Indretningens udtryk og mulighed for at medbringe personlige ejendele har betydning for oplevelsen af værdighed, glæde og velbehag.
Patienter er ofte igennem meget forskellige behandlingsforløb, og de kan være tilknyttet forskellige institutioner. Forløbene er med til at præge deres opfattelse af de forskellige institutioner i sundhedsvæsenet, men for nogle er en indlæggelse på hospitalet og hospicet en god oplevelse i kontrast til at være hjemme. For andre er det en oplevelse af frihedsberøvelse og afmagt *. En rolig, hjemlig, lys og værdig stemning i en institution, kan derimod skabe glæde for patienter, pårørende og nogle medarbejdere *. De institutionelle rammer kan i kraft af en klinisk stemning og manglende mulighed for at medbringe personlige ejendele være skyld i, at patienterne har svært ved at fastholde deres selvforståelse og identitetsfølelse eller skabe negative associationer *.
Den lindrende indsats, som denne gruppe mennesker ofte modtager, tager udgangspunkt i fysisk, psykisk, social og eksistentiel/åndelig lindring. De fysiske rammer kan understøtte indsatsen samt skabe glæde og velbefindende, når patienter og pårørende oplever en tryg, lys, rolig, hjemlig og værdig stemning. Dette fremhæves også af nogle medarbejdere og er vigtigt i en institution såvel som i et hjem *.
Denne stemning af hjemlighed, ro og værdighed er også vigtig for de pårørende, når en patient er gået bort *. Fravær af støj og en oplevelse af et roligt miljø gør også patienter og pårørende i stand til at følge deres egen rytme, indgå i sociale relationer og opleve æstetikken i omgivelserne *. En separat afdeling for mennesker med palliative behov i et plejehjem kan ligeledes være befordrende for oplevelsen af en rolig stemning *. Et roligt miljø kan også reducere stress og aggression for mennesker ramt af livstruende sygdom *.
Ophold i et rum med multisensorisk interiør (kaldet et Snoezelen-rum) kan også berolige patienter og dæmpe angst *. Mennesker ramt af demens kan ligeledes have forbedret kognitiv funktion og være bedre tilpas efter at have opholdt sig i et rum med multisensorisk interiør *. Stærke indtryk og misforståelser af dybde, kontrast, mønstre og genskin kan også være skyld i stress og uønsket adfærd i forhold til personalet for mennesker ramt af demens *. Et studie viser dog, at kontraster i spisemiljøer kan forbedre mad indtaget for demente *.
En oplevelse af en hjemlig stemning kan være givende og meningsfuld for patienter, pårørende og personale. En variation af private og sociale rum, et interiør med malerier, farvede vægge, blomster, behagelige møbler, og særligt designede lysforhold, materialer, temperaturer, kunst, dufte og udsigt til landskaber med natur og haver bidrager til oplevelsen af en hjemlig stemning *. Trægulv og tæpper er ligeledes elementer, der kan bruges til at understrege en hjemlig atmosfære * . Placeringen af elementerne er endvidere afgørende for, om de har den ønskede betydning.
Døende patienter og deres pårørende prøver ofte at skabe en hjemlig og genkendelig atmosfære i en institution *. De tager møbler og fotografier med, når institutionerne og rummenes størrelse og indretning tillader det, hvilket fremmer det personlige unikke udtryk og skaber trivsel og værdighed. Forældre har de samme behov, når de står over for at miste et barn på hospitalet *.
Patienter er bedre i stand til at fastholde deres egen selvforståelse og identitetsfølelse, når de er omgivet af personlige ejendele*. Dette er særligt vigtigt for patienter ramt af demens*. Når patienter er i stand til at kontrollere elementer i deres nærmeste omgivelser, bliver de samtidig mindre stressede*.
For mennesker ramt af demens kan faciliteter med et hjemligt udtryk, der indeholder køkkener, spisearealer for små grupper, bidrage til trivsel og bedre adfærdsmønstre eksempelvis i forbindelse med sociale relationer, engagement i daglige aktiviteter, mindre ”vandring”, mindre aggressiv adfærd, mindre ophidselse og et fald i brugen af beroligende medicin; for nogle mennesker kan det dog også lede til rastløshed og forstyrrelser *. Teknisk udstyr med intuitivt design kan ligeledes opfordre mennesker til, at gøre ting de nyder såsom at spille musik *. Teknisk udstyr, der opfattes som fremmedartede elementer, kan dog blive misforstået *.
Det er også vigtigt, at et miljø opleves rent og sikkert af pårørende og patienter; denne oplevelse er ofte associeret med et lyst udtryk *. Måden, der tages vare på de fysiske omgivelser i en institution, bliver også oplevet som en indikator for, hvilken pleje patienterne skal forvente *.
Omgivelserne omkring bygningens og arkitekturens udformning er også vigtige for den stemning, der skabes i institutionerne *. Allerede ved ankomsten bør der være fokus på stemningen *. Her danner patient og pårørende det første indtryk af institutionerne. Man kan skabe en kendt familiær ramme ved at brug et formsprog med genkendelige former og niveauer, der relaterer sig til boligbyggeri. De familiære rammer kan også skabes ved at placere institutionen i en forstad eller i et beboelseskvarter.
Vante rytmer er afgørende for patienternes humør og oplevelse af velvære *. Patienternes selvforståelse og identitetsfølelse styrkes, når de indgår i faste hverdagsrutiner*.
Kliniske, teknologiske og nogle gange uorganiserede omgivelser såsom i en intensiv afdeling kan udfordre pårørendes sorgproces og personalets mulighed for at yde støtte *. Nogle pårørende føler sig så utilpas i et hospitalsmiljø, at de kan føle, at de er alene, “faret vild” eller “ i et fængsel” *. Et studie fremhæver, hvordan pårørende på intensivafdelinger oplevede maskiner og medicinsk udstyr som stressende og skræmmende. Specielt nævnes alarmer og lyde som ubehagelige*. Nogle pårørende synes ligeledes, at det tekniske udstyr er distraherende, støjende og ubehagelig; ikke desto mindre kan andre opleve dem som støttende *.
Nogle medarbejdere har den samme oplevelse af disse miljøer; eksempelvis synes medarbejdere på en skadestue ikke, at deres omgivelser er værdige for alvorligt syge og døende pga. stemningen, tempoet og det manglende privatliv *. Men for nogle medarbejdere kan det være svært at slippe det tekniske udstyr selv ved den palliativ pleje, når et menneske er døende *. Pårørende og personale var dog enige om, at et specifikt rum i en skadestue, der var designet kun til døende patienter, var passende *. Et studie beskriver et sådant rum; det er skabt med en rolig stemning og mindre teknisk udstyr, hvilket bliver værdsat af pårørende og personale *. Når patienterne passes hjemme kan teknisk og medicinsk udstyr også flytte ind i hjemmet og påvirke atmosfæren uhensigtsmæssigt *.
Omgivelsernes udseende sender også et signal til personalet, og det påvirker deres attitude*. Hospitalets rammer bliver hurtigt en del af dagligdagen for personalet*. Rammerne repræsenterer en form for normalitet for personalet, og de har ikke nødvendigvis sammen behov for at indarbejde hjemlige elementer*.
Flere undersøgelser peger således på, at det kliniske bør nedtones i disse institutioner *.
