Funktionsdiagrammer og rumprogram

En række funktionsdiagrammer viser de anbefalede placeringer af rummene. Diagrammerne tager udgangspunkt i enhedernes forskellighed. Hvilke rum der indgår og deres placering afhænger dog altid af muligheder og begrænsninger i det enkelte byggeri. Eksempelvis kan mulighederne for dobbeltudnyttelse variere meget afhængigt af, om enheden ligger på et hospital eller et hospice. Læs mere om dette under Rammebetingelser.

Funktionsdiagrammerne er eksempler på, hvordan en institution bedst mulig kan indrettes ud fra anbefalingerne i designprincipperne.

Brug funktionsdiagrammerne som inspiration og udvælg de rum, der er mulige at implementerer med udgangspunkt i rammebetingelserne i det specifikke byggeprojekt. REHPA kan igennem et rådgivningsforløb hjælpe med denne proces. Læs mere under Rådgivning.

Du kan læse beskrivelser af de enkelte rum i rumprogrammet nedenfor. Rumsammensætningen i rumprogrammet tager udgangspunkt i en enhed der ligger uafhængigt af andre institutioner og indeholder et dagscenter. Rummene i rumprogrammet er opdelt i flere forskellige grupper;

Ankomst – Sengeafsnit – Personaleafsnit – Perifere personale-faciliteter  – Dagscenter
Rummene har farvekoder der viser, hvilke brugere der primært opholder sig i rummet og derfor er i fokus i udformningen af rummet.

 Primært opholdsrum for indlagte patienter og deres pårørende samt arbejdsplads for personalet.

 Primært opholdsrum for patienter og deres pårørende i dagscenter samt arbejdsplads for personalet.

 Rum der primært eller udelukkende bruges af personalet.

 Rum der bruges af alle.

Funktionsdiagrammer

Rumprogram

Rumprogrammet er udarbejdet på baggrund af det eksisterende rumprogramprogram i Program for Det Gode Hospice i Danmark(2009), oplysningerne fra designprincipperne og et observationsstudie (2013) udført af REHPA. Læs mere om studierne i Vidensbanken.

Ankomst

Indgang

En samlet primær ind- og udgang for alle brugere af enheden

• Indgangen placeres i forbindelse med sygeplejerskernes vagtrum eller en modtagelsesreception, og gerne centralt i forhold til sengeafsnittet og dagscenteret, og med forbindelse til personaleafsnittet.
• Den videre orientering skal være synlig og overskuelig.
• Ankomsten skal byde de besøgende velkommen og afspejle stemningen i hele enheden ved at udstråle imødekommenhed og gerne understøtte genkendelighed.
• Indgangen skal være dimensioneret til at modtage og afhente patienter på båre. Hvis der ikke er en separat udgang skal kister også afhentes og afleveres her.

Venteområde på 5-10 m²

Et mindre venteområde for besøgende ved indgangen

• Der skal være visuel kontakt til personaleområdet.
• Indrettes med stole eller sofaarrangement.

Sengeafsnit

Disse rum og arealer i sengeafsnittet benyttes både af patienter, pårørende, frivillige og personale. Afhængigt af institutionen kan det samlede areal for sengeafsnittet variere. Økonomiske beregninger gennemført i forbindelse med udviklingen af Program for Det Gode Hospice i Danmark (2009) viser, at der bør være minimum 12 sengepladser i en palliativ enhed, når den drives som en selvstændig enhed*.

En særligt udgang fra sengeafsnittet                                                                                                                                                                                                                   

En særlig udgang som kan danne ramme om udsyngningen, hvor de pårørende bærer kisten ud.

• Udgangen udformes som en ugeneret udgang af hensyn til de pårørende.
• Den formgives så den kan danne en værdig ramme om udsyngningen.
• Udgangen skal altså være dimensioneret, så kisten kan bæres igennem.

12 Sengestuer på 25-35 m²                                                                                                                                                                                                                                                 

Sengestuen er den primære ramme om patienternes ophold i enheden, og studier viser at de opholder sig op imod 80 % af tiden på sengestuen*. Det er ofte her de får besøg af pårørende, det er her de modtager behandling af personalet, og ofte også her de spiser. Derfor skal designet af sengestuen tage udgangspunkt i alle designprincipperne.

• Alle sengestuerne etableres som enestuer.
• Patientens seng skal kunne placeres på flere forskellige måder, så den tilgodeser patientens ønsker.
• Patienten skal kunne kontakte personalet fra sengen, uafhængigt af sengens placering i rummet.
• Rummet indrettes med opbevaringsskabe og en værdiboks til patientens personlige ejendele. Der skal være et tv, der er synligt fra sengen, musikafspiller, internetadgang, stikkontakter til både medicinsk udstyr, el-artikler og medbragt computer eller lignende.
• Døren til stuen skal kunne låses.
• Møblementet skal arrangeres, så det imødekommer besøg fra pårørende.
• De pårørende skal kunne overnatte på sengestuen, og de skal kunne ligge ved siden af patienten.
• Inventar og møblement udformes i et behageligt, komfortabelt, hjemligt udtryk, der f.eks. kan skabes ved brug af trægulve, gulvtæpper, tapet, tæpper, kunst, lyssætning, blomster, planter, gardiner.
• Patienten og de pårørende skal kunne sætte et personligt præg på rummet med personlige genstande som billeder, udvalgte møbler eller lignende. Det er særlig vigtigt, at man kan sætte billeder omkring patientens seng.
• Der skal være udsyn til natur fra sengestuen og udsigten skal kunne nydes fra sengen.
• Der skal gerne være direkte adgang til det fri. Døren og særligt de nære udearealer dimensioneres, så patienten køres kan køres ud i sengen.
• Lys, lyd og luft og temperatur skal kunne styres individuelt i hver sengestue.
• Belysningen skal kunne varieres, så den kan tilpasses både praktiske formål og forskellige stemninger. Lyset skal kunne styres fra sengen enten igennem placeringen af kontakterne eller anden kontrol.
• Lyd fra de omkringliggende rum skal kunne afskærmes, og samtidig skal lyde fra fællesarealerne kunne komme ind, når døren til stuen er åben.
• Sengestuen tilpasses tilgængelighed for både sengeliggende patienter og kørestolsbrugere ved at lave plads til en vende-radius både for senge og kørestole.
• Personalets arbejdsgange skal imødekommes i sengestuens og toilettets indretning og i den måde sengen placeres. Især arbejdspladsen ved sengen er vigtig.
• Der bør være loftlift og opbevaring til plejeartikler, medicinsk udstyr og hjælpemidler for at imødekomme personalets arbejdsgange. Disse elementer skal opbevares, så de ikke er synlige, når de ikke er i brug.
• Ilt og sug skal installeres diskret, dvs. ingen store synlige paneler med iltudtag på patientstuerne.
• Sengestuerne placeres i grupper af 3-5 stuer, og evt. kan opdeles af fælles rum. Gruppernes størrelse skal have sammenhæng med personalets arbejdsgange.
• Sengestuerne skal have eget bad og toilet, der er dimensioneret som et handicaptoilet med mulighed for opbevaring af hjælpemidler så som en bækkenstol. Spejlene bør være små, og evt. placeres så de kan vinkles. Badeværelset skal indeholde et skab til personlige toiletsager.

1 Køkken-alrum på min. 50 m²

Rummet fungerer som et hjerte, et samlingspunkt og et mødestede for patienter, pårørende, frivillige og personale. Her spiser patienter og pårørende, hvis de ikke sidder på sengestuen.

• Køkken-alrummet placeres synligt og centralt på sengeafsnittet.
• Indretningen skal understøtte sociale relationer. Der skal være siddepladser om et spisebord til patienter, pårørende, frivillige og personale, gerne suppleret med lænestole og et sofaarrangement.
• Der skal være et mindre køkken til anretning af mad fra det centrale køkken.
• Pårørende skal kunne bruge køkken-alrummet til lettere madlavning.
• Rummet skal indrettes med fokus på tilgængelighed, så også sengeliggende patienter kan have glæde af det.
• Indretningen skal let kunne ændres, så rummet kan tilpasses til forskellige mindre arrangementer som fødselsdagsfester, julehygge, kunstarrangementer eller små koncerter.
• Nicherne indrettes i en behagelige, imødekommende stemning med hjemmelige elementer som bøger, reoler, planter, billeder, kunst særlig lyssætning eller lign.
• Prioriter udsyn til natur fra dette rum.

1-2 Toiletter på 7 m²

Der skal være toiletter til de besøgende i fællesarealerne.

1-2 Pårørenderum på 15-20 m² eller 25-35 m²

Pårørenderum bruges af pårørende, som ikke ønsker at overnatte på stuen sammen med patienterne, eller i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, samt i situationer hvor de pårørende har behov fra at trække sig tilbage og være alene.

• Rummet placeres lidt tilbagetrukket i enheden.
• Der skal være en dobbeltseng, skabe til opbevaring af tøj og gerne et lille bord til computerarbejde.
• Der skal være internetadgang.
• Prioriter gerne at der er udsyn til det fri eller til natur.
• Der skal være toilet og bad til de pårørende enten i rummet eller i umiddelbar nærhed. Kvadratmeter antallet påvirkes af dette.

1-2 Nicher af varierende m²

Nicher som uformelle mødesteder til samtaler mellem patienter, pårørende, personale, læger, præst og bedemand eller til brug ved telefonsamtaler.

• De kan eksempelvis placeres på gangen som overgangszoner mellem rum tæt på sengestuerne lidt afskærmet fra de centrale flow.
• De udføres som delvist åbne rum.
• Nicherne indrettes i en behagelige, imødekommende stemning med hjemmelige elementer som lænestole, sofaarrangementer, cafe-bord, reoler, planter eller lign.

1-2 Samtalerum på 10 – 15 m²

Samtalerum er mindre rum til private spontane samtaler mellem personale og pårørende.

• Et af rummene bør placeres tæt ved vagtstuen, men generelt bør de placeres tæt ved sengestuerne.
• Samtalerummet skal kunne afskærmes ved at lukke døren.
• Det skal være udformet i et men fokus på privatliv med begrænset indkig.
• Der skal være mulighed for at lukke og låse døren.
• Rummene indrettes i en behagelige, imødekommende stemning med hjemmelige elementer som lænestole, sofaarrangementer, cafe-bord, reoler, planter eller lign.
• Rummene kan evt. også bruges til samtaler med psykologen.

Refleksionsrum på 20 m²

Et spirituelt rum til refleksion og religiøse handlinger.

• Det skal fungerer som multireligiøst rum og indeholde opbevaringsmuligheder for religiøse artefakter, så de kan bruges fleksibelt.
• Stemningen er afgørende i udformning af rummet. Elementer som dagslys og elektrisk lys, udsyn, kunst, materialer, farver og møblement bør overvejes i udformningen af rummet.
• Der skal tages højde for tilgængelighed for sengeliggende patienter og kørestols brugere
• Rummet skal afskærmes fra udefrakommende lyde.

Wellness-rum på 20 m²

Et wellness-rum med et stort badekar til bad og smerteterapi af patienter.

• Rummet placeres tilbagetrukket og afskærmet. Det vil dog være en fordel, hvis det placeres så også patienter i dagscenteret kan få glæde af det.
• Stemningen i rummet skal udformes med fokus på ro og velvære, gerne med udsyn til himlen eller natur. Tænk gerne musik, dufte, dæmpet belysning, levende lys, kunst, materialevalg og interiør ind i designet.
• Undgå store spejle.
• Udformningen skal have fokus på privatliv, overvej derfor døre og vinduers udformning og placeringen.
• Badekarret skal kunne hæves og sænkes af hensyn til patienternes tilstand og personalets arbejdsgange.
• Der skal være en loftslift i rummet.
• Der skal være opbevaringsplads og afskærmning til det udstyr og hjælpemidler, der benyttes i rummet.
• Wellness-rummet bør ikke ligge sammen med andre funktioner som f.eks. vaskerum eller skyllerum. Det skal anses som et opholdsrum.

Udearealer

Der skal laves et udeareal med naturelementer særligt for sengeafsnittet.

• Private udearealer etableres ved sengestuerne i form af terrasser eller lign. Der bør også skabes private rum andre steder i udearealerne, som ikke ligger i forbindelse med sengestuerne.
• Der bør laves et stort socialt opholdsrum i form af en terrasse eller lign. i forbindelse med køkken-alrummet.
• Udearealerne skal møbleres, med stole, borde, bænke og overdækninger.
• I udearealerne anlægges en have med fokus på sanseoplevelser. Eksempelvis med brug af elementer som duftende blomster, lyde af fugle, vinden i træerne og rindende vand, sollys og skygge samt synsoplevelser. Træer, planter og blomster er vigtige elementer i haven.
• Udsynet til haven og udearealerne prioriteres på opholdsarealerne og særligt på sengestuerne.
• Haven og uderummene bør udformes, så de imødekommer behov hos forskellige aldersgrupper.
• Tilgængelighed er i fokus i adgangsforhold, valg af belægning og niveauspring udgås, hvis det muligt.
• Vinterhaver, orangerier, atrier, udhæng og lignende kan give brugerne flere muligheder for at opholde sig i naturen.
• Haven kan evt. også benyttes af andre i enhedens nærområde.

Medicinrum på 15 m²

Medicinrum bruges til fælles opbevaring og dosering af medicin.

• Rummet placeres centralt i tæt på vagtstuen.
• Der skal være køleskab og særlig udluftning. Evt. et stinkskab.
• Rummet bruges kun af personalet og skal kunne aflåses.

1-2 Skyllerum på 10-15 m²

Et rum til rengøring og begrænset opbevaring af plejeudstyr.

• Rummene placeres centralt i sengeafsnittet, men ikke i forbindelse med opholdsrum.
• Skyllerummet opdeles i rent/urent, gerne ved hjælp af sluse.
• Rummet skal have plads til bækkenkogere, vask og udslagsvask.
• Der skal være god udluftning fra rummet, gerne via vinduer til det fri.

2-4 Nærdepoter på 15 m²

Rum til opbevaring af hjælpemidler, som bruges i det daglige.

• Nærdepotet placeres tæt ved sengestuerne, så det er lettilgængeligt. Hvis der er to depoter bør de placeres, så de hver især tilgodeser halvdelen af sengestuerne.
• Rummet skal kunne indeholde hjælpemidler som lifte, hvis de ikke er integreret, kørestole, ekstra senge, madrasser, klimastyrende maskiner(aircon), iltflasker samt andet udstyr til brug ved f.eks. musikterapi, genoptræning eller lignende.
• Rummet bruges kun af personalet, men af flere forskelige personalegrupper. Rummet bør zoneinddeles, så rod ikke ophober sig i rummet.
• Nærdepotet kan evt. suppleres med skabe i gangarealerne.

Linnedrum på 15-20 m²

Et rum er til opbevaring af rent linned og rullemadrasser.

• Linnedrummet placeres så det kan tilgås fra sengeafsnittet og tæt på vaskerummet.

Vaskerum på 8 m²

Vaskerummet er til vask af linned, personalets uniformer, linned fra køkkenet og andet udstyr.

• Placeres gerne i tæt på linnedrummet og væk fra opholdsrum.
• Skal indeholde vaskemaskine, tørretumbler, affaldsboks samt opbevarings- og fralægningsplads til linned og vasketøj.

Personaleafsnit

Kontorområdet

Kontorområdet omfatter kontorpladser til administrativt personale, plejepersonale, det palliative team, frivilligkoordinator, præst, ledere mv. Antallet af kontorpladser i personaleafsnittet, den samlede og individuelle størrelse af rummene må forventes at variere afhængigt af normeringen og rammebetingelserne i den enkelte enhed.

Kontorområdet etableres med fokus på et teambasseret arbejdsmiljø, men med øje for diskretion og privathed omkring arbejdet bl.a. ved at styre lydforholdene samt ind- og udsyn. Grupperingerne kan organiseres, så nogle er i lukkede rum og andre er mere åbne. Det vil variere fra enhed til enhed, hvilken løsning der foretrækkes og ofte vil nogle kontorpladser skulle ligge i enekontorer.

En arbejdsplads bør som udgangspunkt dimensioneres på 17 m² pr kontorplads, hvilket dækker over kontorareal, størrelsen af møderum og print/kopi. Kontorområdet skal indeholde reolplads til de forskellige personalegrupper.

Vagtstue på 25-30 m²

Kontor- arbejdsstationerne for det medicinske personale.

• Vagtstuen placeres centralt i sengeafsnittet, ved medicinrummet, i umiddelbar forbindelse til personaleafsnittet og gerne ved indgangen.
• Den visuelle kontakt er vigtig mellem personale, patienter og pårørende og vagtstuen skal generelt være synligt for patienter og pårørende
• Rummet skal udformes med fokus på diskretion, så personalet kan arbejde med fortroligt materiale og føre fortrolige samtaler.
• Vagtstuen skal indeholde 3-4 arbejdsstationer i en enhed på 12-15 sengestuer.

Reception og kontorpladser på 5-10 m²

Kontorpladser for det administrative personale og evt. receptionist.

• Receptionen placeres ved hovedindgangen, så der er visuel kontakt med de besøgende og i forbindelse med det resterende personaleområde.
• Receptionen skal indeholde 1-2 arbejdspladser.

Kontor

Et fælles kontor med arbejdspladser til f.eks. psykolog, præst, musikterapeut og fysioterapeut.

• Kontoret placeres tilbagetrukket i området, da personalegruppen arbejder med fortroligt materiale og ofte arbejder ude ved patienterne eller ved hjælp af konsultationsrummene.

Kontor til frivilligkoordinator på 10-15 m²

I nogle af enhederne er der en stor mængde frivillige og derfor også en frivilligkoordinator, der er ansat til at administrerer de frivillige og deres arbejde. Kontoret er således samlingspunktet for de frivillige.

• Kontoret placeres centralt i personaleområdet.
• Kontores udformes som et lukket kontor, da der ofte er meget aktivitet på kontoret som kan være til gene for andre ansatte.

1-2 Lederkontor på 10-15 m²

Kontor til lederen og evt. til mellemlederen i enheden.

• Rummet placeret centralt i personaleafsnittet.
• Antallet afhænger af enhedens størrelse og behov.
• Kontoret udformes relativt lukket for at sikre diskretion om arbejdet, fortrolige samtaler og mindre møder.
• Rummene udformes med en kontorplads og møbler til mindre møder.

Kontor til det palliative team

Kontor til personalet, der yder palliation til patienter, der ikke nødvendigvis er indlagt i enheden. Teamets konsultationer foregår på mange forskellige måder vha. telefon, ved besøg i patientens eget hjem, i konsultationsrum i forbindelse med dagscenteret eller på sengestuerne i en anden enhed.

• Kontoret placeres tilbagetrukket i personaleområdet eller i forbindelse med dagscenteret.
• Rummet udformes med fokus på diskretion af hensyn til arbejdet med fortrolige oplysninger. Idet oplysningerne kan blive behandlet via telefon og i nogle tilfælde også ved hjælp af videokonferencer.

Kopirum, på 3 m²

Til kopi og print

• Placeres centralt i arbejdsområdet.

Arkivrum på 5 m²

1-2 Toiletter på 7 m²

Toiletter til personalet placeres tæt på arbejdsstationerne. Antallet tilpasses individuelt til hver enhed.

1-2 Konsultationsrum på 10-15 m²

Hvis enheden har en læge eller psykolog tilknyttet, så bør de have et kontor eller et konsultationsrum til konsultationer og samtaler med patienter og pårørende. Denne rumtype benyttes også af det palliative team, når der etableres et dagscenter i enheden.  Antallet af konsultationsrum vil variere fra enhed til enhed.

• Konsultationsrum placeres enten i det samlede personaleafsnit eller evt. i forbindelse med dagscentret.
• Det skal indeholde kontor og blødt møblement med plads til 3-4 personer. Evt. en briks hvis det er i tilknytning til dagscentret og evt. en håndvask.
• Rummet kan også benyttes som samtalerum eller mødelokale.

1-2 Møderum på 20-25 m²                 

Møderum til undervisning, interne og eksterne møder.

• Møderummet placeres, så det også kan benyttes af patienter og pårørende til private arrangementer.
• Møderummet skal indrettes så det kan udnyttes for mange forskellige formål.
• Møderummet skal kunne danne rammen om et møde med 10-15 personer.

Pauserum  på 20-25 m²

Pauserum og mødested for hele personalegruppen.

• Rummet skal indeholde et mindre køkken og spisepladser til 15-18 personer.
• Pauserummet kan med fordel ligges i forbindelse med møderummet, så de to rum kan ligges sammen og bliver et stort lokale.

Perifere personale-faciliteter

Køkken på 120 m²

Industrikøkken til tilberedning af mad til sengeafsnittet, dagscenteret og personalet.

• Rummet placeres tæt på køkken-alrummet i sengeafsnittet og med udgang til det fri, hvor der kan etableres vareindlevering samt tæt på skralderum.
• Rummet skal indeholde et koldt/varmt køkken, grovkøkken, bage-redskaber, frost, køl, lager, opvask, fødevaredepot og servicedepot samt et kontor til køkkenlederen.
• Køkkenet skal være dimensioneret og disponeret, så patienternes individuelle madønsker kan imødekomme.

Pedel-rum på 10 m²

Kontor og værksted til altmuligmand.

• Rummet placeres tæt på fjerndepot og gerne med egen udgang eller tæt på en udgang.
• Kontoret skal indeholde et skrivebord.
• Rummet skal være en arbejdsplads og værksted, hvor man kan udføre mindre reparationer.
• Der skal være reolplads og evt. en computer plads til styring af teknik.

Fjerndepot på 70 m²

Fjerndepotet er til forskelligartede opbevaring. Det er et rum der ikke bruges så ofte.

• Fjerndepotet kan eventuelt placeres i kælder (med adgang til elevator til transport af større maskiner/senge).
• Rummet skal kunne opbevare møbler, overskydende senge, julepynt eller anden dekoration, materialer til bygningsvedligehold og lign.
• Det skal være muligt at vaske senge i rummet.
• Opbevaring af rengøringsredskaber
• Haveredskaber kan evt. også opbevares i fjerndepotet eller i et skur udenfor.

 Omklædning og bad – kvinder på 30-40 m²

Omklædningsforhold for ansatte og frivillige inkl. toilet, brus og aflåselige skabe. Arealforskellen skyldes, at der ofte er flere kvinder end mænd blandt personalet i enhederne.

Omklædning og bad – mænd på 20 m²

Omklædningsforhold for ansatte og frivillige inkl. toilet, brus og aflåselige skabe.

Teknikrum

Til nyetablerede enheder bør der dimensioneres et rum med plads til ventilationsanlæg, teknik, vandbeholder og lignende. Rummet dimensioneres ud fra behovene i den enkelte enhed, og arealet varierer meget fra byggeri til byggeri. Det er desuden vigtigt at ventilationsaggregater, generatorer og lignende ikke placeres så de giver støj og lugt gener i opholdsarealerne både ude og inde.

Af- og påsætningsplads

En ambulance skal kunne køre helt ind til hovedindgangen for at hente eller aflevere en patient. Hvis der er etableret et dagscenter, skal en minibus kunne aflevere patienterne ved indgange.

Ved den særlige udgang skal rustvognen kunne parkere med bagenden ved udgangen, når de pårørende bærer kisten ud under udsyngningen.

Parkeringsplads

Der skal være parkeringspladser til ansatte, pårørende og patienter.

• Parkeringspladserne dimensioneres i forhold til normering og rammebetingelser i enheden. Erfaringer viser, at 20-25 parkeringspladser samt 3 handicapparkeringspladser er minimum til en enhed med 15 sengepladser. Der skal yderligere pladser til når der etableres et dagcenter.

Affaldsrum m.m.

Et separat hus/rum med opdelt til affald til afhentning, snavset linned/vasketøj til afhentning og evt. opbevaring af iltflasker.

• Rummet placeres, så det ikke er til gene for opholdsområderne.

Dagcenter

Patienter i dagscenteret kommer på kortere besøg i forbindelse med en konsultation eller en social aktivitet. Dagscenteret skal være handicapvenligt, men der vil ikke være sengeliggende patienter.

Fællesområde på 120 m²

Der skal være et stort opholdsrum til patienterne. Det forventes, at der dagligt er maksimalt 12 patienter og 2-3 ansatte til stede samtidigt (størrelsen baserer sig på erfaringer fra tre engelske hospicedagcenter og rummer en vis usikkerhed).

• Opholdsrummet indrettes med fokus på forskellige typer aktiviteter. Der skal være områder til samvær af både social og privat karakter.
• Rummet indrettes med fleksibelt møblement, der kan ændres, så rummet kan tilpasses mange forskellige aktiviteter.
• Der skal være et mindre køkken tæt på opholdsrummet, der etableres som et sted, hvor patienterne kan mødes om fællesspisning.
• Uden for åbningstiderne kan rummet med fordel bruges af enheden til store arrangementer. Derfor bør det kunne indrettes, så det kan rumme forsamlinger på 40-60 mennesker.
• I nogle tilfælde kan opholdsrummet også benyttes af andre personer i lokalområdet, da dette rum etableres som en mere offentlig del, til forskel fra opholdsrummene i sengeafsnittet.

Udearealer

Der skal etableres et udeareal med naturelementer særligt for dagcenteret.

• Udearealet skal indeholde både private og sociale opholdsrum i form af en terrasse eller lign. i forbindelse med køkken-alrummet.
• Møbleringen skal imødekomme de forskellige typer ophold.
• Arealerne placeres i umiddelbar forbindelse med fællesområdet.
• I udearealerne anlægges en have med fokus på sanseoplevelser. Eksempelvis med brug af elementer som duftende blomster, lyde af fugle, vinden i træerne og rindende vand, sollys og skygge samt synsoplevelser. Træer, planter og blomster er vigtige elementer i haven.
• Udsynet til haven og udearealerne prioriteres på det fællesopholdsrum.
• Tilgængelighed er i fokus i adgangsforhold, valg af belægning og niveauspring udgås, hvis det muligt.
• Vinterhaver, orangerier, atrier, udhæng og lignende kan give brugerne flere muligheder for at opholde sig i naturen.
• Haven og uderummene bør udformes, så de imødekommer behov hos forskellige aldersgrupper.
• Haven kan evt. også benyttes af andre i enhedens nærområde.

2 Toiletter på 7 m²

Toiletterne skal være handicapvenlige.

Skyllerum på 12 m²

Der kan etableres et skyllerum, hvis der er behov.

1-2 Hvilerum på 10-12 m²

Patienterne i dagscenteret kan også ofte svækkede af deres sygdom og kan have brug for et hvil under besøget.

• Hvilerummet skal indeholde en seng eller briks.
• Rummet udformes med fokus på privatliv.
• Rummet skal afskærmes mod støj og lyde fra omkringliggende arealer.

Genoptræning/terapirum på 15 m²

Nogle af patienterne vil være i genoptræningsforløb i enheden. Det vil dog variere fra enhed til enhed. Deciderede genoptræningsrum kan udformes og dimensioneres meget forskelligt afhængigt af træningen. Her beskrives et terapirum, hvor patienterne kan få massage til lindring.

• Rummet placeres tilbagetrukket i dagscenteret, evt. i forbindelse med wellness-rummet.
• Rummet indrettes med fokus på ro og privatliv, med brug af planter, musik, dufte, dæmpet belysning og dagslys.
• Lydforholdene dimensioneres med fokus på at dæmpe støj fra omkringliggende lokaler.
• Der bør være en massagebriks i rummet og evt. en bænk eller stol til pårørende.
• Der etableres et mindre depot i forbindelse med rummet til lagner/små puder/linned, en håndvask, samt evt. mikrobølgeovn og fryser (kulde/varme omslag).
• Det kan evt. være nødvendigt med en loftslift i rummet, men det vurderes i den aktuelle enhed.
• Undgå store spejle.