Lys – lyd – luft – temperatur

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl

Lys

Stærk lysstimulering i løbet af natten pga. medicinsk behandling kan påvirke patienters søvn *. Eksponering for kraftigt lys i løbet af dagen både dagslys og kunstigt lys kædes sammen med en række positive elementer eksempelvis kan det forbedre søvn, hjerterytmer, kognition, verbale kompetencer, funktionel status samt reducere symptomer på depression og forstyrrende adfærd for mennesker ramt af demens*. Et konstant og højere lysniveau i løbet af dagen kan resulter i forbedringer i adfærd og funktionel status, og mørke miljøer kan derimod lede til ophidselse, restløshed og aggression for demente *.

I arbejdssituationer skal lyset og lysmængden understøtte arbejdet. Det kliniske personale skal f.eks. kunne vurdere patientens tilstand og udføre medicinske opgaver. Lyset er også afgørende for at kunne opretholde hygiejneniveauet *.

Patienterne har også funktionelle krav til lyset *. De har for eksempel behov for at kunne kontrollere lyset fra sengen, så de kan tilpasse lyset efter situationen og undgå gener. De pårørende har brug for individuel belysning, der er uafhængig af patientens.

Både det elektriske lys og dagslyset kan skabe generende blænding *. Store kontrastforhold mellem lys og mørke kan opleves ubehageligt og være generende. Dette kan dog være en udfordring at imødekomme i nattetimerne, hvor der typisk er meget lys ved personalets arbejdsstationer og meget begrænset lys på patientstuerne.

Særligt designede lysforhold bidrager til oplevelsen af en hjemlig stemning *. Lyset kan i det hele taget være afgørende for den stemning, der opleves *. Det kan indarbejdes, så det understøtter brugernes følelser. Når en patient er døende, eller når de pårørende tager afsked med den afdøde, bruges ofte stearinlys eller dæmpet belysning på sengestuen. Men også i andre opholdsrum kan lyset bruges til at skabe en behagelig og imødekommende stemning og til at skabe mindre private rum.

De funktionelle krav til belysning løses ikke nødvendigvis ved hjælp af den stemningsskabende belysning* . For at tilgodese begge krav kan det være nødvendigt at indarbejde forskellige lyskilder, som kan kombineres på forskellige måder. Det kan også skabe bedre muligheder for, at rum kan dobbeltudnyttes. 

Generelt
Lys og i særdeleshed dagslys har en positiv indflydelse på brugernes oplevede tilfredshed, deres orienteringsevne, søvn, depression, smerter og stress samt risikoen for fejl i den medicinske behandling*.

Dagslys og vinduer er de elementer, som patienter og personale oftest fremhæver, når de skal tage stilling til, hvilke elementer i omgivelserne der er vigtige for deres velbefindende*. Rum og arbejdsstationer uden dagslys fremkalder derimod følelser af ubehag hos personalet*.

Adgang til dagslys ser ud til at dæmpe udviklingen af psykiske lidelser og hukommelsessvigt*. Det påvirker også evnen til at orientere sig i tid og sted. Der ses en sammenhæng mellem udviklingen i delirium (karakteriseret ved forstyrrelser af opfattelse af tid, sted og egen bevidsthed, hvilke ofte kommer til udtryk i angst og depression) og manglende adgang til dagslys og udsyn på en intensiv afdeling* . Lys har også en helende effekt på depression, hvilket i mange år har været anerkendt i psykiatrien. En undersøgelse viser, at patienter på østvendte sengestuer har færre symptomer på depression end patienter på vestvendte sengestuer*.

Lysbehandlinger med kunstigt lys ser ud til at have en lignende effekt, og lysbehandlingen har størst effekt, når den gives tidligt på dagen*, også når der behandles med lav intensitet*.

På en hjertemedicinsk afdeling ser det direkte dagslys ud til at have en decideret helende effekt* . Indlæggelsestiden var kortere for patienter, der lå på en sydvendt sengestue end for patienter, der lå mod nord. Det er altså afgørende, hvilket verdenshjørne lyset kommer fra, og det er ikke kun lysmængde (dagslysfaktoren), der er succeskriteriet*.

Mængden af dagslys, patienter er eksponeret for i løbet af dagen, har også indflydelse på deres søvnkvalitet*. Jo mere dagslys ældre udsættes for i løbet af dagen, jo dybere er deres søvn om natten. Det er dog en vigtig pointe, at lysniveauet skal være tilsvarende lavt om natten for at understøtte søvnen*. Lysets skal altså tilpasses, så det understøtter døgnrytmen*.

Patienters oplevelse af smerte og stress ser ud til at have en sammenhæng med den mængde dagslys, patienterne har adgang til på sengestuen *. Det antydes i en undersøgelse med patienter, der er indlagt efter en rygoperation.

Gode lysforhold har betydning for antallet af fejl i forbindelse med medicinering, journalisering ved arbejdsstationen og i medicinrummet *. En undersøgelse fra Alaska, der ligesom Danmark ligger på de nordlige breddegrader, viser, at der sker flere fejl i vintermånederne, hvor mængden af dagslys af naturlige årsager er mindre end i sommermånederne *.

Muligheder

  • Placer vinduer (lysindtag), så opholdsrum er eksponeret for direkte dagslys, så der skabes et lyst interiør.
  • Dagslysniveauet, det elektriske lysniveau og brugen af levende lys udformes, så det også understøtter den ønskede stemning og forskellige lyssætninger.
  • Lyssætningen designes, så den understøtter et hjemligt udtryk.
  • Lyset designes, så det understøtter forskellig brug af rummene.
  • Vinduer og elektrisklys placeres og designes med henblik på at mindske blænding og skarpe kontraster.
  • Lyskvaliteten skal være i fokus, uafhængigt af hvilket verdenshjørne vinduet er placeret imod. Lys fra øst og syd bør om muligt prioriteres på sengestuerne.
  • Lysniveauet skal kunne tilpasses, så der kan blive mørkt i alle soverum.
  • Skab gode lysforhold ved personalets arbejdsstationer.
  • Lyset skal kunne justeres individuelt, så det kan tilpasses den enkeltes ønsker.
Dagslyset kommer ind

Lyd

Et fredeligt og roligt miljø er foretrukket af patienter, pårørende og personale *. Støj fra natlige afbrydelser fra personalet og teknisk udstyr såsom iltkoncentrator, kaldesystemer og fjernsyn kan forstyrre søvn *. Støj udfordrer også sørgende pårørende og personalets arbejde med den palliative pleje i skadestuer *. Dårlig akustiskforhold øger personalets stressniveau og modsat kan forbedret akustik og brug af lydisolering berolige personalet *. Enestuer er i den sammenhæng et godt middel til at undgå støjgener * .

Støj og lyd har stor indflydelse på mennesker, der lider af demens *. Støj kan påvirke dem uhensigtsmæssigt og være skyld i aggressiv og forstyrrende adfærd, stress, ophidselse, og det kan samtidig forværre orienteringen. Sang og alarmer kan blive opfattet som støj af disse mennesker *. Reduktion af støjdistraktioner fra fjernsyn og telefoner kan derimod støtte social interaktion, reducere adfærdsforstyrrelser, ophidset adfærd, vold og hindre uhensigtsmæssige vægttab, da de demente bedre kan koncentrere sig om at spise, når de ikke forstyrres af lyde *.

Musik kan også være med til at skabe eller understrege stemningen i institutionen*. Lyde fra en naturen som træernes hvislen i vinden, rislende vand og fuglekvidder er også positive stemningsskabende lyde, der kan være beroligende for patienterne i udearealerne*.

Musik og fuglesang kan ligeledes have en positiv indflydelse på mennesker ramt af demens og reducere ophidset adfærd i en badesituation *.

 

Generelt
Lydmiljøet er et vigtigt element i indeklimaet. Det dækker over akustik forhold og forskellige former for lyd *. Lyde kan både være beroligende og have en helende effekt, f.eks. når musik anvendes som distraktion imod smerter. Lyde kan også være forstyrrende for søvn og fremkalde stress, når de opleves støjende eller forstyrrende*.

Undersøgelser fra en intensivafdeling viser, at et godt lydmiljø og gode akustiske forhold fremmer patientens heling og mindsker antallet af genindlæggelser*. Et dårligt lydmiljø på en tilsvarende afdeling fremmer derimod følelser af angst, bekymring, nervøsitet og mangel på kontrol*. Når lydmiljøet forbedres med fokus på efterklangstiden ses tilsyneladende også en effekt på patienternes søvnkvalitet og på deres heling*. En lang række undersøgelser viser også, at støj påvirker søvnrytmer og søvnmønstre hos patienter negativt*. Støj og vedholdende støj har dokumenterede fysiologiske konsekvenser for patienter indlagt på hospitalet. Stille perioder og brug af høreværn har haft en dokumenteret effekt i to undersøgelser udført på neonatal afdelinger*. De hyppigst nævnte støjgener er fra teknisk udstyr, personalets arbejde og samtaler samt støj fra andre patienter og deres pårørende*.

Lydkvalitet og lydafskærmning har betydning for patienters og pårørendes oplevelse af privatliv*. I de tilfælde hvor der ikke er et godt lydmiljø på grund af lyde fra andre patienter eller generelle støjgener, kan det fremkalde følelser af angst, stress, bekymring og manglende privatliv hos patienter og pårørende. I nogle tilfælde kan det betyde, at patienten tilbageholder vigtige forhold for personalet*. Enestue kan således være en måde at sikre et lydmiljø, der kan være rammen om privatliv*.

De positive effekter af lyd i form af musik kommer blandt andet til udtryk i en undersøgelse, hvor musik bruges som en afleder i forbindelse med smertebehandling. Undersøgelser peger på, at lyden kan lindre patienternes smerter, så deres medicinforbrug falder*.

Lydmiljø og -niveau har generelt betydning for personalets stressniveau, mængden af konflikter, risikoen for fejl, deres oplevede arbejdsglæde og i det hele taget arbejdsmiljøet*. Det understreges i en undersøgelse, hvor efterklangstiden reduceres på en hospitalsafdeling. Når lydniveauet er for højt, øges risikoen for fejl og misforståelser i behandlingsgangen. Musik i arbejdsrummene ser også ud til at have en gavnlig effekt på personalet. Mængden af fejl reduceres, og det har en positiv indflydelse på personalets oplevelse af deres arbejdsforhold*.

Muligheder

  • God akustik sikrer en lav efterklangstid i opholdsrum ved arbejdsstationer.
  • Støjgener minimeres fra mennesker og udstyr i opholdsrum og arbejdsstationer men også ved hjælp af lydisolering mellem rum.
  • Indarbejd enestuer medhenblik på at minimere støjgener særligt om natten.
  • Giv mulighed for at spille musik.
  • Træernes hvislen i vinden, rislende vand og fuglekvidder kan inddrages som positive stemningsskabende lyde eksempelvis ved at skabe vinduer til beskyttede udearealer.
  • Giv mulighed for at spille beroligende lyde og musik i badesituationer
  • Indarbejd god lyd og akustik i alle opholdsrum.
  • De private rum udformes med opmærksomhed på at lydgener og med henblik på at undgå at private samtaler kan overhøres.
Ro, stilhed, god akustik og behagelige stemningsskabende lyde

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Enter Principle

+

Lys-Lyd-Luft-Temperatur

+
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Dolore temporibus libero, at ipsum inventore eaque, praesentium rem esse dolores quam enim architecto ad quia harum dignissimos dolorem corporis maxime natus.
÷
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Aperiam adipisci maxime, vitae fuga illo incidunt iusto ullam, ad quae tenetur doloribus unde nihil natus corrupti perferendis optio nobis alias nam?