Kræftrådgivningen i Herning
Kræftrådgivningen i Herning er som noget unikt etableret i en ældre villa, som er blevet udvidet med en tilbygning. Grunden er placeret på en villavej, der støder op til hospitalsgrunden, der gør det let for brugerne at finde og bruge huset. Udformningen og placering giver huset et udtryk, der relaterer sig til en traditionel bolig. Samtidig deler det udearealerne op i en forhave og en baghave.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Herning er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkken alrum med en række forskellige nicher spiseområde, bibliotek og legeområde. Et rum, der bevæger sig over flere etager. Fra alrummet er adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personalet faciliteter og en multisal.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider, større arrangementer og det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt. Niveauspringene er samtidig med til at underopdele rummet og understrege de forskellige områder.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til en mindre gruppe, som noget unikt er dette samtalerum indrettet i en havestue med store vinduer ud til baghaven. Andre steder foretrækker de kræftramte små vinduer i samtalerummene, men her fremhæver brugeren, at det giver ro at kunne kigge ud på naturen. De er meget glade for at være i rummet og synes det passer godt til samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere steder i alrummet i Kræftrådgivningen i Herning er der udsigt ud til haven. Mange af brugerne er glade for at kunne kigge ud. Nogle beskriver, at det er rart at sidde i nichen her og kigge ud og lade tankerne flyve.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Flere rum i kræftrådgivningerne er indrettet til specifikke situationer. Dette rum er indrettet til kreative terapiforløb, hvor de kræftramte eksempelvis udtrykker deres oplevelser igennem et maleri. Fra rummet er udsyn og adgang til haven.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Husets placering på grunden gør, at der kommer en naturlig forhave og baghave i forbindelse med huset. Baghaven er designet som en traditionel villahave med mindre terrasser, græsplæne, træer, bede, drivhus og flagstang. Brugerne er meget glade for at kunne kigge ud på haven og i sommerperioderne har enkelte haft samtaler udenfor.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA