Funktionalitet

Loftslifte, afstande mellem arbejdsstationerne, videndeling og gode indeklimaforhold har betydning for personalets stressniveau, arbejdsglæde og risikoen for behandlingsfejl.

Der er en lang række elementer, der skal spille sammen, når dagligdagen skal fungere i en institution. Designprincippet ”Funktionalitet” dækker over et bredt spænd af elementer, der har betydning for, at de daglige udfordringer kan løses. Dette princip dækker over omgivelsernes indflydelse på personalets arbejdsgange og arbejdsmiljø, patienternes sikkerhed, muligheden for at orientere sig (way-finding) og fleksibiliteten i designet.

 

Printvenlig udgave af designprincippet Funktionalitet

Den tidligere udgave af designprincippet Funktionalitet fra 2014

Tilgængelighed, way-finding og orientering

En institutions placering og tilgængelighed er vigtig for de pårørende, når patienter er indlagte eller bor i en institution *. Når tilgængeligheden er svækket i en institution kan det udfordre alle brugerne af huset; særligt personer med gangbesvær *. Patienter er ofte svækkede, hvilket betyder, at de ofte er sengeliggende eller gangbesværede, hvilket kræver et stort fokus på tilgængelighed i designet *. Det er således vigtigt for disse patienters livskvalitet, at designet er tilpasset deres synsfelt og bevægelsesmuligheder. Det stiller eksempelvis krav til udformningen af adgangsveje, vinduer, døre, gangarealer, elevatorer, venderadier, niveauforskelle og lignende, som også beskrives i Bygningsreglementet (2015).

I institutionerne skal man også tage højde for, at en afdød patient kan bæres ud i kiste; gerne direkte ud i en rustvogn. Enheden bør så vidt muligt laves i et niveau for at imødekomme behovet for øget tilgængelighed *. Brug af en elevator kan ligeledes være meget stressende for demensramte *.

Patienter, der modtager ambulant behandling skal ofte også selv finde frem til institution. I alle enhederne er der, som det beskrives under rammebetingelser, også ofte mange pårørende som ikke nødvendigvis har været i institutionen før. Et vist fokus på orientering er derfor altid vigtigt * for at undgå stressede situationer *. Institutionernes størrelse og kontekst varierer dog meget, hvilket også påvirker ankomstsituationen og behovet for at fokusere på way-finding i designet.

Brugerne orienterer sig på forskellige måder. Derfor bør der arbejdes med forskellige elementer, som kan understøtte orienteringen. Brugen af ”landmarks” kan være nyttig f.eks. i form af fotos, kunst eller særligt møblement*. Lyssætning kan også udnyttes, som et element til at lede brugerne på rette vej særligt i aften- og nattetimerne*. Det kan være en fordel at placere nogle af personalets arbejdsstationer, de steder hvor orienteringen kan være vanskelig, så den besøgende kan føle sig tryg og har et sted at henvende sig*.

Orientering og way-finding kan være problematisk, når der mangler skilte eller hvis skilte misforstås særligt i store institutioner, og det kan påvirke pårørendes og patienters indtryk af en institution negativt, når det ikke fungerer hensigtsmæssigt *.

Nogle mennesker, der lider af demens, har svært ved at finde vej, og nogle søger ud af bygningerne *. Små enheder i institutioner, der er designet med en cirkulær, en H-formet, L-formet, eller firkantet struktur i grundplanen samt forskellige sansestimuleringer ser ud til at støtte orienteringen i forhold til institutioner med grundplaner der er indrettet med lange korridorer *. Visuelle forbindelser, få døre, unikke karakterer og referencepunkter kan støtte orienteringen. Interiøret kan også støtte orienteringen eksempelvis særlige lyde, lysniveau, farver og store skilte med tekst, ikoner og billeder *. Personlige ejendele kan ligeledes hjælpe demente med at finde deres værelse, mindske adfærdsproblemer og minde de pårørende om den person, den demente var engang *. Interiør, der tydeliggør et rums funktion kan også hjælpe disse mennesker med at navigere i en institution og forstå forskellige situationer *. Manipulerende udsigt, der er malet på døre, kan forebygge at demente forlader en enhed, men lyd og vinduer kan derimod gøre, at de tiltrækkes af dørene *.

 

Generelt
Undersøgelser fra hospitaler viser, at det er lettere at orientere sig i en bygning med et enkelt design end i en bygning med en kompleks grundplan*(Frandsen et al., 2009, s. 117). Det er dog ikke kun mængden af valg i planens design, der er afgørende for orienteringen. En planløsning, hvor hjørner har 45 graders vinkler, gør bygningerne mere komplekse at orientere sig i end bygninger med planløsninger, der har 90 graders vinkler ved hjørner* (Frandsen et al., 2009, s.121).

Skilte bruges ofte som bidrag til orientering. Der er dog ikke nogen entydig løsning på, hvilken type skiltning, der fungerer bedst. Veldesignede skilte løser ikke orienteringsproblemer* (Frandsen et al., 2009, s. 119). Grafisk skiltning er hurtigst at aflæse, men man undgår bedst fejlorientering med skriftbaseret skiltning. Skilte kan være en hjælp til orientering, men de erstatter ikke fordelene ved en simpel og enkel planløsning. For mange skilte kan også være forstyrrende selv i simple planstrukturer*(Frandsen et al., 2009, s. 113). Det er desuden et problem for synshandikappede at orientere sig via skilte*(Frandsen et al., 2009, s. 122-123). Forsøg med udlevering af kort viser, at det kun øger tidsforbruget for orienteringen *(Frandsen et al., 2009, s. 121-122).

Muligheder

  • Institutionen placeres, så den er lettilgængelig for pårørende.
  • Designet skal afspejle fokus på tilgængelighed eksempelvis i adgangsveje, vinduer, døre, gangarealer, elevatorer, venderadier, niveauforskelle samt udformningen af opholds- og behandlingsrum samt toiletter.
  • Adgangen til sengestuerne skal være ubesværet for sengeliggende patienter.
  • En kiste skal ubesværet kunne bæres ud ved udsyngningen fra sengestuen.
  • Brug ”landmarks”, visuel kontakt, sansestimuleringer, personlige ejendele og genkendelige elementer som kunst, møbler og særlig lyssætning til at støtte orienteringen.
  • Skiltning kan hjælpe orienteringen, både når skiltene er grafik- og tekstbaserede. For mange skilte er dog uhendigtsmæssigt.
  • Personalets arbejdspladser placeres, hvor orienteringen er vanskelig.
  • Planstrukturen bør ikke bevæge sig over flere niveauer.
  • Skab en cirkulær, en H-formet, L-formet, eller firkantet struktur i stedet for grundplaner med lange korridorer.
  • Grundplan bør designes med en overskuelig struktur, med letlæseligt design gerne med 90 graders vinkler.
  • Mal billeder af udsigt på døre, for at forebygge at demente forlader en enhed.
Overblik og elementer, der leder på vej

Sikkerhed og teknisk udstyr

Der er kun få undersøgelser, der beskriver omgivelsernes betydning for brugernes sikkerhed og tryghed. I institutionerne et vigtigt element dog, at patienterne let kan tilkalde personalet fra sengen *.

Undersøgelser beskriver også hvordan nogle patientgrupper, eksempelvis de, der lider af cystisk fibrose, er afhængige af teknisk udstyr, der kun er tilgængeligt på hospitalet, alene for at holde sig i live *. Dette kan binde dem til en institution og diktere deres dødssted. Nogle af disse patienter og deres pårørende føler sig mere trygge på et hospital, når døden nærmer sig, fordi de er tættere på den medicinske behandling og det tekniske udstyr. Det gælder særligt når patienten er et barn. Nogle pårørende har således også haft en dårlig oplevelse af situationen omkring barnets død på hospitaler, hvor det nødvendige udstyr ikke var til stede.

For at forbedre sikkerheden for en dement, og forebygge at personen forlader hjemmet, installerer pårørende også teknisk udstyr i deres eget hjem, når de bor samme med en dement *.

Et studie beskriver ligeledes, at mennesker ramt af sclerose ofte laver ændringer af indretningen og arkitekturen i deres hjem *. Ændringerne sker særligt i badeværelset og ved indgangen for at gøre omgivelserne sikre og tilgængelige, hvilket kan være forbundet med store omkostninger.

 

Generelt
Andre studier beskriver, hvordan specifikke redskaber kan være med til at øge patienternes sikkerhed. Eksempelvis ses undersøgelser om betydningen af sengegærder, som bruges for at forsøge at forebygge, at patienter falder ud af sengen. En undersøgelse blandt plejehjemsbeboere viser, at der ikke er forskel på antallet af fald, hvis der bruges ensidet sengegærde fremfor tosidet sengegærde*. Et resultat der kan skyldes, at nogle beboere betragter sengegærdet, som en påmindelse om at kontakte personalet. Andre opfatter det derimod som en barriere, de forsøger at klatre over.

En anden undersøgelse viser, at der hverken sker flere eller værre fald, når sengegærdet bruges mindre* . Der sker dog færre af de mest alvorlige skader herunder hovedskader, når sengegærdet ikke bruges. Kaldesystemer og placeringen af plejestationer kan også have stor betydning, da langt størstedelen af faldskaderne sker om natten, hvor personalet ikke er så tæt på*.

En undersøgelse viser ligeledes, at nærhed og visuel kontakt til personalet er et element, der bør vægtes højt i designet af planstrukturen, da det øger patienternes oplevelse af sikkerhed og tryghed, hvilket også er beskrevet under* PRIVATLIV – RELATIONER.

Hygiejneniveauet kan ligeledes være afgørende for risikoen for infektioner og spredning af bakterier. Tilgangen til dette er dog meget forskellig i de forskellige institutioner. Læs mere om dette i rapporten ”Helende Arkitektur”(2009).

Muligheder

  • Patienterne skal let kunne tilkalde personalet fra sengen.
  • Skab rammer, der kan imødekomme forskellige medicinske behandlinger samt brugen af forskelligt teknisk udstyr, der understøtter patienternes behandling.
  • Sengene skal have sengegærde til fleksibelt brug.
  • Personalets arbejdsstationer placeres tæt på sengestuerne.
Hjælpemidler til støtte for patienter

Arbejdsforhold og arbejdsgange

Arbejdet i institutionerne er meget afhængig af vidensdeling og erfaringsudveksling*(Realdania, 2009). Patienterne lider ofte af forskellige og komplekse sygdomme, der er forbundet med meget forskellige symptomer. Videndelingen er særligt vigtig for det kliniske personale, både i løbet af en vagt, men også ved overlevering af viden til næste vagthold. Vidensdeling mellem institutioner, som omfatter uddannelse og forskning skal også imødekommes i enhedernes design. Samtidig er det vigtigt, at pauserum og personalerum udarbejdes, så de understøtter fagligheden og fællesskabet i personalegruppen.

Personalets arbejdsopgaver varierer, og arbejdsstationernes udformning og placering skal afspejle arbejdets karakter*. Arbejdspladser, der kræver intimitet og ro placeres, så de er ugenerede. Udadvendte arbejdssituationer placeres derimod så de understøtter relationen mellem de forskellige brugergrupper. Udførelsen af klinisk og fysisk pleje kan være en udfordring for personalet, når lokalerne er for små til arbejdsgangene og særligt hvis en patient er i en kørestol eller er sengeliggende *. Personalets arbejdsforhold kan ligeledes forbedres og risikoen for stress kan reduceres ved at tilpasse størrelsen af rummene til arbejdsgangene og ved at optimere afstandene mellem arbejdssituationerne *.

Plejen og overvågningen af patienter kan være svær, når afdelingerne er store pga. den større afstand mellem arbejdsstationerne og patienterne*. Ligeledes er det vigtigt for det kliniske personale, at arbejdsstationerne placeres tæt ved patientstuerne* . Alarmer på teknisk udstyr kan hjælpe personalet med at overvåge patienternes tilstand *. Falske alarmer kan dog resultere i uønskede handlinger; eksempelvis at udstyr bliver slukket, uden at årsagen til alarmen bliver adresseret *.

De konkrete anbefalinger for udformning og placering af arbejdsstationerne findes i Funktionsdiagrammer og rumprogram.

Tidssvarende velfærdsteknologi kan dog indarbejdes som støtte til at forbedre personalets arbejdsforhold og patienternes livskvalitet, ligesom rigeligt og struktureret depotplads kan være en fordel for arbejdsgangene*.

 

Generelt
Arbejdsskader hos personalet i sundheds- og plejesektoren omfatter blandt andet slid og skader som følge af løft og flytning af patienter. Det er dokumenteret i flere undersøgelser, at skaderne er så omfattende, at de også har økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren i form af tabte arbejdsdage og udbetaling af erstatning *. Gulvlifte og mekaniske lifte sænker imidlertid antallet af arbejdsskader, der er en konsekvens af løft. Brug af lifte sænker også arbejdsgiverens økonomiske omkostninger, og styrker personalets arbejdsglæde *. En undersøgelse fremhæver også, at patienterne bemærker personalets stigende arbejdsglæde og selv føler sig mere trygge, når liftene bruges *. Samtidig antydes det, at loftsliftene kunne bruges endnu mere og på den måde forbedre arbejdsforholdene yderligere*. Manglende brug ser især ud til at skyldes begrænsede manøvreringsarealer, eller at liftene ikke er tilstrækkeligt tæt på de steder, hvor der er brug for dem. Integrerede loftlifte ser i den forbindelse ud til at blive brugt mest, når de er tænkt ind i byggeriet fra starten og passer til alle de situationer, de skal bruges i*.

Personalets stressniveau, oplevede arbejdsglæde, mængden af konflikter, risiko for fejl og arbejdsmiljøet som helhed er også afhængig af lydkvaliteten og lydniveauet i en palliativ enhed* . Gode lysforhold kan også være afgørende for at undgå fejl i behandlingsgangene specielt i forbindelse med medicinering og journalisering både ved arbejdsstationen, i medicinrummet og på patientstuen. Læs mere under designprincippet LYS– LYD – LUFT – TEMPERATUR.

Arbejdsarealerne indrettes derudover med udgangspunkt i gældende lovgivning for arbejdsmiljø*.

Muligheder

  • Arbejdsstationer særligt for det kliniske personale udformes med fokus på videndeling.
  • Pauserum og personalerum udarbejdes, så de understøtter fagligheden og fællesskabet i personalegruppen.
  • Arbejdsstationerne placeres og udformes, så de imødekommer arbejdsgangene hos de enkelte faggrupper.
  • Afstanden optimeres mellem arbejdsstationerne.
  • Tidssvarende velfærdsteknologi indarbejdes som støtte til at forbedre personalets arbejdsforhold og patienternes livskvalitet.
  • Rigeligt og struktureret depotplads placeres tæt på arbejdsstationerne.
  • Etablere integrerede loftlifte på sengestuerne og i andre faciliteter, hvor patienterne skal løftes.
  • Tag lyd- og lysforhold i betragtning i udformningen af personalets arbejdsforhold.
  • Arbejdsarealerne indrettes med udgangspunkt i gældende lovkrav.
Korte arbejdsgange mellem arbejdsstationerne

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Enter Principle

+

Funktionalitet

+
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Dolore temporibus libero, at ipsum inventore eaque, praesentium rem esse dolores quam enim architecto ad quia harum dignissimos dolorem corporis maxime natus.
÷
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Aperiam adipisci maxime, vitae fuga illo incidunt iusto ullam, ad quae tenetur doloribus unde nihil natus corrupti perferendis optio nobis alias nam?