Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger, at patienten bliver stresset og bange.
En enestue, skabt som et privat rum er foretrukket, når en person er meget syg og ligger for døden, og det associeres med værdighed, og er foretrukket af patienter, pårørende og personalet, viser en række studier *. Forældre, der mister et barn, har de same behov for privatliv *. Et privat rum kan også give ro og plads til sørgende pårørende og det kan forbedre deres oplevelse af situationen *. En privat sengestue støtter også forholdet mellem patienten og de pårørende, og det forebygger uønsket eksponering og beskytter patienter og pårørende fra at være vidne til andres lidelse *. Når forældre står for at skulle miste et spædbarn i en barselsafdeling, er der ligeledes behov for et privat rum; bygningsstukturer og teknisk udstyr kan dog være en hindring *.
En undersøgelse viser, at patienter kan sætte pris på de relationer, de kan have til medpatienter på en flersengsstue*. Andre patienter foretrækker valget mellem en enestue, en flersengsstue eller en fleksibel stue, og andres selskab kan være med til at sikre støtte blandt ligestillede patienter og mindske risikoen for, at nogle patienter føler sig ensomme *. Interviews med døende patienter på en flersengsstue fremhæver, at medpatienter oplever det at se en patient dø på mange forskellige måder*. Når døende patienter selv skal tage stilling til, om de foretrækker at ligge på en flersengsstue eller en enestue, når de dør, så er de dog ikke i tvivl. De vil ikke dø på en flersengsstue.
De pårørende foretrækker også enestuer *. De pårørende efterspørger fortrolighed, ro til omsorg og privatliv, når de er sammen med patienten. Elementer, som ikke kan imødekommes tilstrækkeligt i en åben planløsning. At være tæt på patienterne er vigtigt for de pårørende, og nogle er villige til at sove i en stol for at være tæt på *. Imødekommende omgivelser med store sengestuer, senge til pårørende og faciliteter til at vaske og lave mad, gør det lettere for de pårørende at være på besøg, og det øger hyppigheden af deres besøg *. De palliative patienter kan dog have svært ved at overskue alt for store rum *. Derfor må sengestuen ikke blive for stor.
Pårørende kan også have behov for privatliv i institutionerne væk fra patienten. De har brug for steder, hvor de kan være alene, ringe og tale med andre pårørende eller personale, specielt når patienten er et barn *. Patientens behov for at være alene og de pårørendes behov for at trække sig tilbage kan imødekommes i et pårørenderum*. Personalet er dog ikke altid opmærksomt på disse behov.
Et studie viser også, at lyssætningen kan skabe intime rum i større rum *.
Generelt
Ønsket om at kunne være sig selv og ikke skulle forholde sig til andre, gør særligt at svækkede patienter foretrækker enestuer*. Undersøgelser med andre patientgrupper viser, at de pårørende også her foretrækker enestuer *. Andre undersøgelser viser ligeledes, at enestuer styrker patienters og pårørendes oplevelse af privatliv og fortrolighed, fordi enestuer er bedre til private samtaler end flersengsstuer *. De pårørende oplever også at kunne være mere til gavn på en familiestue fremfor på en flersengsstue, og de deltager ligeledes mere i plejen *. Private toiletter fremhæves som et vigtigt element af patienterne i opretholdelsen af privatliv*.
Som beskrevet under temaet LYS – LYD – LUFT – TEMPERATUR viser undersøgelser med andre patientgrupper, at lydkvalitet og lydafskærmning har betydning for oplevelsen af privatliv*. Når afskærmningen ikke er tilstrækkelig kan det resulterer i angst, stress, bekymring og manglende privathed hos patienter og pårørende, hvilket kan betyde, at patienten holder vigtige forhold tilbage for personalet*.
Designet af bygningen og en afdeling påvirker mulighederne for at skabe behagelige sociale aktiviteter *. Forskellige sociale relationer kræver omgivelser med forskellig karakter af privathed og fælleskab samt variation i størrelse og et interiør, der eksempelvis indeholder bløde stole og sofaer *.
Små institutioner med få lange korridorer fremmer også social interaktion *. Lange korridorer i enhederne kan derimod fremme voldelig adfærd, angst og rastløshed. Ligeledes kan tilstedeværelsen af mange mennesker også føre til stress og aggression for mennesker ramt af demens *. Et studie viser endvidere, at en åben struktur er uhensigtsmæssig*. Små enheder med små fællesrum kan derimod støtte disse menneskers behov og fremme social interaktion, funktionsniveau, livskvalitet samt sænke aggression og forhøjet blodtryk. Det er dog ikke alle studier, der viser nogen betydning af enhedernes størrelse for disse faktorer *.
Overgangszoner og forskellige sammenhængende opholdsarealer kan også være med til at skabe rum for det uformelle møde mellem pårørende*. Det spontane møde er vigtigt for de pårørende*. De kan have glæde af at dele erfaringer og støtte hinanden undervejs. Det kan desuden være en måde at nedbryde lange gangforløb. Evalueringen af et hospice viser, at særligt de pårørende benytter fællesarealerne*.
Generelt
En undersøgelse fremhæver at etableringen af et køkken på en sengeafdeling forstærkede interaktionen mellem pårørende, patienter og personale og gavnede deres oplevede velvære og glæde*. Når rammerne giver mulighed for både privatliv og socialt liv, gavner det også de pårørendes deltagelse i plejen og omsorgen for patienterne*.
En undersøgelse fremhæver fordele ved en cirkulær planstruktur i kontrast til en lineær eller rektangulær struktur*. Både patienter, pårørende og personale fremhæver i en undersøgelse, at de oplevede en større følelse af sikkerhed, tryghed, overblik, selskab og adspredelse på grund af det gode visuelle overblik, der skabes i kraft af en cirkulær planstruktur*. Nærhed og visuel kontakt til personalet er et element, der bør vægtes høj i designet af planstrukturen, da det øger patienternes oplevelse af sikkerhed og tryghed*.
Møblering af rum kan være et element, der fremmer relationerne og styrker samværet mellem brugerne*. Det lykkes bedst, når møblerne og deres placering tilgodeser en kombination af private og sociale rum. Når indretningen skal fremme sociale relationer kan møblerne eksempelvis placeres omkring borde *. Når opholdsarealerne afspejler hverdagen uden for hospitalsmiljøet, så forstærkes kvaliteten af de pårørendes og patienternes samvær og relationer*.
Udtrykket i indretningen af rum til socialt samvær (f.eks. køkkener, spise-, vente- og opholdsrum) har også betydning for graden af socialt samvær*. Rum indrettet med genkendelige hverdagselementer i form af mønstret tapet, tæpper, blomster, gardiner, magasiner og spil i reoler samt sofaarrangementer, ser ud til at øge det sociale samvær. Samtidig styrker det oplevelsen af privathed og kvalitet, hvilket også er beskrevet under STEMNING.
Køkkenalrummet i Diakonissestiftelsens Hospice er indrettet med små pårørendekøkner og forskellige siddeområder. Her kan de pårørende forberede mad og rummet fungerer samtidig som et samlingspunkt for både patienter og pårørende. Store dele af husets flow går igennem alrummet og der er således hele tiden et naturligt liv i rummet. Rummet kan være rammen om mange forskellige aktiviteter som måltider, møde mellem pårørende, musik og andre arrangementer.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Køkkenalrummet fungerer som et samlingspunkt for både patienter og pårørende, der opholder sig i huset. Rummet kan være rammen om mange forskellige aktiviteter som måltider, samvær mellem pårørende, musik og arrangementer. I alrummet er det udnyttet, at hospicet er etableret i to etager. Den ene del af rummet er således etableret som en balkon. Fra det store køkkenalrum i Diakonissestiftelsens Hospice er udsyn til husets gårdhave, det er med til at trække naturelementer og dagslys ind i rummet.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Hospicet er udarbejdet med øje for at skabe beskyttede uderum. Der er således indarbejdet en skærmet gårdhave, hvor patienter og pårørende kan sidde uden at være eksporet for forbipasserende. Gårdhaven trækker samtidig både lys, luft og natur elementer helt ind i bygningens indre rum.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Hospicet er udarbejdet med øje for at skabe beskyttede uderum. Der er således indarbejdet en tagterrasse, hvor patienter og pårørende kan sidde uden at være eksporet for forbipasserende.
Billedet er taget af Adam Mørk for Diakonissestiftelsens Hospice
Et samtalerum er etableret midt i enheden. Det er tæt på personalets arbejdspladser og på fællesarealerne og det er derfor let at søge ind i, hvis der er behov for et privat rum eksempelvis til samtaler mellem personale og pårørende.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På afdelingen blev tidligere plejeboliger ombygget til sengestuer for patienter med palliative behov. Som en måde at sikre, at pårørende kan være tæt på patienterne blev etableret et reolmøbel med en indbygget seng, et spisebord, plads til opbevaring af tøj og lift. Liften støtter desuden personalets arbejdsgange og patientens sikkerhed. Reolvæggen blive ligeledes et stemningsskabende element i rummet.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et pårørenderum er etableret langs gangen i enheden. Det bruges typisk af pårørende, der ikke har lyst til at sove i samme rum som patienten, eksempelvis hvis patienten er meget påvirket af sin sygdom. Ligesom patientstuerne er det indrettet med eget bad og toilet. Rummet bruges også som samtalerum, når det ikke er optaget af overnattende pårørende.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I fællesarealerne er indrettet med hjemmeligt møblement, der med mulighed for variation over året. Møblerne underopdeler de fællesopholdsrum i mindre zoner.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I hver enhed er et fællesopholdsrum, der er indrettet som en dagligstue, med mindre spise arrangementer og hyggekroge ligesom der i et af disse opholdsrum er indrettet en pejsestue.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Alle værelserne for deltagere i rehabiliteringsforløb er indrettet med fokus på, at de skal kunne fungere som private, trygge og rolige rum, hvor deltageren kan trække sig tilbage. De er designet med fokus på et hjemligt og stemningsskabende udtryk med brug af træmøbler, forskellige lampetyper, og farvede møbler. Møblementet desuden udført med særligt stof, der kan sprittes af og reolerne er væghængte, hvilket letter rengøringen. Nogle værelser deler toilet og bad med et andet værelse, da den eksisterende bygningskrop ikke gjorde det muligt at indarbejde toiletter til alle værelser. Badeværelset er her indarbejdet i en mellemgang, som kun kan tilgås fra værelserne.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Alle værelserne for deltagere i rehabiliteringsforløb er indrettet med fokus på at de skal kunne fungere som private, trygge og rolige rum, hvor deltageren kan trække sig tilbage. De er designet med fokus på et hjemligt og stemningsskabende udtryk med brug af træmøbler, forskellige lampetyper, og farvede møbler. Møblementet desuden udført med særligt stof, der kan sprittes af og reolerne er væghængte, hvilket letter rengøringen.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spisestuen er skabt, så det kan være en ramme om måltiderne i løbet af dagen og aftenen for deltagere på rehabiliteringsforløb. Møblerne er valgt i forskellige farver, der bryder udtrykket. Belysningen sikre desuden et blødt lys i rummet. Belysningen og møblementet er ligeledes designet, så rindretningen kan ændres og rummet kan benyttes til forskellige formål.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdstuen i overnatningsfaciliteterne for deltagere på rehabiliterings forløb er et rum kan bruges i mange forskellige sociale sammenhænge af både store og små grupper, der kan samles gode snakke, spil, TV eller møder.
Rummet er indrettet med et varieret udtryk, med fokus på ro og hygge. Der er arbejdet med to typer stole, da disse klarede sig bedst i brugerinddragelsen og samtidig giver et varieret hjemmeligt udtryk.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Havestuen er det første rum man møder, når man træder ind i lokalerne på det eksisterende Nyborg Sygehus ved faciliteterne for deltagere i rehabiliteringsforløb. Der er skabt visuel forbindelse til rummet med store vinduer fra gulv til loft ud til gangen, og udsynet til altanen og havestuen markere således skiftet mellem sygehusets øvrige arealer og overnatnings faciliteterne.
Etableringen af havestuen og altanen giver skaber samtidig et opholdsrum for samtaler og ophold for mindre grupper. Samtidig skaber det nærhed og udsyn til naturen i haven mod syd. De store vinduer trækker ligeledes masser af dagslys ind selv i de ellers mørke gangarealer.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Reolerne i køkkenalrummet i Roskilde giver overblik over kommunikationsmateriale om tilbud og aktiviteter, derudover bidrager de til stemningen i rummet og det er også et oplagt sted at falde i snak.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I køkkenalrummet er der et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og store arrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet bliver oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, reolerne fra gulv til loft, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Roskilde er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personale faciliteter og multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Loungen er lidt tilbagetrukket fra alrummet og ankomstarealerne i kræftrådgivningen i Næstved. Derfor er det typisk her personalet eller de frivillige tager nye brugere med hen, hvis der er meget aktivitet i køkkenet og det kræftramte har brug for at samle sig.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes her til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Det er placeret i umiddelbar forbindelse af køkkenalrummet, hvilket gør det naturligt at sætte sig ind. Døren lukkes, når rummet er i brug, hvilket skærmer for alle lydgener fra alrummet. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Der er desuden etableret en tagterrasse som et privat uderum, der står i kontrast til en meget åben have. Tagterrassen brugs dog kun ved få terapisessioner, da husets brugere ofte synes at vejret ikke er godt nok eller at det ikke er naturligt at gå der op, fordi de ikke lige kommer forbi trappen, der fører op til terrassen, derudover skal man bruge et nøglekort til at komme der op.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med store vinduer mod haven og med en briks og et par stole. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget beroligende og privat. Rummet passer til samtalesituationen og en beskriver lige frem, at ”man får lyst til at åbne sig”.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Alrummet er opdelt i forskellige områder med forskellig karakter af privat eller socialt ophold. Loungen er et skærmet området, der er markeret med et sænket loft og massive betonvægge. Det er typisk her brugerne sætter sig, hvis de har brug for at trække sig tilbage. Som noget unikt er der store træer i alrummet i Odense, hvilket mange af brugerne værdsætter og fremhæver som et stemningsskabende element.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I køkkenalrummet er der et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, hvilket særligt sker ved spisebordet. Det er samtidig et rum, der er rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler blandt de ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset.
Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Som noget unikt er der store træer i alrummet i Odense, hvilket mange af brugerne værdsætter og fremhæver som et stemningsskabende element.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Odense er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med vinduer mod skoven og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer godt til samtalesituationen. Dette rum kan også lægges sammen med naborummet og bruges som et grupperum.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et grupperum fungerer, som rammen om gruppeterapisamtaler. Rummet er sparsomt indrettet, men møblerne flyttes let rundt og brugerne er glade for at sidde i stolene. Flere fremhæver, at de værdsætter at kigge ud over byen og den grønne skov.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Der er flere siddeområder i køkkenalrummet, samtidig er det dobbelthøjt, hvilket gør at flere dele af huset bliver bundet sammen visuelt. Det betyder dog også, at de kræftramte, der har terapiforløb i et åbent kreativtrum på første sal, kan føle sig eksponerede i terapisessioner.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Køkkenalrummet indeholder et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som madlavning, små samtaler blandt ventende, måltider og større arrangementer. Det er ligeledes her den kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de ankommer til huset.
Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positiv af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til skoven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Vejle er i sin grundplan skabt over flere etager. Et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde er centrum for rådgivningen. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum og multisal. Derudover indeholder huset også et stort administrativt område for personalet samt det palliative team, der er tilknyttet Vejle Sygehus.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Omkring huset er etableret en vild have, som flere af rummene har udsyn til. Brugerne er glade for haven eksempelvis i forbindelse med gruppearrangementer, hvor det er rart at kunne holde pause eller spise udenfor. Flere af brugerne synes dog ikke om det misligholdte udtryk.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En multisal er i kræftrådgivningen i Aalborg indrettet, så den primært passer til træningsaktiviteter i forbindelse med forløbet ”Krop og kræft”. Dette rum giver dog også mulighed for, at der kan afholdes foredrag og andre store arrangementer i huset, hvilket værdsættes af de kræftramte.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet mange nicher i alrummet, som brugerne sætter pris på at kunne trække sig over i. Brugerne opholder sig typisk i alrummet inden en samtale eller en aftale i huset, men nogle bruger det som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Aalborg er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er der adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personale faciliteter og multisal. Medarbejdernes arealer er meget tæt på indgangen, et værdsættes af brugerne, da de altid ved hvor de skal henvende sig.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Husets placering på grunden gør, at der kommer en naturlig forhave og baghave i forbindelse med huset. Baghaven er designet som en traditionel villahave med mindre terrasser, græsplæne, træer, bede, drivhus og flagstang. Brugerne er meget glade for at kunne kigge ud på haven og i sommerperioderne har enkelte haft samtaler udenfor.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere rum i kræftrådgivningerne er indrettet til specifikke situationer. Dette rum er indrettet til kreative terapiforløb, hvor de kræftramte eksempelvis udtrykker deres oplevelser igennem et maleri. Fra rummet er udsyn og adgang til haven.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til en mindre gruppe, som noget unikt er dette samtalerum indrettet i en havestue med store vinduer ud til baghaven. Andre steder foretrækker de kræftramte små vinduer i samtalerummene, men her fremhæver brugeren, at det giver ro at kunne kigge ud på naturen. De er meget glade for at være i rummet og synes det passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere steder i alrummet i Kræftrådgivningen i Herning er der udsigt ud til haven. Mange af brugerne er glade for at kunne kigge ud. Nogle beskriver, at det er rart at sidde i nichen her og kigge ud og lade tankerne flyve.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider, større arrangementer og det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Niveauspringene er samtidig med til at underopdele rummet og understrege de forskellige områder.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Herning er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkken alrum med en række forskellige nicher spiseområde, bibliotek og legeområde. Et rum, der bevæger sig over flere etager. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalet faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Hospicet indeholder 12 sengestuer, de sidste 3 er dog endnu ikke færdigt etableret og står som umøblerede rum med rå vægge. Huset er placeret på en bakke med udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat i baggrunden. Største delen af huset er i et plan. Et depot og teknikrun er dog etableret i kælderen. Indgangen er placeret centralt i huset i facaden forrest i billedet. Til højre for indgangen er husets administrative arealer og til venstre findes mødelokaler, værksted, omklædning og køkken. Sengestuerne og opholdsrummene for patienter og pårørende er placeret modsat af indgangen, og sengestuerne har alle del i facaden med udsyn udover Frederikshavn. De forskellige områder opdeles af to indre gårdrum, der samtidig trækker lys ind i bygningens indre.
Lige indenfor døren møder man receptionen. Skranken er let at få øje på i kraft af placering og farve. Arbejdspladserne ved receptionen er trukket tilbage, og glasvægge omkring skranken sikre, at støj og træk fra gange og døre mindskes. Receptionen er placeret ved siden af sygeplejerskernes vagtstue og adskilles af en glasvæg. Vagtstuen har ligeledes en glasvæg med folie ud til ankomstområdet. Receptionen er desuden placeret i forbindelse med de øvrige administrative arealer.
Fra ankomstarealerne er udsyn til en lukket gårdhave med terrasser og forskellige planter. Gårdhaven giver mange af husets indre rum dagslys, udluftning og ud kig til planter. Samtidig bliver gårdrummet semi-privat, da det kun er tilgængeligt for brugerne i hospicet.
Ind til vagtstuen er etableret en glasvæg, der er beklædt med en folie. Folien har et motiv fra en strand, som er meget kendt i lokalområdet. Det store billede bliver bemærket af mange som et positivt og smukt billede, fortæller personalet. Folien skaber desuden en semi-transparent flade, der hindre direkte indkig, men gør det muligt at fornemme, om der er personer i vagtstuen. Personalets arbejde e er således privat på trods af glasvæggen.
Vagtstuen er placeret ved siden af receptionen i Hospice Vendsyssel. Det er her personalet fører journal, har faglig sparing og holder små uformelle møder. Lokalet indeholder flere kontorarbejdspladser og har direkte adgang til medicinrummet og receptionen. Fra vagtstuen er udsyn til en indre gård, som gør det muligt at fornemme udelivet og trække dagslys ind i rummet, på trods af at rummet er placeret i en af de inderste dele af huset. Den centrale placering betyder, at alle gæster i huset hurtigt bliver klar over, hvor personalet holder til og placeringen er desuden central i forhold til sengestuerne.
Umiddelbart indenfor døren i hospice, modsat receptionen og vagstuen, er placeret et stort mødelokale. Lokalet kan deles op i to mindre rum med en foldevæg. Det kan også åbnes op eller lægges sammen med dele af ankomst områderne, hvis der er et ønske om at skabe et særligt stort rum. Rummet er placeret, så afsides fra sengestuerne og de øvrige opholdsrum, at store arrangementer let kan afholdes uden at være til gene.
Et af de først opholdsrum man møder i Hospice Vendsyssel er et legerum for børn. Det er indrettet til mindre børn og er placeret i forbindelse med en opholdsniche på gangen. Der er en glasvæg og dør ind til rummet, så det kan lukkes af. Glasvægge sikre samtidig, at forældre kan holde øje med børnene nichen, uden at lyde fra rummet kan høres i gangzonen.
Bevæger man sig ned i sengeafsnittet i hospicet, møder man spise- og opholdstuen. Rummet er indarbejdet med glasvægge ud til gangarealerne ved sengestuerne, men der er ikke indkig til rummet fra andre opholdsrum eller fra ankomstområdet. Fra rummet er udgang til en gårdhave, som indeholder både en terrasse og mindre bede.
Centralt i huset et lille stykke fra ankomsten findes husets største opholdsrum, spise- og opholdsstuen. Spisestuen er indrettet som et lyst og åbent rum, med store vinduer ud mod en lukket gårdhave. I køkkenet er denne ene del udformet som en buffet, med integrerede varmeplader, der kan tændes for at holde maden varm. Det er i dette rum, at patienter og pårørende spiser frokost og aftensmåltider, hvis det ikke foregår på sengestuerne. Der er brede døre og stik i gulvet, så sengene kan køres ind og reguleres.
Den ene ende af opholdsstuen er udarbejdet som en pejsestue. En stemningsskabende murstensvæg indeholder både en integreret pejs og en lille siddeniche. Stuearealet er indrettet med forskellige bløde møbler i farver. Fra pejsestuen er ligesom fra spiseområdet udsigt ud til et lukket gårdrum. En foldevæg kan dele rummet op så spise og stue området deles. Denne væg er dog meget sjældent i brug.
Bevæger man sig ned mod sengestuerne fra ankomstarealerne, møder man forskellige opholdszoner langs gangarealerne. Nicherne er i åbn forbindelse med gangen, og de er udformet med hvert deres individuelle præg. Dog er de alle indrettet med bløde møbler. De fleste er placeret i forbindelse med et stort vindue, der trækker dagslys ind og giver adgang til haven og udsigten over Frederikshavn.
I hospicet er etableret to pårørenderum. Hvert med to senge og et tilhørende badeværelse. De giver mulighed for, at flere pårørende kan overnatte, hvis der ikke er plads på sengestue. For nogle pårørende kan det også være for meget at overnatte på selve sengestuen og et pårørende rum kan være et godt alternativ. Rummene er placeret centralt i huset, så de er tæt på alle sengestuerne. Fra rummene er udsyn til en gårdgave.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i mørke nuancer og lyse træmøbler til opbevaring af personalets hjælpemidler. For at sikre, at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue over badekaret giver desuden den badende kig til himlen. Vinduerne i facaden er afskærmet med en halvtransparent væg af hensyn til patienternes privatliv. For at understøtte den afslappede atmosfære er desuden indarbejdet en særlig dæmpbar belysning. Stemningsskabende lys i forskellige farver kan desuden tændes. Fra rummet er adgang til et HC-toilet, dette bruges dog kun som et ekstra depot.
Et kontor er indrettet til to personer og med et mindre bord og stole med plads til små møder. Dørene til kontorene er ofte åbne, men der er ikke visuel forbindelse til de andre kontorer. Fra kontorene er udsyn til husets ankomstarealer.
I forbindelse med kontorarealerne er indarbejdet et samtalerum, der både bruges til små møder mellem personale og samtaler med pårørende. Rummet er indrettet med stole om et bord og med udsyn til et lukket gårdrum. Døren kan lukkes, så samtaler kan foregå privat i rummet.
Huset omkranses af en have med flere opholdsrum. Ud for sengestuerne er indrettet terrasser ved sengestuerne med et par stole og et bord. Længere ude i haven er en pavillon og gynger, samt en lille sti med en særlig belægning, der gør det lettere for patienter i kørestol eller senge at komme rundt i haven. Fra haven er udsyn ud over Frederikshavn og havet ses i horisonten. Haven og størstedelen af sengestuerne er orienteret mod øst.
Træder man ind af døren i Gudenå Hospice, så træder man ind i et stort åbent ankomstrum. Rummet er indrettet med kunst på væggene, træ i gulv- og loftflader, to klynger af stole til ventende, et flygel og en stor skulpturel lysestage, som tændes, når en patient er gået bort. Rummet er centralt placeret i huset, og der er forbindelse til mange andre rum herfra. Der er således åben forbindelse til receptionen, som ses til venstre i billedet, husets spise- og opholdsstue samt gangarealerne til sengestuerne og personaleområdet. Et anretterkøkken, et mødelokale og et legerum er desuden placeret med døre ud til rummet.
Kigger man til venstre, når man er kommet indenfor døren i ankomstrummet, så møder man receptionen. Receptionen er placeret i forbindelse med de øvrige administrative faciliteter. Den ligger ud til det store ankomstrum, der er åben forbindelse med husets spise- og opholdsstue samt gangene ved sengestuerne og personaleområdet.
Centralt i huset ved ankomstrummet findes husets største opholdsrum, spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med en spisestue og et sofaområde, der begge har udsyn til det grønne areal. Der er meget aktivitet i dette rum. Både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Det er også tit dette rum, der bruges til fællesarrangementer eksempelvis ved musikaftner. Rummet er placeret i åben forbindelse med ankomstrummet, der dog kan afskærmes med en skillevæg. Skillevæggen er dog af praktiske årsager sjældent sat op, selvom personalet fortæller, at nogle føler sig eksponeret for indgangen, når de sidder i spise- og opholdsstuen.
I forbindelse med ankomstrummet og husets spise- og opholdsstue er indarbejdet et legerum til mindre børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men glasvægge ind til rummet sikre samtidig at forældre kan holde øje med børnene fra spise- og opholdsstuen, uden at døren står åben.
Et stort mødelokale kan deles op i mindre med en skillevæg. Rummet er placeret, så det både har adgang til ankomstrummet samt en særlig indgang i forbindelse med mødelokalerne. Denne indgang er indarbejdet, så store arrangementer kan foregå uden at forstyrre alle i huset.
Kontorene for hospicepersonalet er placeret som et samlet element i forbindelse med receptionen. Sygeplejerskernes vagtrum er et åbent rum med flere arbejdspladser. Fra dette rum er videre forbindelse til lukkede rum, der bl.a. indeholder mødefaciliteter og arbejdspladser for hospicelederen og frivilligkoordinatoren. Der er glasvægge ind til flere af kontorene, der giver en visuel forbindelse. Der er gulvtæppe i alle kontorarealerne, som mindsker støj ved at dæmpe trinlyde og sikre en lav rumklang.
Et kontor er indrettet til to personer. Der er visuel forbindelse til sygeplejerskernes vagtrum gennem en glasvæg. Der er gulvtæppe i alle kontorarealerne, som også dæmper trinlyde og sikre en lav rumklang.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder hver især både et sofaområde og et lille spisebord med stole omkring. Personalet nævner, at pårørende typisk søger ned i rummene, hvis de har brug for at være mere for sig selv, end de kan være i spise- og opholdstuen.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder hver især både et sofaområde og et lille spisebord med stole omkring. Personalet nævner, at pårørende typisk søger ned i rummene, hvis de har brug for at være mere for sig selv, end de kan være i spise- og opholdstuen. I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
I den østlige ende af huset er indarbejdet et orangeri. Rummet bruges ved særlige arrangementer, men også som et almindeligt opholdsrum. Fra rummet er udsyn ud over husets grønne areal.
Et samtalerum er indrettet til eksempelvis samtaler mellem psykolog og pårørende. Personalet fortæller dog, at mange ikke er glade for at bruge rummet, da det ikke opleves privat. Det store vindue i rummet er rette mod parkeringspladsen og ankomstvejen, hvor mange går forbi, hvilket går at nogle føler sig eksponeret i rummet.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og med træ på væggen samt træmøbler til opbevaring af personalets hjælpemidler. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Vinduerne er desuden placeret højt, for at undgå indkig og samtidig bevare dagslyset. Døren inde i rummet leder til et HC toilet, dette dog bruges dog kun som et ekstra depot.
Sengestuerne er indrettet med et lille ankomstareal, som en åben gang, herfra går man ind i opholdsdelen af rummet, men indgangen til toilettet og skabe med garderobe og personalets hjælpemidler er placeret i ankomst nichen.
Opholdsdelen er indrettet med et lille bord, en sovesofa, en blød stol, et lille bord, et fjernsyn og billeder på væggene. Der er forskellige farver på sengestuerne og i inventaret, der også alle er udført med trægulv og loftslift. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Der er etableret tolv sengestuer på hospicet dog er kun ni taget brug. De øvrige tre står stadig med rå gulve, vægge og lofter.
På sengetuens toilet er armaturer indarbejdet og valgt, så de er let forståelige og kan støtte dårligt gående eller personer med fysiske udfordringer. Spejlet over vasken kan afskærmes, hvilket er et ønske fra flere patienter. Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort.
Ud for opholdsrummene og sengestuerne er placeret et åbent grønt areal, der indeholder en stor græsplæne, træer, stier, en legeplads og terrasser ved alle opholdsrum. Ved alle sengestuerne og opholdsrummene er indarbejdet små terrasser, med et par stole og et bord. Terrassen ved spise- og opholdsstuen er større og herfra er direkte adgang til græsplænen. Alle terrasser vender mod syd.
Legepladsen er placeret ud for spise- og opholdsstuen længere nede i haven, denne del af haven er også er tilgængelig for andre i lokalområdet. Legepladsen besøges blandt andet af en lokal børnehave.
Træder man ind af døren i Hospice Sydfyn ankommer man midt i huset. Her møder man en stor reception i et åbent gangareal, der leder ned til sengestuerne. Sengestuerne er fordelt med seks sengestuer på hver side af ankomstrummet. Modsat receptionen er husets største opholdsrum med spise- opholdsrum og et legerum for børn. Går man højre rundt om receptionen ser man mødelokalerne og bevæger man sig videre kommer man til personalearealer, der bl.a. indeholder kontorer, køkken og depoter. I forbindelse med ankomstområdet er desuden indarbejdet en garderobe med toiletter.
Fra ankomstrummet med receptionen er der forbindelse til spise- og opholdsstuen via store døre. Mindre vinduer gør, at man fra gangarealerne kan følge aktiviteterne i rummet, uden at personerne i rummet bliver meget eksponerede.
Centralt i huset overfor indgangen er husets største opholdsrum, en spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med et spisestue- og et sofaområde, der begge har udsyn og adgang til haven mod syd. Der er meget aktivitet i dette rum og både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Fra rummet er desuden forbindelse til et legerum for børn, som forbindes med en skydedør, der ofte står åben.
I den ene del af rummet med spise- og opholdsstue er placeret en sofagruppe, der er udført i samme udtryk som i de mindre opholdsrum langs gangene. Rummet er desuden udsmykket med kunstbilleder og har som de andre primære opholdsrum udsyn til haven med siv.
I forbindelse med spise- og opholdsstuen og ankomstrummet er indarbejdet et legerum for børn. Rummet er todelt, oprindeligt med henblik på aktiviteter for børn i forskellige aldersgrupper. Det bruges dog hovedsageligt af små børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men der er en glasvægge ind til rummet fra gangarealerne, som sikre visuelt indkig.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
I den vestlige ende af huset er indarbejdet et orangeri, med plads til ophold for ca. fire personer. Rummet bruges hovedsageligt af pårørende, der har brug for at trække sig lidt. Fra rummet er udsyn og udgang til husets havearealer.
Et samtalerum er indrettet til eksempelvis samtaler mellem psykolog og pårørende. Rummet er placeret i forbindelse med sengestuerne og tæt på pårørenderummet. Fra rummet er udsyn til sansehaven på nordsiden af huset.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og en farvet vægflade. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue er placeret over badekaret så patienten kan se himlen, når man ligger nede.
Ved sengestuerne er det lille indhak ved indgangen til to stuer markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som også bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue og ligeledes er overvejes i forbindelse med valg af kunst på væggene og farver på inventar.
Når man træder ind i sengestuen ankommer man i et lille ankomstareal, en åben gang. Inden man kommer ind i opholdsdelen af sengestuen. Fra ankomst delen er desuden adgang til toilettet, garderobe og skabe med personalets hjælpemidler.
I en del af sengestuerne er indrettet med et lille bord, en sovesofa, et fjernsyn og en blød stol. Materialerne i møblerne er afdæmpede og nøje udvalgte billeder er placeret i alle stuerne. Stolen er desuden valgt så den er let at komme op af for dårligt gående personer. Sovesofaen bruges, når pårørende ønsker at overnatte på sengestuen og ikke bruger pårørenderummet.
Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Et lille spisebord er også indrettet med siddepladser for to personer. Der er forskellige farver på en enkelt vægflade ved sengen i sengestuerne. Gulvet er træbeklædt, der er akustiklofter og skinner til loftslift i alle sengestuerne. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Hver sengestue har en privat sengestue, udført som et afskærmet uderum. Disse terrasser værdsættes meget af patienterne, og personalet fortæller, at det er her patienterne er. Nogle sidder her ude både om vinteren og sommeren godt beskyttet af udhænget. Terrasserne er udført med niveaufriadgang, en bred dør og en plan belægning, så patienterne kan komme ud i senge og kørestole.
Patienterne må ryge på terrasserne på Hospice Sydfyn.
Et stort mødelokale kan deles op i to med en skillevæg. Rummet er placeret, så det tilgås fra ankomstrummet og har udgang til sansehaven. I det ene mødelokale er placeret et flygel, som bruges ved forskellige koncerter. Lyd og billeder fra rummet kan sendes ud til sengestuerne via integreret videoudstyr, hvis patienterne ikke kan overskue at komme ned i rummet.
Enkelte kontorer er indrettet med arbejdsplads for en person og mulighed for afholdelse af mindre møder ved et mødebord. Kontorene er placeret tilbagetrukket i personalearealerne og har udsyn til ankomstvejen. I kontrast til vagstuen er disse rum helt private, der er intet indkig og de kan aflukkes.
I forbindelse med køkkenet er indarbejdet et anretterkøkken, som bruges af både personale og frivillige. Det er også her husets kaffemaskine står, hvilket går rummet til et centralt mødested.
De mange niveauer i Hospice Sydvestjylland kan være en udforing for dårligt gående eller sengeliggende. For at sikre at beboerne kan komme ud, er terrassen dog etableret i samme niveau, som stueetagen inde i bygningen. Derudover er der etableret en lille lift, så patienter i kørestol også kan komme rundt i haven.
Et særligt opholdsrum for børn er skabt som et skærmet rum, hvor børnene kan trække sig tilbage.
Nicher skaber atmosfære langs gangarealerne og er indrettet med forskelligt præg og mulighed for semi-private ophold.
Opholdstue er i åben forbindelse til gangarealerne. Personalet mødes her, hvor de synger og spiller. Deres sang og musik kan høres over alt i hospicet, når dørene til sengestuerne er åbne.
Nyindrettet sengestue er indrettet udsyn til have arealerne og med en niche for pårørende.
Nicher skaber atmosfære langs gangarealerne og er indrettet med forskelligt præg og mulighed for semi-private ophold.
Fælleskøkkenet på 1 sal er indrettet med forskellige elementer og er et centralt mødested i huset.
Fælleskøkkenet på 1 sal er indrettet med forskellige elementer og er et centralt mødested i huset.
Et køkken for pårørende og patienter er skabt med visuel kontakt til ankomstarealerne.
Et køkken for pårørende og patienter er skabt med visuel kontakt til ankomstarealerne
En stor spisesal som benyttes af både patienter, pårørende og personale.
En afskærmet opholdsstue for patienter og pårørende.
I foyeren ved receptionen er indrettet en niche med bløde stole til ventende eller blot til ophold for husets brugere.
Et aflukket opholdsrum giver patienter og pårørende mulighed for at fejre private begivenheder som for eksempel en fødselsdag.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spisestuen er placeret centralt i hospicet i forbindelse med en opholdsstue. Møbler og indretning gør rummet imødekommende. Rummet er udformet, så det kan lukkes af og bruges til mange forskellige formål.
Billedet stammer fra ”Informant interview”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdsstuen er placeret synligt og centralt i hospicet. Rummet er indrettet med legetøj, klaver, stole med farver og stof, reoler og planter som giver hjemlige associationer og kan imødekomme forskellige typer ophold.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En have er placeret på sydsiden af hospicet i en beskyttet gård vendt mod syd, som brugerne har udsyn til fra sengestuerne og fra det centrale køkken-alrum. Haven er anlagt med træer, blomster, terrasser, højbede, skulpturer og græsplæner, der skaber mange større og mindre rum og giver mulighed for forskellige sanseoplevelser.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sengestuerne er indrettet som enestuer, hvilket giver patienten og de pårørende større mulighed for privatliv. Der er plads til at de pårørende kan sidde ved sengen, og der er indrettet et sofaarrangement over for sengen. Og der er plads til overnattende gæster, der kan ligge på en gæsteseng ved siden af patientens seng. Møbler, indretning, materialer, farvesætning, lamper og vinduer giver associationer til et hjemligt miljø.
Den indarbejdede loftslift, indretning tilgodeser desuden personalets arbejdsgange og der er plads til både venderadier for kørestole og senge.
Alle sengestuerne er orienteret mod syd og har udsigt til haven. Sengen er placeret, så patienten kan se ud i haven fra sengen. Haven giver også mulighed for ophold i natur på trods af, at hospicet er placeret i tæt bebyggelse.
Hver sengestue indeholder et handikapvenligt toilet, der ses til venstre i billedet ved side at sengen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet små nicher, der fungerer som små opholdsrum langs gangen. Møbler, materialer og indretningen med malerier og planter skaber en behagelig stemning.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et legerum til mindre børn langs en central gang. Rummet er åbent ud til gangen og er synligt og lettilgængeligt for de besøgende. Synet og lyden af legende børn kan også bidrage positivt til stemningen i enheden.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et åbent køkken-alrum for patienter og pårørende centralt i hospicet. Køkkenet er placeret på den ene side af en central gang og på den modsatte side af spisearealet. Rummets indretning med møbler i træ, farver og stof og billeder på væggen giver en hjemmelig imødekommende atmosfære.
Indretningen giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et åbent køkken-alrum for patienter og pårørende centralt i hospicet. Spisearealet er placeret på den ene side af en central gang og på den modsatte side af et åbent køkken. Rummets indretning med møbler i træ, farver og stof og billeder på væggen giver en hjemmelig imødekommende atmosfære. Indretningen giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge rummet. Udsigten til haven er prioriteret og giver brugerne mulighed for udsyn til natur. Akustikpladerne i loftet kan desuden skabe gode lydforhold i opholdsrummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spiseområdet er indrettet med små mindre borde som i et hjem. Indretningen og møblerne i træ, stof og farver giver et imødekommende udtryk.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Langs gangene er indrettet mindre opholdsrum. Her ses et med et sofaarrangement i et imødekommende udtryk med møbler i træ, stof og farver. Møblernes sædehøjde gør det lettere for gangbesværede beboere at bruge dem.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdsrummet er indrettet med et imødekommende udtryk med møblement i træ, stof og farver.
Møblernes sædehøjde gør det lettere for gangbesværede at bruge dem.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I plejeboligen kan beboeren og de pårørende selv indrette og præge rummet med personlige ejendele. De kan frit hænge billeder op på væggene. Boligen kan indrettes både med åbne og lukkede nicher. Den lille karnap giver beboerne mulighed for at følge livet udenfor. Loftliften, der er indarbejdet i hele rummets brede, tilgodeser personalets arbejdsforhold. Liftens design får den til at falde i med omgivelserne, så den ikke skiller sig ud som et klinisk hjælpemiddel.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et imødekommende og hjemmeligt køkken-alrum skabes i kraft af køkkenet, spisebordet, reolen og materialevalget. køkken-alrummet fungerer som et mødested for brugerne, og som et sted hvor sociale relationer kan opstå. Opholderummet er placeret umiddelbart indenfor døren i rådgivningen, så det er synligt for brugerne alle.Kræftrådgivningen i Roskilde er i sin grundplan skabt med et centralt køkkenalrum, der støder op til en lounge og et kreativt rum. Alrummet indeholder en række nicher, et spisebord, et bibliotek og et køkken. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Brugerne er begejstrede for dette rum og en beskriver det ligefrem som ”husets hjerte”.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Små indbyggede nicher skaber mere private rum i større åbne opholdsrum. Indretning med puder, farver, materialer og udsyn skaber en behagelig stemning i opholdsarealerne.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Møblementet i træ og stof samt lyssætningen skaber den hjemmelige atmosfære i samtalerummet. Vinduerne er placeres med øje for privatliv. Gardinerne, der trækkes op nede fra, kan også være en måde at imødekomme privatliv.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bløde overgange mellem opholdsrummene skabes her ved at ligge åbne rum i forbindelse med flowzonerne, så brugerne naturligt inviteres ind i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort samtalerum giver mulighed for at store grupper kan mødes. Lokalet kan også bruges fleksibelt til f.eks. personalemøder.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et pauserum til personalet imødekommer deres behov for at kunne trække sig tilbage og for at dyrke sociale relationer internt i personalegruppen. Rummet kan også understøtte videndeling mellem personalet. Stemningen er med til at understrege opholdssituationerne i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et aflukket samtalerum kan skabe en tryg ramme for samtaler, mellem både pårørende, personale og patienter. En stemningsfuld imødekommende indretning har betydning for brugernes oplevelse af rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En tilbagetrukket altan i 1. sals niveau skaber et semiprivat uderum i en ellers meget offentlig kontekst.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gårdhaven indeholder et beskyttet uderum kun for enhedens brugere. En gårdhave kan være nyttigt at inddrage, når uderummet ellers er præget af mange mennesker, trafik og støj. Gårdrummet giver mulighed at indarbejde naturelementer, som mange af bygningens rum kan have udsyn til. Gårdhaven giver større mulighed for, at selv rum placeret centralt i bygningen har adgang til dagslys og luft.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gårdhaven indeholder et beskyttet uderum kun for enhedens brugere. En gårdhave kan være nyttigt at inddrage, når uderummet ellers er præget af mange mennesker, trafik og støj. Gårdrummet giver mulighed at indarbejde naturelementer, som mange af bygningens rum kan have udsyn til. Gårdhaven giver større mulighed for, at selv rum placeret centralt i bygningen har adgang til dagslys og luft.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et lukket personalerum sikrer at personalet har et sted at trække sig tilbage. Rummet har en hyggelig og imødekommende stemning, som bl.a. bliver skabt af at personalet selv har lagt en dug på og indrette rummet med personlige genstande.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort åbent opholdsrum er mødested og spisested for patienter og pårørende i hospitalsafdelingen. Indretningen ligger op til forskellige former for ophold. Kunstbilleder på væggen, klaveret og udvalgte dele af møblementet skaber en imødekommende stemning i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På sengestuen er en lille niche indarbejdet i væggen overfor sengene, som et sted hvor patienter og pårørende kan sidde.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En flersengsstue er lavet om til en stor og rummelig enestue. En enestue med god plads værdsættes af både patienter og pårørende, og giver de pårørende mulighed for at være så tæt på som muligt. En rummelig sengestue giver plads til personalets arbejdsgange. Stuen er indrettet med en opslagstavle, hvor patienter og pårørende kan hænge billeder eller tegninger. Af hensyn til hygiejne kan patienter og pårørende ikke tage billeder og møbler med på denne sengestue.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort opholdsrum er brudt op i mindre rum ved hjælp af møblernes placering i grupper. Når indretningen i opholdsrummene er designet med fokus på samtaler og samvær, så fremmer det også relationer mellem brugerne.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sociale rum indrettet til børn kan imødekomme de pårørendes forskellige alderstrin.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Nicher langs gangarealer kan være rammen om samtaler, og indretningen af de små nicher kan bidrage til stemningen.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et lukket samtalerum centralt i enheden kan imødekomme umiddelbare og følsomme samtaler.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et køkken-alrum med spiseplads kan være ramme om sociale relationer mellem brugerne. Rummet er indrettet med reol, træ, puder og dekorative elementer, der skaber et hjemligt genkendeligt udtryk. Et stort vindue ud til en privat have giver udsyn til natur. Det store vindue og de indarbejdede akustikplader i loftet skaber gode lys- og lydforhold.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til to til tre personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummene er meget private og passer til godt samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort fællesrum placeret ved indgangen og centralt i afdelingen fungerer som et socialt mødested for patienter og pårørende. Opholdsrummets indretning er stemningsfuld. stemningen skabes af møbler, lyssætning, de mange genkendelige elementer, detaljer og arkitekturen samt udsigt til haven. Fra fællesrummet er der adgang til haven, og de store vinduer trækker dagslys ind.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA