Designprincipperne for Lindrende Arkitektur giver overblik over viden om betydningen af omgivelser, arkitektur og indretning for mennesker ramt af livstruende sygdom.
REHPA har udviklet fem designprincipper for lindrende arkitektur: Funktionalitet, Lys-Lyd-Luft-Temperatur, Natur, Privatliv-Relationer og Stemning. Designprincipperne er udviklet som et redskab, der kan bruges ved nybyg, renoveringer eller re-indretninger af institutioner for mennesker ramt af livstruende sygdom. Hvert designprincip beskrives igennem flere undertemaer, der hver indeholder et afsnit om viden fra forskningen (i midten) og de designmuligheder (i siderne), der anbefales pga. denne viden. Referencerne er synlige i teksten, når man holder musen over teksten, og hvis du trykker på tekst markeret med en reference, føres du til litteraturlisten, hvor alle referencerne er opsamlet.
Designprincipperne er opdateret i dec. 2017, og blev første gang lanceret i nov. 2014. De er oprindeligt en videreudvikling af ”Program for Det gode Hospice i Danmark” (2006), som er en opsamling af både forskningsbaseret og erfaringsbaseret viden om design af et hospice. Programmet blev publiceret i 2006 og senere opdateret i 2009. Læs mere om intentionerne bag designprincipperne og projektet i afsnittet Baggrund.
De fem designprincipper er skabt på en base af viden fra to litteratursøgninger; en med fokus på omgivelsernes betydning for palliative patienter (2014, hvor designprincipperne første gang blev lanceret) og en med fokus på betydning for mennesker ramt af livstruende sygdom (2017, hvor designprincipperne er opdateret), ”Program for Det Gode Hospice i Danmark” (2009). Denne viden er suppleret med viden fra rapporten ”Helende Arkitektur” (2009) om omgivelsernes betydning for andre patientgrupper eller mennesker generelt. Disse perspektiver er samlet under ”Generelt” i forbindelse med teksten om den forskningsbaserede viden, det er dog ikke ved alle undertemaer, at der er fundet generel viden om temaet.
Designprincipperne skal ses som en helhed, hvor alle perspektiverne er lige relevante at forholde sig til, og ingen af elementerne kan undværes i forståelsen af omgivelsernes betydning. De danner overblik over den relevante viden, men skal ikke ses som en tjekliste, hvor alle punkter kan opfyldes. Designprincipperne påvirker derimod hinanden indbyrdes. Nogle principper kan således være i overensstemmelse med hinanden, mens andre principper kan være i konflikt med perspektiverne fra et andet princip. Under hvert designprincip ses et overblik over, hvordan princippet stemmer overens med de andre principper i diagrammet ”Synergi X Konflikt” – tryk på diagrammet for at se mere. Referencerne, der ligger til grund for diagrammet, beskrives i forbindelse med de enkelte designprincipper.
Nederst under hvert princip vises udvalgte billeder fra Idekataloget, som eksempler på hvordan dette kan indarbejdes i praksis.
Kontekst, økonomi og andre faktorer kan have betydning for brugen og prioriteringen af designprincipperne. I afsnittet om rammebetingelser beskrives et udvalg af elementer, man bør være opmærksom på, inden designprocessen og brugen af designprincipperne går i gang.
Under fanen Funktionsdiagrammer og rumprogram vises eksempler på, hvordan rum og funktioner kan organiseres i institutioner for mennesker ramt af livstruende sygdom. Rumprogrammet angiver en liste over rum samt de cirka dimensioner, det anbefales at etablere i en enhed.
Printvenlige udgaver af designprincipperne kan hentes her
Brugere
I teksterne omtales både patienter, pårørende og personale som brugere – en samlet betegnelse for alle de mennesker, der bevæger sig i bygningen.
Patienter
Med patienter forstås i denne sammenhæng mennesker ramt af livstruende sygdom – her defineret som kræft-, hjerte-, lunge-, neurologisk (demens, ALS og sklerose), psykisk sygdom samt mennesker med palliative behov og mennesker i den terminale fase. Når der er tale om forskningsresultater, som knytter sig til specifikke grupper af mennesker nævnes dette i teksten.
Den lindrende indsats
Den lindrende indsats også kaldet den palliative indsats (se mere på REHPA.dk) foregår i mange forskellige institutioner og miljøer; på hospitaler, på plejehjem, i private hjem, i almen praksis og på hospice. Der skelnes mellem specialiseret og basal palliativ indsats. Den specialiserede palliative indsats ydes af specialiserede palliative afdelinger, hospicer og specialiserede palliative team. Den basale palliative indsats er en af mange opgaver, der ydes på almindelige hospitalsafdelinger, i eget hjem, herunder plejehjem, i almen praksis m.v.
Institutioner og enheder
Institutioner og enheder forstås i designprincipperne som miljøer, hvor der ydes palliativ indsats og hvor mennesker ramt af livstruende sygdom opholder sig.