Der kunnet fundet få studier, der beskriver betydningen af kunst. Nogle undersøgelser beskriver dog, at kunst kan være med til at distrahere tankerne, skabe positiv adspredelse og glæde *. Kunst kan ligeledes imødekomme patientens behov for at have noget at kigge på og forholde sig til *. Patienter beskriver også, at farver på væggene og malerier påvirker humøret positivt *. Det er dog individuelt, hvilke billeder og farver de foretrækker. Billeder udformet med positive motiver ser samtidig ud til at kunne undgå at skabe negative stødende associationer *. I en palliative enhed fremhæves kunst som et vigtigt element, der kan spille sammen med den lindrende behandling *.
Generelt
Rum indrettet med farver og billeder på væggene ser ud til at have en vis beroligende effekt på børn og unge, der er kede af det eller er stressede og udviser aggressiv adfærd *. I en undersøgelse ser en patientgruppe ud til at have en højere smertetærskel, når de ser på kunst med naturelementer *. Kunst med brug af natur ser i flere tilfælde ud til at have beroligende effekt *.
I flere institutioner er indrettet et decideret refleksionsrum (særligt hospice) eller et bederum (særligt hospitalet) *. Rummet kan også bruges til åndelige og religiøse formål for flere forskellige religioner.Det er dog ikke uproblematisk at arbejde med multireligiøse rum*. En undersøgelse fra England beskriver de pårørendes opfattelse af re-designede multireligiøse ligsynsrum. I designet er der lagt vægt på at skabe et behageligt og imødekommende udtryk, hvilket generelt bliver godt modtaget. Der er også indarbejdet religiøse symboler til fleksibelt brug, hvilket i praktisk ikke altid fungerer optimalt for de pårørende. Undersøgelsen viser, at det er en stor opgave at imødekomme diversiteten i religionerne.
Dæmpet belysning fra enten levende eller kunstigt lys er et element, der understøtter situationen og de pårørendes følelser*. Temperaturen kan sænkes for at give de pårørende længere tid til at sige farvel og undgå lugtgener når en patient er gået bort *.
For at sikre den rette atmosfære blev linoleumsgulvet skiftet ud med trægulv flere steder i en enhed, hvor plejeboliger er lavet om til palliative pladser.
Medarbejderne har taget godt imod etableringen af den nye enhed med de nye rammer. Afdelingslederen Helle Christensen fortæller eksempelvis ”Medarbejdere er kommet til mig og har sagt, at de ville være kede af at skulle være andre steder, fordi rammernes udseende betyder meget for deres arbejdsglæde” Helle beskriver, at ”trægulvet gør en kæmpe forskel. Det er hjemmeligt, naturligt og ikke så institutionsagtigt.”
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Ved etableringen af en palliativ enhed i et eksisterende plejehjem er et lukket vagtstue og opholdsstue åbnet op til et åbent opholdsrum for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med farvestrålende møbler og belysning, der kan understrege en hyggelig stemning.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På afdelingen blev tidligere plejeboliger ombygget til sengestuer for patienter med palliative behov, for at støtte til at pårørende kan være tæt på patienterne er der møbler på stuen, de har samtidig selv mulighed for at indrette stuen med møbler og billeder.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På afdelingen blev tidligere plejeboliger ombygget til sengestuer for patienter med palliative behov. Som en måde at sikre, at pårørende kan være tæt på patienterne blev etableret et reolmøbel med en indbygget seng, et spisebord, plads til opbevaring af tøj og lift. Liften støtter desuden personalets arbejdsgange og patientens sikkerhed. Reolvæggen blive ligeledes et stemningsskabende element i rummet.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I fællesarealerne er indrettet med hjemmeligt møblement, der med mulighed for variation over året. Møblerne underopdeler de fællesopholdsrum i mindre zoner.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I fællesarealerne er der marsvin og fugle som kan være til stor glæde for beboerne.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Plejehjemmet er skabt med et unikt facadeudtryk, hvor altaner ved alle boliger er skabt af med samme beton element, men roteret så det giver et dynamisk udtryk i facaden. Beboerne er glade for altanerne, som giver dem mulighed for at opholde sig ude selv i den tætte by.
I gårdhaven er der desuden fællesarrangementer for beboerne bl.a. ugentlige gril aftener i sommerhalvåret.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Vest”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I det meste af facaderne ind til boligerne er der store vinduer, der trækker meget lys ind i boligen. Boligen er indrettet med trægulv, og er som udgangspunkt et stort rum. Boligen kan deles op, men de fleste indretter boligen som et stort rum.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er etableret et wellness rum, som alle beboerne i huset kan bruge. Det er dog kun tilgængeligt mod brugerbetaling. Rummet er indrettet med fokus på ro og stemningsskabende elementer, der er således også en særlig lyssætning i rummet.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gangene er møbleret med forskellige kendetegn, der giver enhederne hvert deres eget kendetegn og letter orienteringen.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I hver enhed er et fællesopholdsrum, der er indrettet som en dagligstue, med mindre spise arrangementer og hyggekroge ligesom der i et af disse opholdsrum er indrettet en pejsestue.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Indre gange i enheden oplyses med ovenlysvinduer. Gangene er møbleret med forskellige billeder og møbler, der giver enhederne hver deres kendetegn og letter orienteringen. Der er desuden placeret bænke flere steder, hvor beboerne kan tage et hvil.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Plejehjemmet er opdelt i flere enheder, der er forbundet af glasgange. Enhederne har hver deres kendetegn med forskellige billeder og møbler, der giver dem deres egene kendetegn og letter orienteringen. Der er desuden placeret bænke flere steder, hvor beboerne kan tage et hvil.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Plejehjemmet ligger i udkanten af Egå i et boligområde, der også afspejler livet på plejehjemmet. Man ankommer i en centralbygning, med reception og fællesrum, der eksempelvis bruges som en cafe for beboerne.
Billedet er taget i forbindelse med arrangementet “Rundvisning Øst”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Alle værelserne for deltagere i rehabiliteringsforløb er indrettet med fokus på, at de skal kunne fungere som private, trygge og rolige rum, hvor deltageren kan trække sig tilbage. De er designet med fokus på et hjemligt og stemningsskabende udtryk med brug af træmøbler, forskellige lampetyper, og farvede møbler. Møblementet desuden udført med særligt stof, der kan sprittes af og reolerne er væghængte, hvilket letter rengøringen. Nogle værelser deler toilet og bad med et andet værelse, da den eksisterende bygningskrop ikke gjorde det muligt at indarbejde toiletter til alle værelser. Badeværelset er her indarbejdet i en mellemgang, som kun kan tilgås fra værelserne.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I designet af toilet og bad for deltagere i rehabiliteringsforløb afspejler, er der truffet valg som ikke typisk klinisk udtryk. Eksempelvis er forhænget valgt med tryk, nogle armaturer er valgt i sort og lamperne er ikke det typiske valg i forbindelse med et sygehus eller en institution.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Alle værelserne for deltagere i rehabiliteringsforløb er indrettet med fokus på at de skal kunne fungere som private, trygge og rolige rum, hvor deltageren kan trække sig tilbage. De er designet med fokus på et hjemligt og stemningsskabende udtryk med brug af træmøbler, forskellige lampetyper, og farvede møbler. Møblementet desuden udført med særligt stof, der kan sprittes af og reolerne er væghængte, hvilket letter rengøringen.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spisestuen er skabt, så det kan være en ramme om måltiderne i løbet af dagen og aftenen for deltagere på rehabiliteringsforløb. Møblerne er valgt i forskellige farver, der bryder udtrykket. Belysningen sikre desuden et blødt lys i rummet. Belysningen og møblementet er ligeledes designet, så rindretningen kan ændres og rummet kan benyttes til forskellige formål.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdstuen i overnatningsfaciliteterne for deltagere på rehabiliterings forløb er et rum kan bruges i mange forskellige sociale sammenhænge af både store og små grupper, der kan samles gode snakke, spil, TV eller møder.
Rummet er indrettet med et varieret udtryk, med fokus på ro og hygge. Der er arbejdet med to typer stole, da disse klarede sig bedst i brugerinddragelsen og samtidig giver et varieret hjemmeligt udtryk.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Havestuen er det første rum man møder, når man træder ind i lokalerne på det eksisterende Nyborg Sygehus ved faciliteterne for deltagere i rehabiliteringsforløb. Der er skabt visuel forbindelse til rummet med store vinduer fra gulv til loft ud til gangen, og udsynet til altanen og havestuen markere således skiftet mellem sygehusets øvrige arealer og overnatnings faciliteterne.
Etableringen af havestuen og altanen giver skaber samtidig et opholdsrum for samtaler og ophold for mindre grupper. Samtidig skaber det nærhed og udsyn til naturen i haven mod syd. De store vinduer trækker ligeledes masser af dagslys ind selv i de ellers mørke gangarealer.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På det eksisterende Nyborg Sygehus er etableret overnatningsfaciliteterne for deltagere i rehabiliteringsforløb. På de lange gange opbrydes ved hjælp af punktvist placerede lamper og farvefelter, samt de asymmetrisk placerede spots, der skaber et varieret udtryk ned igennem gangen. Det får gange til at skille sig ud fra det typiske hospitals udtryk.
Billedet er taget i forbindelse med et rådgivningsforløb.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Husets placering på grunden gør, at der kommer en naturlig forhave og baghave. Baghaven er designet som en traditionel villahave med mindre terrasser, græsplæne, planter, bede, havedam og drivhus. Brugerne er meget glade for at kunne kigge ud på haven og i sommerperioderne har de haft glæde af at kunne holde arrangementer udenfor, holde pauser ude eller lade dørene stå åbne så alrummet flyder sammen med terrasserummet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Reolerne i køkkenalrummet i Roskilde giver overblik over kommunikationsmateriale om tilbud og aktiviteter, derudover bidrager de til stemningen i rummet og det er også et oplagt sted at falde i snak.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I køkkenalrummet er der et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og store arrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet bliver oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, reolerne fra gulv til loft, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Roskilde er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personale faciliteter og multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Roskilde er placeret på en villavej i umiddelbar nærhed af sygehuset. Denne placering giver huset en relation til en traditionel bolig. Husets skala og formsprog relaterer sig ligeledes til en bolig.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Kræftrådgivningen i Næstved er etableret om to indre gårdrum, som sikre private uderum og samtidig sikre udsyn til natur og dagslysindfald i de indre dele af huset. Alrummet er placeret centralt og det støder op til en lounge og et kreativt rum. Fra alrummet er desuden adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes overalt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Loungen er lidt tilbagetrukket fra alrummet og ankomstarealerne i kræftrådgivningen i Næstved. Derfor er det typisk her personalet eller de frivillige tager nye brugere med hen, hvis der er meget aktivitet i køkkenet og det kræftramte har brug for at samle sig.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes her til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Det er placeret i umiddelbar forbindelse af køkkenalrummet, hvilket gør det naturligt at sætte sig ind. Døren lukkes, når rummet er i brug, hvilket skærmer for alle lydgener fra alrummet. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget privat og passer til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I Næstved er Kræftrådgivningen placeret på en meget trafikeret grund, to gårdhaver er derfor etableret som to private uderum. Gårdhaverne er grønne og rolige og sikre desuden at alle rum får dagslys og har udsyn til udearealer. Brugerne værdsætter især dette i multisalen. Når der er yogahold nyder de således at kigge ud i de grønne gårdhaver.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Huset er placeret på en grund, der støder op til Næstved Sygehus. Det betyder, at de kræftramte brugere hurtigt bliver opmærksomme på rådgivningen, der er synlig fra sygehuset. Placeringen er vigtig for mange brugere og flere beskriver, at det var afgørende for, at de gik ind i rådgivningen. Ligeledes betyder placeringen, at flere bruger huset som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet. Nogle brugere har kraftige reaktioner på husets ydre design, de er uenige om materialet. Nogle mener, at det virker klinisk, fordi det hvidt, andre synes blot, at det er et spændende og anderledes design.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til få personer, og det er indrettet med store vinduer mod haven og med en briks og et par stole. Flere af brugerne oplever, at rummet er meget beroligende og privat. Rummet passer til samtalesituationen og en beskriver lige frem, at ”man får lyst til at åbne sig”.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Alrummet er opdelt i forskellige områder med forskellig karakter af privat eller socialt ophold. Loungen er et skærmet området, der er markeret med et sænket loft og massive betonvægge. Det er typisk her brugerne sætter sig, hvis de har brug for at trække sig tilbage. Som noget unikt er der store træer i alrummet i Odense, hvilket mange af brugerne værdsætter og fremhæver som et stemningsskabende element.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
I køkkenalrummet er der et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, hvilket særligt sker ved spisebordet. Det er samtidig et rum, der er rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler blandt de ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset.
Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Som noget unikt er der store træer i alrummet i Odense, hvilket mange af brugerne værdsætter og fremhæver som et stemningsskabende element.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Der er flere siddeområder i køkkenalrummet, samtidig er det dobbelthøjt, hvilket gør at flere dele af huset bliver bundet sammen visuelt. Det betyder dog også, at de kræftramte, der har terapiforløb i et åbent kreativtrum på første sal, kan føle sig eksponerede i terapisessioner.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Køkkenalrummet indeholder et køkken, et spisebord, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som madlavning, små samtaler blandt ventende, måltider og større arrangementer. Det er ligeledes her den kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de ankommer til huset.
Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positiv af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til skoven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk
Der er indrettet mange nicher i alrummet, som brugerne sætter pris på at kunne trække sig over i. Brugerne opholder sig typisk i alrummet inden en samtale eller en aftale i huset, men nogle bruger det som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Aalborg er placeret på en villavej, der støder op til hospitalsgrunden i Aalborg, der gør det let for brugerne at komme forbi huset. Denne placering giver desuden huset en relation til en traditionel bolig. I husets skala og formsprog relaterer sig ligeledes til en traditionel bolig og flere af brugerne er særligt begejstrede for, at huset er bygget i murstem.
Kapellet er dog også placeret i umiddelbar forbindelse af kræftrådgivningen, hvilket brugerne ikke er begejstrede for.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Husets placering på grunden gør, at der kommer en naturlig forhave og baghave i forbindelse med huset. Baghaven er designet som en traditionel villahave med mindre terrasser, græsplæne, træer, bede, drivhus og flagstang. Brugerne er meget glade for at kunne kigge ud på haven og i sommerperioderne har enkelte haft samtaler udenfor.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til en mindre gruppe, som noget unikt er dette samtalerum indrettet i en havestue med store vinduer ud til baghaven. Andre steder foretrækker de kræftramte små vinduer i samtalerummene, men her fremhæver brugeren, at det giver ro at kunne kigge ud på naturen. De er meget glade for at være i rummet og synes det passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere steder i alrummet i Kræftrådgivningen i Herning er der udsigt ud til haven. Mange af brugerne er glade for at kunne kigge ud. Nogle beskriver, at det er rart at sidde i nichen her og kigge ud og lade tankerne flyve.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider, større arrangementer og det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Niveauspringene er samtidig med til at underopdele rummet og understrege de forskellige områder.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Herning er som noget unikt etableret i en ældre villa, som er blevet udvidet med en tilbygning. Grunden er placeret på en villavej, der støder op til hospitalsgrunden, der gør det let for brugerne at finde og bruge huset. Udformningen og placering giver huset et udtryk, der relaterer sig til en traditionel bolig. Samtidig deler det udearealerne op i en forhave og en baghave.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Hospicet indeholder 12 sengestuer, de sidste 3 er dog endnu ikke færdigt etableret og står som umøblerede rum med rå vægge. Huset er placeret på en bakke med udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat i baggrunden. Største delen af huset er i et plan. Et depot og teknikrun er dog etableret i kælderen. Indgangen er placeret centralt i huset i facaden forrest i billedet. Til højre for indgangen er husets administrative arealer og til venstre findes mødelokaler, værksted, omklædning og køkken. Sengestuerne og opholdsrummene for patienter og pårørende er placeret modsat af indgangen, og sengestuerne har alle del i facaden med udsyn udover Frederikshavn. De forskellige områder opdeles af to indre gårdrum, der samtidig trækker lys ind i bygningens indre.
Ved indgangspartiet markeres af en udkragning i tagkonstruktionen. Det gør det naturligt for besøgende at gå hen til denne del af byggeriet. Mødelokalerne er dog også fremhævet under denne udkragning, og personalet fortæller, at besøgende nogle gange tager i dørene ind til mødelokalerne, hvis de ikke bemærker hovedindgangen, der er placeret mere tilbagetrukket i facaden.
Lige indenfor døren møder man receptionen. Skranken er let at få øje på i kraft af placering og farve. Arbejdspladserne ved receptionen er trukket tilbage, og glasvægge omkring skranken sikre, at støj og træk fra gange og døre mindskes. Receptionen er placeret ved siden af sygeplejerskernes vagtstue og adskilles af en glasvæg. Vagtstuen har ligeledes en glasvæg med folie ud til ankomstområdet. Receptionen er desuden placeret i forbindelse med de øvrige administrative arealer.
Fra ankomstarealerne er udsyn til en lukket gårdhave med terrasser og forskellige planter. Gårdhaven giver mange af husets indre rum dagslys, udluftning og ud kig til planter. Samtidig bliver gårdrummet semi-privat, da det kun er tilgængeligt for brugerne i hospicet.
Ind til vagtstuen er etableret en glasvæg, der er beklædt med en folie. Folien har et motiv fra en strand, som er meget kendt i lokalområdet. Det store billede bliver bemærket af mange som et positivt og smukt billede, fortæller personalet. Folien skaber desuden en semi-transparent flade, der hindre direkte indkig, men gør det muligt at fornemme, om der er personer i vagtstuen. Personalets arbejde e er således privat på trods af glasvæggen.
Umiddelbart indenfor døren i hospice, modsat receptionen og vagstuen, er placeret et stort mødelokale. Lokalet kan deles op i to mindre rum med en foldevæg. Det kan også åbnes op eller lægges sammen med dele af ankomst områderne, hvis der er et ønske om at skabe et særligt stort rum. Rummet er placeret, så afsides fra sengestuerne og de øvrige opholdsrum, at store arrangementer let kan afholdes uden at være til gene.
Sengestuerne ligger som forskudte elementer med vinduer i husets østlige facade. Forskydningen går igen i de indre gangarealer, så gangstykkerne sjældent er længere end 15 meter. Gangene brydes desuden op af store billeder på væggene, opholdszoner, samt kig til gårdrummene eller til udsigten over Frederikshavn.
Der træ i gulvfladerne i gangene og i de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes.
Langs gangen står et klaver, som bliver brugt ved særlige lejligheder. Det er placeret, så patienter og pårørende kan åbne døren og høre klaveret fra de fleste sengestuer.
Et af de først opholdsrum man møder i Hospice Vendsyssel er et legerum for børn. Det er indrettet til mindre børn og er placeret i forbindelse med en opholdsniche på gangen. Der er en glasvæg og dør ind til rummet, så det kan lukkes af. Glasvægge sikre samtidig, at forældre kan holde øje med børnene nichen, uden at lyde fra rummet kan høres i gangzonen.
Bevæger man sig ned i sengeafsnittet i hospicet, møder man spise- og opholdstuen. Rummet er indarbejdet med glasvægge ud til gangarealerne ved sengestuerne, men der er ikke indkig til rummet fra andre opholdsrum eller fra ankomstområdet. Fra rummet er udgang til en gårdhave, som indeholder både en terrasse og mindre bede.
Centralt i huset et lille stykke fra ankomsten findes husets største opholdsrum, spise- og opholdsstuen. Spisestuen er indrettet som et lyst og åbent rum, med store vinduer ud mod en lukket gårdhave. I køkkenet er denne ene del udformet som en buffet, med integrerede varmeplader, der kan tændes for at holde maden varm. Det er i dette rum, at patienter og pårørende spiser frokost og aftensmåltider, hvis det ikke foregår på sengestuerne. Der er brede døre og stik i gulvet, så sengene kan køres ind og reguleres.
Den ene ende af opholdsstuen er udarbejdet som en pejsestue. En stemningsskabende murstensvæg indeholder både en integreret pejs og en lille siddeniche. Stuearealet er indrettet med forskellige bløde møbler i farver. Fra pejsestuen er ligesom fra spiseområdet udsigt ud til et lukket gårdrum. En foldevæg kan dele rummet op så spise og stue området deles. Denne væg er dog meget sjældent i brug.
I forbindelse med spise- og opholdsstuen er indarbejdet en lukket gårdhave. Haven er indrettet med terrasser og mange forskellige planter. Der er indarbejdet to gårdhaver i huset og placeringen af dem, trækker dagslys ind i de indre rum og giver mange af husets indre rum mulighed for udsyn til udearealer og mulighed for udluftning. Samtidig er gårdhaven et semi-privat uderum, som kun er tilgængeligt for andre brugere af hospicet.
Bevæger man sig ned mod sengestuerne fra ankomstarealerne, møder man forskellige opholdszoner langs gangarealerne. Nicherne er i åbn forbindelse med gangen, og de er udformet med hvert deres individuelle præg. Dog er de alle indrettet med bløde møbler. De fleste er placeret i forbindelse med et stort vindue, der trækker dagslys ind og giver adgang til haven og udsigten over Frederikshavn.
Langs gangzonen er indarbejdet flere nicher for ophold. Nicherne har hver deres præg og varierer i valg af møbler og farver, men de er alle indrettet med bløde stole. Flere af dem er som denne placeret med et stort vindue mod haven og udsigt udover Frederikshavn.
I hospicet er etableret to pårørenderum. Hvert med to senge og et tilhørende badeværelse. De giver mulighed for, at flere pårørende kan overnatte, hvis der ikke er plads på sengestue. For nogle pårørende kan det også være for meget at overnatte på selve sengestuen og et pårørende rum kan være et godt alternativ. Rummene er placeret centralt i huset, så de er tæt på alle sengestuerne. Fra rummene er udsyn til en gårdgave.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i mørke nuancer og lyse træmøbler til opbevaring af personalets hjælpemidler. For at sikre, at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue over badekaret giver desuden den badende kig til himlen. Vinduerne i facaden er afskærmet med en halvtransparent væg af hensyn til patienternes privatliv. For at understøtte den afslappede atmosfære er desuden indarbejdet en særlig dæmpbar belysning. Stemningsskabende lys i forskellige farver kan desuden tændes. Fra rummet er adgang til et HC-toilet, dette bruges dog kun som et ekstra depot.
Sengestuerne er indrettet med en lille entre lige indenfor døren. Her er plads til opbevaring af personalets hjælpemidler til plejen og garderobeplads til både patienter og pårørende. I skabene er desuden et lille køleskab, en sikkerhedsboks og en vask. Fra entreen er desuden udgang til badeværelse. Vasken bruges ofte af pårørende eksempelvis til at fylde vand i vaser.
Over håndvasken er indarbejdet et ovenlysvindue, der gør det muligt at trække dagslys ind i rummet og at lave naturlig ventilation. Oprindeligt var amaturet med sensor, men dette blev dog skiftet ud bl.a. fordi patienter og pårørende havde svært ved at bruge det fortæller personalet. Håndvasken kan ikke hæves eller sænkes.
Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort. Rummet indeholder desuden skabe til private ejendele og til personalets hjælpemidler.
Badeværelserne er designet med en mørk flise og hvide gipsvægge. Der er valgt et almindeligt toilet, hvor en bækkenstol kan køres henover. Der er ikke indrettet en egentlig bruseniche, så hele badeværelset kan tages i brug som bruserum. Patienterne sengebades dog oftest eller alternativt bades de i wellnessrummet. En seng kan ikke kører ud på badeværelset.
Ved hver sengestue er placeret en lille terrasse, som er i niveaufri adgang fra sengestuen. Den er indrettet med et par stole og et lille bord. Den er overdækket og delvist afskærmede mod de andre udearealer, men giver samtidig adgang til haven og udsyn udover Frederikshavn.
Et mindre rum ved personalets kontorarealer er indrettet som et bibliotek, der indeholder materiale for pårørende og for personalet.
Huset omkranses af en have med flere opholdsrum. Ud for sengestuerne er indrettet terrasser ved sengestuerne med et par stole og et bord. Længere ude i haven er en pavillon og gynger, samt en lille sti med en særlig belægning, der gør det lettere for patienter i kørestol eller senge at komme rundt i haven. Fra haven er udsyn ud over Frederikshavn og havet ses i horisonten. Haven og størstedelen af sengestuerne er orienteret mod øst.
Vejens naturlige forløb og skiltningen leder gæster til husets indgang, der er placeret ved den fjerneste del af billedet. Indgangen og ankomstvejen er placeret mod parkeringspladser og øvrige institutioner i lokalområdet. Langs indgangsvejen er indarbejdet en sansehave med højbede. På husets modsatte side er indarbejdet et grønt areal.
Træder man ind af døren i Gudenå Hospice, så træder man ind i et stort åbent ankomstrum. Rummet er indrettet med kunst på væggene, træ i gulv- og loftflader, to klynger af stole til ventende, et flygel og en stor skulpturel lysestage, som tændes, når en patient er gået bort. Rummet er centralt placeret i huset, og der er forbindelse til mange andre rum herfra. Der er således åben forbindelse til receptionen, som ses til venstre i billedet, husets spise- og opholdsstue samt gangarealerne til sengestuerne og personaleområdet. Et anretterkøkken, et mødelokale og et legerum er desuden placeret med døre ud til rummet.
Kigger man til venstre, når man er kommet indenfor døren i ankomstrummet, så møder man receptionen. Receptionen er placeret i forbindelse med de øvrige administrative faciliteter. Den ligger ud til det store ankomstrum, der er åben forbindelse med husets spise- og opholdsstue samt gangene ved sengestuerne og personaleområdet.
Centralt i huset ved ankomstrummet findes husets største opholdsrum, spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med en spisestue og et sofaområde, der begge har udsyn til det grønne areal. Der er meget aktivitet i dette rum. Både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Det er også tit dette rum, der bruges til fællesarrangementer eksempelvis ved musikaftner. Rummet er placeret i åben forbindelse med ankomstrummet, der dog kan afskærmes med en skillevæg. Skillevæggen er dog af praktiske årsager sjældent sat op, selvom personalet fortæller, at nogle føler sig eksponeret for indgangen, når de sidder i spise- og opholdsstuen.
Til højre for indgangen til Gudenå Hospice i det centrale ankomstrum står et flygel, der bruges ved særlige lejligheder og ved gudstjenester. Til venstre i billedet ses desuden indgangsdøren til mødelokalet, der også ligger i forbindelse med ankomstrummet. Til højre i billedet ses en stor skulpturel lysestage, der tændes, når en patient er gået bort.
I forbindelse med ankomstrummet og husets spise- og opholdsstue er indarbejdet et legerum til mindre børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men glasvægge ind til rummet sikre samtidig at forældre kan holde øje med børnene fra spise- og opholdsstuen, uden at døren står åben.
Et stort mødelokale kan deles op i mindre med en skillevæg. Rummet er placeret, så det både har adgang til ankomstrummet samt en særlig indgang i forbindelse med mødelokalerne. Denne indgang er indarbejdet, så store arrangementer kan foregå uden at forstyrre alle i huset.
Den buede form i husets grundplan går igen i husets indre gange og vægge. Her ses en gang ved sengestuerne, der er udsmykket med billeder og enkelte farvede vægflader. Udtrykket bliver brudt op af ovenlysvinduer og opholdszoner, der er i åben forbindelse med gangene. Der træ i gulvfladerne i gangene og i de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes. I gangarealerne og ankomstrummet er lofterne desuden beklædt med trælister, som giver en varm glød til rummet og dæmper rumklangen. Sengestuerne er placeret med seks sengestuer på hver side af det centrale spise- og opholdsrum. Tre af stuerne er dog ikke færdigt etableret, men står med den rå betonskal.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder hver især både et sofaområde og et lille spisebord med stole omkring. Personalet nævner, at pårørende typisk søger ned i rummene, hvis de har brug for at være mere for sig selv, end de kan være i spise- og opholdstuen.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder hver især både et sofaområde og et lille spisebord med stole omkring. Personalet nævner, at pårørende typisk søger ned i rummene, hvis de har brug for at være mere for sig selv, end de kan være i spise- og opholdstuen. I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
I den østlige ende af huset er indarbejdet et orangeri. Rummet bruges ved særlige arrangementer, men også som et almindeligt opholdsrum. Fra rummet er udsyn ud over husets grønne areal.
Ved sengestuerne er gangen lidt bredere, så der er plads til en venderadius for en seng, når patienterne skal ind og ud af stuerne. Det lille indhak ved indgangen til to stuer er markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt afdæmpede rolige farver over alt i huset. Ved døren til hver sengestue er et lille skilt med navnet på beboeren.
Et samtalerum er indrettet til eksempelvis samtaler mellem psykolog og pårørende. Personalet fortæller dog, at mange ikke er glade for at bruge rummet, da det ikke opleves privat. Det store vindue i rummet er rette mod parkeringspladsen og ankomstvejen, hvor mange går forbi, hvilket går at nogle føler sig eksponeret i rummet.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og med træ på væggen samt træmøbler til opbevaring af personalets hjælpemidler. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Vinduerne er desuden placeret højt, for at undgå indkig og samtidig bevare dagslyset. Døren inde i rummet leder til et HC toilet, dette dog bruges dog kun som et ekstra depot.
Sengestuerne er indrettet med et lille ankomstareal, som en åben gang, herfra går man ind i opholdsdelen af rummet, men indgangen til toilettet og skabe med garderobe og personalets hjælpemidler er placeret i ankomst nichen.
Opholdsdelen er indrettet med et lille bord, en sovesofa, en blød stol, et lille bord, et fjernsyn og billeder på væggene. Der er forskellige farver på sengestuerne og i inventaret, der også alle er udført med trægulv og loftslift. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Der er etableret tolv sengestuer på hospicet dog er kun ni taget brug. De øvrige tre står stadig med rå gulve, vægge og lofter.
På sengetuens toilet er armaturer indarbejdet og valgt, så de er let forståelige og kan støtte dårligt gående eller personer med fysiske udfordringer. Spejlet over vasken kan afskærmes, hvilket er et ønske fra flere patienter. Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort.
Hospicet ligger på en stor naturgrund i udkanten af Svendborg tæt ved et boligområde. Sengestuerne vender alle mod syd og har udsigt udover et grønt område, hvor der er etableret en beplantning med træer og siv, der falder naturligt ind i området. Huset er desuden etableret med græs på taget og designet har fokus på et lavt energiforbrug. Huset er lavet som en form med tre længer, der støder sammen i et center punkt, der indeholder hovedindgangen, receptionen og det største opholdsrum. To af længerne indeholder sengeafsnit og den nordlige længe indeholder hovedsageligt personalefaciliteter, der ikke har direkte forbindelse med plejen og det kliniske arbejde.
Huset ligger på stikvej, der tydeligt fører frem til hovedindgangen og en stor vendeplads, hvor ambulancer og rustvogne let kan komme tæt på hovedindgangen. Parkeringspladsen er placeret lidt på afstand fra indgangen, men den er alligevel tæt på. Huset ligger for sig selv i på en natur grund i udkanten af Svendborg i forbindelse med et boligområde.
Træder man ind af døren i Hospice Sydfyn ankommer man midt i huset. Her møder man en stor reception i et åbent gangareal, der leder ned til sengestuerne. Sengestuerne er fordelt med seks sengestuer på hver side af ankomstrummet. Modsat receptionen er husets største opholdsrum med spise- opholdsrum og et legerum for børn. Går man højre rundt om receptionen ser man mødelokalerne og bevæger man sig videre kommer man til personalearealer, der bl.a. indeholder kontorer, køkken og depoter. I forbindelse med ankomstområdet er desuden indarbejdet en garderobe med toiletter.
Fra ankomstrummet med receptionen er der forbindelse til spise- og opholdsstuen via store døre. Mindre vinduer gør, at man fra gangarealerne kan følge aktiviteterne i rummet, uden at personerne i rummet bliver meget eksponerede.
Centralt i huset overfor indgangen er husets største opholdsrum, en spise- og opholdsstuen. Rummet er indrettet med et spisestue- og et sofaområde, der begge har udsyn og adgang til haven mod syd. Der er meget aktivitet i dette rum og både frivillige, pårørende og personalet spiser ofte her. Fra rummet er desuden forbindelse til et legerum for børn, som forbindes med en skydedør, der ofte står åben.
I den ene del af rummet med spise- og opholdsstue er placeret en sofagruppe, der er udført i samme udtryk som i de mindre opholdsrum langs gangene. Rummet er desuden udsmykket med kunstbilleder og har som de andre primære opholdsrum udsyn til haven med siv.
I forbindelse med spise- og opholdsstuen og ankomstrummet er indarbejdet et legerum for børn. Rummet er todelt, oprindeligt med henblik på aktiviteter for børn i forskellige aldersgrupper. Det bruges dog hovedsageligt af små børn. Rummet kan lukkes af, så lyde ikke generer, men der er en glasvægge ind til rummet fra gangarealerne, som sikre visuelt indkig.
Husets overordnede form går igen i de indre gange ved sengestuerne, hvor de skaber kantede hak, der bryder gangen. Her ses en gang ved sengestuerne, der er udsmykket med billeder og enkelte farvede vægflader. Udtrykket bliver brudt op af ovenlysvinduer og de åbne opholdszoner. Der er træ i gulvfladerne gangene og i alle de andre primære opholdsrum, hvor patienter og pårørende færdes. Materialerne og formen på gangen skaber dog en høj rumklang i gangarealerne. Det kan betyde at lyde vandre og kan opleves som støj. Samtidig er rumklangen dog også blevet udnyttet ved musikarrangementer. Kor og artister har sunget og spillet centralt i huset, hvor fra lyden har vandret ud til sengestuerne uden brug at elektronisk udstyr.
Der er seks sengestuer på hver side af det centrale spise- og opholdsrum. Ved sengestuerne er gangen lidt bredere, så der er plads til en venderadius for sengen, når patienterne skal ind og ud af stuerne. Det lille indhak ved indgangen til to stuer er markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
Langs gangene er indarbejdet to opholdsrum, der er i åben forbindelse med gangarealerne. De indeholder et sofaområde og et lille bord samt store planter og en plantevæg. Fra opholdsrummet er udsyn udover en del af haven med siv, der bevæger sig i vinden.
I et af de to opholdsrum er placeret en massagestol som særligt bruges af de pårørende.
I den vestlige ende af huset er indarbejdet et orangeri, med plads til ophold for ca. fire personer. Rummet bruges hovedsageligt af pårørende, der har brug for at trække sig lidt. Fra rummet er udsyn og udgang til husets havearealer.
Et samtalerum er indrettet til eksempelvis samtaler mellem psykolog og pårørende. Rummet er placeret i forbindelse med sengestuerne og tæt på pårørenderummet. Fra rummet er udsyn til sansehaven på nordsiden af huset.
Et rum er indrettet med et badekar til brug for patienter og pårørende. Rummet er indrettet med fliser i bløde nuancer og en farvet vægflade. For at sikre at patienterne er tilpas, er der en lidt højere temperatur i dette rum. Et vindue er placeret over badekaret så patienten kan se himlen, når man ligger nede.
Ved sengestuerne er det lille indhak ved indgangen til to stuer markeret med farver, der varierer over alt i huset. Der er valgt kraftige farver, som også bliver brugt i en enkelt vægflade i den pågældende sengestue og ligeledes er overvejes i forbindelse med valg af kunst på væggene og farver på inventar.
Når man træder ind i sengestuen ankommer man i et lille ankomstareal, en åben gang. Inden man kommer ind i opholdsdelen af sengestuen. Fra ankomst delen er desuden adgang til toilettet, garderobe og skabe med personalets hjælpemidler.
I en del af sengestuerne er indrettet med et lille bord, en sovesofa, et fjernsyn og en blød stol. Materialerne i møblerne er afdæmpede og nøje udvalgte billeder er placeret i alle stuerne. Stolen er desuden valgt så den er let at komme op af for dårligt gående personer. Sovesofaen bruges, når pårørende ønsker at overnatte på sengestuen og ikke bruger pårørenderummet.
Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
Et lille spisebord er også indrettet med siddepladser for to personer. Der er forskellige farver på en enkelt vægflade ved sengen i sengestuerne. Gulvet er træbeklædt, der er akustiklofter og skinner til loftslift i alle sengestuerne. Indretningen går igen i alle sengetuerne, dog er nogle spejlvendte i forhold til billede, der ses her. Fra alle sengestuerne er udsigt over det grønne areal syd for huset og udgang til en lille terrasse, der er afskærmet mod de andre sengestuer og mod selve haven.
På sengetuens toilet er armaturer indarbejdet og valgt, så de er let forståelige og kan støtte dårligt gående eller personer med fysiske udfordringer. Badeværelset er lavet med gulvvarme af hensyn til patienternes komfort og materialerne er valgt med dæmpede farver. Der er dog ikke prioriteret et hæve-sænke toilet, da patienterne typisk bruger bækkenstolen.
Hver sengestue har en privat sengestue, udført som et afskærmet uderum. Disse terrasser værdsættes meget af patienterne, og personalet fortæller, at det er her patienterne er. Nogle sidder her ude både om vinteren og sommeren godt beskyttet af udhænget. Terrasserne er udført med niveaufriadgang, en bred dør og en plan belægning, så patienterne kan komme ud i senge og kørestole.
Patienterne må ryge på terrasserne på Hospice Sydfyn.
Et stort mødelokale kan deles op i to med en skillevæg. Rummet er placeret, så det tilgås fra ankomstrummet og har udgang til sansehaven. I det ene mødelokale er placeret et flygel, som bruges ved forskellige koncerter. Lyd og billeder fra rummet kan sendes ud til sengestuerne via integreret videoudstyr, hvis patienterne ikke kan overskue at komme ned i rummet.
I forbindelse med den ene af længerne med sengestuer er indarbejdet en sansehave, der indeholder blomster og buske. Planterne er særligt udvalgte med fokus på dufte og farver, og haven er indrettet med højbede, så patienter i senge og kørestole også kan komme tæt på bedene.
De mange niveauer i Hospice Sydvestjylland kan være en udforing for dårligt gående eller sengeliggende. For at sikre at beboerne kan komme ud, er terrassen dog etableret i samme niveau, som stueetagen inde i bygningen. Derudover er der etableret en lille lift, så patienter i kørestol også kan komme rundt i haven.
Et særligt opholdsrum for børn er skabt som et skærmet rum, hvor børnene kan trække sig tilbage.
Nicher skaber atmosfære langs gangarealerne og er indrettet med forskelligt præg og mulighed for semi-private ophold.
Opholdstue er i åben forbindelse til gangarealerne. Personalet mødes her, hvor de synger og spiller. Deres sang og musik kan høres over alt i hospicet, når dørene til sengestuerne er åbne.
Nyindrettet sengestue er indrettet udsyn til have arealerne og med en niche for pårørende.
Nicher skaber atmosfære langs gangarealerne og er indrettet med forskelligt præg og mulighed for semi-private ophold.
Fælleskøkkenet på 1 sal er indrettet med forskellige elementer og er et centralt mødested i huset.
Fælleskøkkenet på 1 sal er indrettet med forskellige elementer og er et centralt mødested i huset.
Et køkken for pårørende og patienter er skabt med visuel kontakt til ankomstarealerne.
Et køkken for pårørende og patienter er skabt med visuel kontakt til ankomstarealerne
En afskærmet opholdsstue for patienter og pårørende.
I foyeren ved receptionen er indrettet en niche med bløde stole til ventende eller blot til ophold for husets brugere.
De mange niveauer i Hospice Sydvestjylland kan være en udforing for dårligt gående eller sengeliggende. For at sikre at beboerne kan komme ud, er terrassen dog etableret i samme niveau, som stueetagen inde i bygningen. Derudover er der etableret en lille lift, så patienter i kørestol også kan komme rundt i haven.
På sengestuen er den anderledes knagerække både et funktionelt og stemningsskabende element.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Refleksionsrummet giver brugerne et roligt sted til refleksion og bøn.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Loftet i en særlig indgang er udsmykket som et kunstværk. Det giver især sengeliggende patienter en særlig oplevelse, når de ankommer på hospice.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdsstuen er placeret synligt og centralt i hospicet. Rummet er indrettet med legetøj, klaver, stole med farver og stof, reoler og planter som giver hjemlige associationer og kan imødekomme forskellige typer ophold.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sengestuerne er indrettet som enestuer, hvilket giver patienten og de pårørende større mulighed for privatliv. Der er plads til at de pårørende kan sidde ved sengen, og der er indrettet et sofaarrangement over for sengen. Og der er plads til overnattende gæster, der kan ligge på en gæsteseng ved siden af patientens seng. Møbler, indretning, materialer, farvesætning, lamper og vinduer giver associationer til et hjemligt miljø.
Den indarbejdede loftslift, indretning tilgodeser desuden personalets arbejdsgange og der er plads til både venderadier for kørestole og senge.
Alle sengestuerne er orienteret mod syd og har udsigt til haven. Sengen er placeret, så patienten kan se ud i haven fra sengen. Haven giver også mulighed for ophold i natur på trods af, at hospicet er placeret i tæt bebyggelse.
Hver sengestue indeholder et handikapvenligt toilet, der ses til venstre i billedet ved side at sengen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet små nicher, der fungerer som små opholdsrum langs gangen. Møbler, materialer og indretningen med malerier og planter skaber en behagelig stemning.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et legerum til mindre børn langs en central gang. Rummet er åbent ud til gangen og er synligt og lettilgængeligt for de besøgende. Synet og lyden af legende børn kan også bidrage positivt til stemningen i enheden.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et åbent køkken-alrum for patienter og pårørende centralt i hospicet. Køkkenet er placeret på den ene side af en central gang og på den modsatte side af spisearealet. Rummets indretning med møbler i træ, farver og stof og billeder på væggen giver en hjemmelig imødekommende atmosfære.
Indretningen giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet et åbent køkken-alrum for patienter og pårørende centralt i hospicet. Spisearealet er placeret på den ene side af en central gang og på den modsatte side af et åbent køkken. Rummets indretning med møbler i træ, farver og stof og billeder på væggen giver en hjemmelig imødekommende atmosfære. Indretningen giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge rummet. Udsigten til haven er prioriteret og giver brugerne mulighed for udsyn til natur. Akustikpladerne i loftet kan desuden skabe gode lydforhold i opholdsrummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Skilte – Holmegården – Plejehjem
Funktionalitet – stemning
Ved hver bolig har beboerne et særligt billede på en farvet væg. Farver, billeder og et skilt med beboerens navn bliver elementer, der styrker orienteringen og skaber stemning i gangarealerne.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I gangarealerne er nærdepoterne suppleret med skabe til opbevaring af klinisk udstyr og lignende. En lille elektronisk lås på skabene sikrer, at kun personalet kan tilgå dem. Skabenes udformning får dem til at falde ind i omgivelserne. Skabene er et middel til at lette og forkorte personalets arbejdsgange.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Spiseområdet er indrettet med små mindre borde som i et hjem. Indretningen og møblerne i træ, stof og farver giver et imødekommende udtryk.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En plejehjemshund skaber en uformel hjemmelig atmosfære i fællesarealerne. I flere palliative enheder har beboerne mulighed for at have dyr på besøg på sengestuen. Det kan være med til at bevare en relation til hverdagen.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Langs gangene er indrettet mindre opholdsrum. Her ses et med et sofaarrangement i et imødekommende udtryk med møbler i træ, stof og farver. Møblernes sædehøjde gør det lettere for gangbesværede beboere at bruge dem.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et kapel er indrettet som et sted for refleksion og bøn. Kapellet bruges til gudstjenester og begravelser for de beboere, der ønsker det.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Opholdsrummet er indrettet med et imødekommende udtryk med møblement i træ, stof og farver.
Møblernes sædehøjde gør det lettere for gangbesværede at bruge dem.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I plejeboligen kan beboeren og de pårørende selv indrette og præge rummet med personlige ejendele. De kan frit hænge billeder op på væggene. Boligen kan indrettes både med åbne og lukkede nicher. Den lille karnap giver beboerne mulighed for at følge livet udenfor. Loftliften, der er indarbejdet i hele rummets brede, tilgodeser personalets arbejdsforhold. Liftens design får den til at falde i med omgivelserne, så den ikke skiller sig ud som et klinisk hjælpemiddel.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et imødekommende og hjemmeligt køkken-alrum skabes i kraft af køkkenet, spisebordet, reolen og materialevalget. køkken-alrummet fungerer som et mødested for brugerne, og som et sted hvor sociale relationer kan opstå. Opholderummet er placeret umiddelbart indenfor døren i rådgivningen, så det er synligt for brugerne alle.Kræftrådgivningen i Roskilde er i sin grundplan skabt med et centralt køkkenalrum, der støder op til en lounge og et kreativt rum. Alrummet indeholder en række nicher, et spisebord, et bibliotek og et køkken. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalets faciliteter og en multisal.
Brugerne er begejstrede for dette rum og en beskriver det ligefrem som ”husets hjerte”.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Små indbyggede nicher skaber mere private rum i større åbne opholdsrum. Indretning med puder, farver, materialer og udsyn skaber en behagelig stemning i opholdsarealerne.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et godt mødested og pauserum i personaleområdet fremmer videndeling blandt medarbejderne. Store glasflader mod kontorene kan dog være problematiske for arbejde, der kræver stor diskretion.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Møblementet i træ og stof samt lyssætningen skaber den hjemmelige atmosfære i samtalerummet. Vinduerne er placeres med øje for privatliv. Gardinerne, der trækkes op nede fra, kan også være en måde at imødekomme privatliv.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bløde overgange mellem opholdsrummene skabes her ved at ligge åbne rum i forbindelse med flowzonerne, så brugerne naturligt inviteres ind i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bygningsformen relaterer sig til det klassiske formsprog i boligbebyggelser og kan skabe genkendelighed hos brugeren. Samtidig underbygger et hjemmeligt udtryk.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Fototryk på akustikplader kan være en måde at forbedre akustikforholdene og samtidig tilføje et stemningsskabende element.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort samtalerum giver mulighed for at store grupper kan mødes. Lokalet kan også bruges fleksibelt til f.eks. personalemøder.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et pauserum til personalet imødekommer deres behov for at kunne trække sig tilbage og for at dyrke sociale relationer internt i personalegruppen. Rummet kan også understøtte videndeling mellem personalet. Stemningen er med til at understrege opholdssituationerne i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et aflukket samtalerum kan skabe en tryg ramme for samtaler, mellem både pårørende, personale og patienter. En stemningsfuld imødekommende indretning har betydning for brugernes oplevelse af rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gårdhaven indeholder et beskyttet uderum kun for enhedens brugere. En gårdhave kan være nyttigt at inddrage, når uderummet ellers er præget af mange mennesker, trafik og støj. Gårdrummet giver mulighed at indarbejde naturelementer, som mange af bygningens rum kan have udsyn til. Gårdhaven giver større mulighed for, at selv rum placeret centralt i bygningen har adgang til dagslys og luft.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gårdhaven indeholder et beskyttet uderum kun for enhedens brugere. En gårdhave kan være nyttigt at inddrage, når uderummet ellers er præget af mange mennesker, trafik og støj. Gårdrummet giver mulighed at indarbejde naturelementer, som mange af bygningens rum kan have udsyn til. Gårdhaven giver større mulighed for, at selv rum placeret centralt i bygningen har adgang til dagslys og luft.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort åbent opholdsrum er mødested og spisested for patienter og pårørende i hospitalsafdelingen. Indretningen ligger op til forskellige former for ophold. Kunstbilleder på væggen, klaveret og udvalgte dele af møblementet skaber en imødekommende stemning i rummet.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Bøger og bogreoler er genkendelige elementer, som kan være med til at skabe en hjemmelig atmosfære. Bøgerne kan give adspredelse for patienter og pårørende. Bøger og bogreoler bidrager også til at skabe gode akustik forhold.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Når patienten får lov at tage personlige ejendele og møbler med, kan det være med til at fastholde patientens identitet og bidrage til stemningen i sengestuen.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Sociale rum indrettet til børn kan imødekomme de pårørendes forskellige alderstrin.
Billedet stammer fra ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Materialevalget i inventar og møbler påvirker stemningen i et rum. Træ er et element, der kan understøtte en hjemlig atmosfære.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kunst og billeder bidrager til stemningen i et rum og kan samtidig understøtte orienteringen.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Tekstiler og overflader i møbler kan vælges, så de både skaber en imødekommende stemning, og samtidig lever op til eventuelt skærpede hygiejnekrav.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Gangarealerne kan møbleres, så de kan bruges som små opholdsrum.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Billeder, der trykkes på glasoverflader eller andre overflader, der let kan rengøres, gør det muligt at indarbejde billeder på steder, hvor hygiejneniveauet skal være højt.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Fra sengen kan patienten se et stort kunstbillede på den modstående væg. Det påvirker rummets stemning og giver patienten noget at kigge på. Mønstret sengetøj og den farvede seng er også med til at bryde det klassiske billede af et hospital. Kunstværkets størrelse gør dog, at patienten ikke selv kan vælge, om han/hun vil kigge på kunstværket. Det kan være et problem, da det ikke er let at flytte sengen i forhold til stik og udstyr.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Gentofte Hospital
Et køkken-alrum med spiseplads kan være ramme om sociale relationer mellem brugerne. Rummet er indrettet med reol, træ, puder og dekorative elementer, der skaber et hjemligt genkendeligt udtryk. Et stort vindue ud til en privat have giver udsyn til natur. Det store vindue og de indarbejdede akustikplader i loftet skaber gode lys- og lydforhold.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et klaver eller andre musikinstrumenter kan bidrage til stemningen og fungere som et socialt samlingspunkt, når de bruges.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Genkendelige elementer som reoler med bøger, billeder, en musikafspiller og potteplanter skaber en hjemlig stemningsfuld atmosfære.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et stort fællesrum placeret ved indgangen og centralt i afdelingen fungerer som et socialt mødested for patienter og pårørende. Opholdsrummets indretning er stemningsfuld. stemningen skabes af møbler, lyssætning, de mange genkendelige elementer, detaljer og arkitekturen samt udsigt til haven. Fra fællesrummet er der adgang til haven, og de store vinduer trækker dagslys ind.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie” og ”Informant interview”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA