Hospice Sydfyn
Hospicet ligger på en stor naturgrund i udkanten af Svendborg tæt ved et boligområde. Sengestuerne vender alle mod syd og har udsigt udover et grønt område, hvor der er etableret en beplantning med træer og siv, der falder naturligt ind i området. Huset er desuden etableret med græs på taget og designet har fokus på et lavt energiforbrug. Huset er lavet som en form med tre længer, der støder sammen i et center punkt, der indeholder hovedindgangen, receptionen og det største opholdsrum. To af længerne indeholder sengeafsnit og den nordlige længe indeholder hovedsageligt personalefaciliteter, der ikke har direkte forbindelse med plejen og det kliniske arbejde.
Huset ligger på stikvej, der tydeligt fører frem til hovedindgangen og en stor vendeplads, hvor ambulancer og rustvogne let kan komme tæt på hovedindgangen. Parkeringspladsen er placeret lidt på afstand fra indgangen, men den er alligevel tæt på. Huset ligger for sig selv i på en natur grund i udkanten af Svendborg i forbindelse med et boligområde.
Træder man ind af døren i Hospice Sydfyn ankommer man midt i huset. Her møder man en stor reception i et åbent gangareal, der leder ned til sengestuerne. Sengestuerne er fordelt med seks sengestuer på hver side af ankomstrummet. Modsat receptionen er husets største opholdsrum med spise- opholdsrum og et legerum for børn. Går man højre rundt om receptionen ser man mødelokalerne og bevæger man sig videre kommer man til personalearealer, der bl.a. indeholder kontorer, køkken og depoter. I forbindelse med ankomstområdet er desuden indarbejdet en garderobe med toiletter.
Fra ankomstrummet med receptionen er der forbindelse til spise- og opholdsstuen via store døre. Mindre vinduer gør, at man fra gangarealerne kan følge aktiviteterne i rummet, uden at personerne i rummet bliver meget eksponerede.
Centralt i huset overfor indgangen er husets største opholdsrum, en spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med et spisestue- og et sofaområde, der begge har udsyn og adgang til haven mod syd. Der er meget aktivitet i dette rum og både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Fra rummet er desuden forbindelse til et legerum for børn, som forbindes med en skydedør, der ofte står åben.
I den ene del af rummet med spise- og opholdsstue er placeret en sofagruppe, der er udført i samme udtryk som i de mindre opholdsrum langs gangene. Rummet er desuden udsmykket med kunstbilleder og har som de andre primære opholdsrum udsyn til haven med siv.
I forbindelse med spise- og opholdsstuen og ankomstrummet er indarbejdet et legerum for børn. Rummet er todelt, oprindeligt med henblik på aktiviteter for børn i forskellige aldersgrupper. Det bruges dog hovedsageligt af små børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men der er en glasvægge ind til rummet fra gangarealerne, som sikre visuelt indkig.
Husets overordnede form går igen i de indre gange ved sengestuerne, hvor de skaber kantede hak, der bryder gangen. Her ses en gang ved sengestuerne, der er udsmykket med billeder og enkelte farvede vægflader. Udtrykket bliver brudt op af ovenlysvinduer og de åbne opholdszoner. Der er træ i gulvfladerne gangene og i alle de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes. Materialerne og formen på gangen skaber dog en høj rumklang i gangarealerne. Det kan betyde at lyde vandre og kan opleves som støj. Samtidig er rumklangen dog også blevet udnyttet ved musikarrangementer. Kor og artister har sunget og spillet centralt i huset, hvor fra lyden har vandret ud til sengestuerne uden brug at elektronisk udstyr.
Der er seks sengestuer på hver side af det centrale spise- og opholdsrum. Ved sengestuerne er gangen lidt bredere, så der er plads til en venderadius for sengen, når patienterne skal ind og ud af stuerne. Det lille indhak ved indgangen til to stuer er markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
I den vestlige ende af huset er indarbejdet et orangeri, med plads til ophold for ca. fire personer. Rummet bruges hovedsageligt af pårørende, der har brug for at trække sig lidt. Fra rummet er udsyn og udgang til husets havearealer.
Et samtalerum er indrettet til eksempelvis samtaler mellem psykolog og pårørende. Rummet er placeret i forbindelse med sengestuerne og tæt på pårørenderummet. Fra rummet er udsyn til sansehaven på nordsiden af huset.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og en farvet vægflade. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue er placeret over badekaret så patienten kan se himlen, når man ligger nede.
Ved sengestuerne er det lille indhak ved indgangen til to stuer markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som også bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue og ligeledes er overvejes i forbindelse med valg af kunst på væggene og farver på inventar.
Når man træder ind i sengestuen ankommer man i et lille ankomstareal, en åben gang. Inden man kommer ind i opholdsdelen af sengestuen. Fra ankomst delen er desuden adgang til toilettet, garderobe og skabe med personalets hjælpemidler.
I en del af sengestuerne er indrettet med et lille bord, en sovesofa, et fjernsyn og en blød stol. Materialerne i møblerne er afdæmpede og nøje udvalgte billeder er placeret i alle stuerne. Stolen er desuden valgt så den er let at komme op af for dårligt gående personer. Sovesofaen bruges, når pårørende ønsker at overnatte på sengestuen og ikke bruger pårørenderummet.
Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Et lille spisebord er også indrettet med siddepladser for to personer. Der er forskellige farver på en enkelt vægflade ved sengen i sengestuerne. Gulvet er træbeklædt, der er akustiklofter og skinner til loftslift i alle sengestuerne. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
På sengetuens toilet er armaturer indarbejdet og valgt, så de er let forståelige og kan støtte dårligt gående eller personer med fysiske udfordringer. Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort og materialerne er valgt med dæmpede farver. Der er dog ikke prioriteret et hæve-sænke toilet, da patienterne typisk bruger bækkenstolen.
Hver sengestue har en privat sengestue, udført som et afskærmet uderum. Disse terrasser værdsættes meget af patienterne, og personalet fortæller, at det er her patienterne er. Nogle sidder her ude både om vinteren og sommeren godt beskyttet af udhænget. Terrasserne er udført med niveaufriadgang, en bred dør og en plan belægning, så patienterne kan komme ud i senge og kørestole.
Patienterne må ryge på terrasserne på Hospice Sydfyn.
I forlængelse af receptionen ind mod personalearealerne er sygeplejerskernes vagstue. Den er således også placeret centralt i huset og tæt ved sengestuerne. I vagtstuen er flere kontorarbejdspladser for sygeplejerskerne. Det er her de fører journal og har daglige møder. Fra rummet er desuden direkte udsyn til indgangsdøren gennem et lille vindue og en glasvæg adskiller rummet fra receptionen.
Enkelte kontorer er indrettet med arbejdsplads for en person og mulighed for afholdelse af mindre møder ved et mødebord. Kontorene er placeret tilbagetrukket i personalearealerne og har udsyn til ankomstvejen. I kontrast til vagstuen er disse rum helt private, der er intet indkig og de kan aflukkes.
Et stort mødelokale kan deles op i to med en skillevæg. Rummet er placeret, så det tilgås fra ankomstrummet og har udgang til sansehaven. I det ene mødelokale er placeret et flygel, som bruges ved forskellige koncerter. Lyd og billeder fra rummet kan sendes ud til sengestuerne via integreret videoudstyr, hvis patienterne ikke kan overskue at komme ned i rummet.
Et depot er udformet specielt til sygeplejerskernes hjælpemidler og er placeret på gangen ved sengestuerne. Her opbevares bl.a. kliniskudstyr, der bruges i plejen. Materialerne i rummet er valgt med blik for rengørings venlighed.
Et linneddepot er placeret langs gangen ved sengestuerne. Her opbevares linned til brug for den daglige pleje af patienterne. Vask af linned foregår ikke i huset.
Rummet indeholder alt medicin som bruges af lægen og sygeplejerskerne i forbindelse med plejen af patienterne. Det er indrettet med fokus på arbejdsmiljø og har bl.a. indarbejdet et hæve-sænke bord og en særlig kraftig udsugning. Derudover er der glas i døren ind til rummet, så det er synligt, hvornår man kan bruge rummet uden at forstyrre andre, der arbejder i rummet. Rummet er placeret centralt i personalearealerne, dog en anelse langt væk fra sengestuerne udtaler flere i personalegruppen.
Et vaskerum er placeret langs gangene ved sengestuerne. Rummet bruges primært til vask af patienters tøj og lign.
Rummet er indrettet så rent og urent er i samme rum. Rummet er indrettet med plads til bækkenkoger og vask, og det er her eksempelvis bækkenstolen rengøres. Materialerne i rummet er valgt med blik for rengørings venlighed. Rummet er placeret langs gangen ved sengestuerne.
I forbindelse med køkkenet er indarbejdet et anretterkøkken, som bruges af både personale og frivillige. Det er også her husets kaffemaskine står, hvilket går rummet til et centralt mødested.
Køkkenet er placeret centralt i personalearealerne lidt tilbagetrukket fra opholdsarealerne og sengestuerne men i umiddelbar forbindelse med vareindleveringen.
Rummet er indrettet med fokus på arbejdsmiljø, hvilket eksempelvis ses i valg af køkkenmaskiner.
Der er indrettet et stort centraldepot i forbindelse med personalearealerne. Depotet er indrettet med åbne hylder og reoler og her opbevares både madrasser, ekstra inventar, julepynt, redskaber til udearealer, flasker til køkkenet samt meget andet. Rummet har som et af de eneste i personalearealerne udgang til udearealerne.
Tæt ved depotet og køkkener er og centralt i personalearealerne er vareindlevering placeret. Udefra er indgangen ikke umiddelbart synlig fra ankomstvejen, den ligger således uden at være til gene eller kunne mislede gæster. Ud for vareindleveret er placeret udedørs depoter til opbevaring af eksempelvis skrald og have redskaber.
I forbindelse med den ene af længerne med sengestuer er indarbejdet en sansehave, der indeholder blomster og buske. Planterne er særligt udvalgte med fokus på dufte og farver, og haven er indrettet med højbede, så patienter i senge og kørestole også kan komme tæt på bedene.