se et stort kunstbillede på den modstående væg. Det påvirker rummets stemning og giver patienten noget at kigge på. Mønstret sengetøj og den farvede seng er også med til at bryde det klassiske billede af et hospital. Kunstværkets størrelse gør dog, at patienten ikke selv kan vælge, om han/hun vil kigge på kunstværket. Det kan være et problem, da det ikke er let at flytte sengen i forhold til stik og udstyr.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Gentofte Hospital
En skillevæg adskiller et motionsrum fra et multirum. Skillevæggen giver mulighed for en fleksibel brug af rummene. De kan både udnyttes som et stort rum eller bruges uafhængigt af hinanden.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et køkken-alrum med spiseplads kan være ramme om sociale relationer mellem brugerne. Rummet er indrettet med reol, træ, puder og dekorative elementer, der skaber et hjemligt genkendeligt udtryk. Et stort vindue ud til en privat have giver udsyn til natur. Det store vindue og de indarbejdede akustikplader i loftet skaber gode lys- og lydforhold.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Grafik kan være et visuelt alternativ til tekstbasserede skilte.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til to til tre personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummene er meget private og passer til godt samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et klaver eller andre musikinstrumenter kan bidrage til stemningen og fungere som et socialt samlingspunkt, når de bruges.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Haven er placeret foran afdelingen i hele bygningens længde, og der er udsigt til havnen fra alle opholdsrum. Brugerne har adgang til haven igennem en centralt placeret opholdsstue. Haven bliver brugt til mange forskellige aktiviteter i sommerhalvåret.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Genkendelige elementer som reoler med bøger, billeder, en musikafspiller og potteplanter skaber en hjemlig stemningsfuld atmosfære.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En arbejdsplads placeret med frirum bag bordet, naturligt dagslys og udsyn til en have giver gode arbejdsforhold.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Funktionalitet – arbejdsmiljø og arbejdsgange
Dette medicinrum giver et godt overblik over medikamenterne. I organiseringen og udformningen af arbejdsarealerne er det vigtigt at have fokus på overblik i designet. Dette gælder dog særligt i medicin og depotrummene.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opbevaring af senge og hjælpemidler er særligt pladskrævende. Her bruger man en central placeret sengestue som depot, når den ikke er i brug.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort fællesrum placeret ved indgangen og centralt i afdelingen fungerer som et socialt mødested for patienter og pårørende. Opholdsrummets indretning er stemningsfuld. stemningen skabes af møbler, lyssætning, de mange genkendelige elementer, detaljer og arkitekturen samt udsigt til haven. Fra fællesrummet er der adgang til haven, og de store vinduer trækker dagslys ind.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA