Privatliv – relationer

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Private rum

Ønsket om at kunne være sig selv og ikke skulle forholde sig til andre, gør at svækkede patienter foretrækker at ligge på enestuer*. Ulempen ved enestuer er dog, at patienterne kan risikere at føle sig for alene*. Nogle undersøgelser viser, at patienter kan sætte pris på de relationer, de kan have til medpatienter på en flersengsstue*Interviews med døende patienter på en flersengsstue fremhæver, at medpatienter oplever det, at se en patient dø, på mange forskellige måder*. Når døende patienter selv skal tage stilling til, om de foretrækker at ligge på en flersengsstue eller en enestue når de dør, så er de dog ikke i tvivl. De vil ikke dø på en flersengsstue. De ønsker ikke, at medpatienter og deres pårørende er tilskuere til deres død. Særlige sygdomme hos patienten kan også betyde, at enestuer er en fordel, det kan eksempelvis være tilfældet for patienter ramt af demens*.

De pårørende foretrækker også enestuer*. Undersøgelser specifikt med palliative patienter fremhæver, at pårørende efterspørger fortrolighed, ro til omsorg og privatliv, når de er sammen med patienten. Elementer, som ikke kan imødekommes tilstrækkeligt i en åben planløsning. Enestuer styrker patienters og pårørendes oplevelse af privatliv og fortrolighed*, fordi enestuer er bedre til private samtaler end flersengstuer*. De pårørende oplever at kunne være mere til gavn på en familiestue fremfor på en flersengsstue*. Undersøgelser viser at privathed har en positiv indvirkning på de pårørendes deltagelse i omsorg og pleje*.

Relationen mellem patienter og pårørende ser ud til at have en positiv effekt på patienters chancer for at overleve og for heling i tilfælde af alvorlig sygdom i undersøgelser foretaget på en intensivafdeling*. Derfor antages det at relationen også har en lignende lindrende effekt på de palliative patienter. Sengestuen skal således give plads til både patienter og pårørende. En evaluering fra et hospice viser, at patienter opholdt sig på patientstuen over 90 % af døgnets timer*. Disse betragtninger samt udsagn fra fagpersoner kan samlet set pege på, at en stor sengestue er en fordel*. De palliative patienter kan dog have svært ved at overskue alt for store rum*. Derfor må sengestuen ikke blive for stor. For at opretholde privatlivet er private toiletter også noget, der fremhæves som vigtigt for patienterne*.

Patientens behov for at være alene og de pårørendes behov for at trække sig tilbage kan imødekommes i et pårørenderum*. De kan således være tæt på hinanden, men stadig have mulighed for at trække sig tilbage. Undersøgelser viser at pårørende besøger patienterne hyppigere og at besøgene er længere, når rammerne imødekommer besøg*. Samtidig deltager de mere i plejen af og omsorgen for patienten, når rammerne giver plads til, at de kan opholde sig både på sengestuen, generelt i afdelingen og i behandlingsfaciliteterne*.

Når de pårørende har mulighed for at tale uforstyrret med plejepersonalet, uden at patienten er til stede, har det en positiv indflydelse på deres deltagelse i plejen af og omsorgen for patienten*. Både personalet og de pårørende fremhæver vigtigheden af, at samtaler mellem personale og pårørende kan foregå private og rolige steder.

Som beskrevet under temaet LYS – LYD – LUFT – TEMPERATUR har lydkvalitet og lydafskærmning også betydning for patienters og pårørendes oplevelse af privatliv*. Når afskærmningen ikke er til stede, kan det fremkalde følelser af angst, stress, bekymring og manglende privathed hos patienter og pårørendeNoget der kan betyde, at patienten holder vigtige forhold tilbage for personalet*.

Lyssætningen kan bruges som et element til at skabe et intimt rum og på den måde skabe semiprivate rum i større rum*.

Muligheder

  • Enestuer bør prioriteres, da de kan danne ramme om private samtaler, samvær og i sidste ende en privat afsked.
  • Sengestuerne skal kunne være rammen om sociale relationer, mellem patient og pårørende.
  • Pårørenderum indarbejdes, så der er mulighed for at trække sig tilbage.
  • Afskærmede nicher eller aflukkede rum kan være ramme om nære og følsomme relationer og samtaler.
  • Personalerum eller kontorer kan også danne rammen om følsomme samtaler og udformes som private rum.
  • De private rum udformes med opmærksomhed på lydgener og lyssætning.
Respekt for privatsfære og privatliv

Sociale rum

Rammerne skal understøtte social interaktion på kryds og tværs mellem patienter, pårørende og personale. Værdien af de sociale rum fremhæves i en række undersøgelser og af fagpersoner*.

En undersøgelse fremhæver at etableringen af et køkken på en sengeafdeling forstærkede interaktionen mellem pårørende, patienter og personale og gavnede deres oplevede velvære og glæde*. Værdien af det spontane møde, der kan opstå i et fælles køkken, er vigtig for de pårørende til meget syge*. De pårørende er i samme situation og kan have stor glæde af at dele erfaringer og støtte hinanden undervejs. Når rammerne giver mulighed for både privatliv og socialt liv, gavner det også de pårørendes deltagelse i plejen og omsorgen for patienterne*.

Det er dog ikke kun vigtigt at fællesrum og pauserum er til stede. Placeringen af rummene er også vigtig, hvis de skal bruges*. Der tegner sig et billede af, at rummene både skal give mulighed for socialt samvær og understøtte privathed i den måde, de placeres i forhold til flowmønstre og personalerum som f.eks. vagtstuen. En undersøgelse viser at brugen af fællesrum øges, når de er trukket væk fra områder med meget aktivitet.

Det har en gavnlig effekt på patienternes heling*, at de har mulighed for at at tale fortroligt med hinanden. Opholdsrum til samvær og aktiviteter for patienter, der ikke er alt for svækkede af deres sygdom, har vist sig at have en positiv betydning for patienternes sociale interaktion og vidensudveksling. Overgangszoner og forskellige sammenhængende opholdsarealer kan også være med til at skabe rum for det uformelle møde mellem pårørende*. Det kan desuden være en måde at nedbryde lange gangforløb på.

Når patienterne taler sammen og interagerer, kan det også have positiv indflydelse på velvære, stressniveau og bekymringer*. I evaluering af et hospice ses det, at det dog  særligt de pårørende, der benytter fællesarealerne*. Derfor må det antages, at det er særlig relevant at lave fællesrum for patienter i tidlige palliative forløb, da de ikke er så svækkede af deres sygdom.

Muligheder

  • Opholdsrummene bør udformes, så de både imødekommer privatliv og sociale relationer, eksempelvis ved at indrette mindre nicher i rummene eller ved at lave flere separate opholdsrum.
  • Fælles rum eller multirum proportioneres, så de kan rumme store arrangementer af privat eller fælles karakter.
  • Nicher, overgangszoner eller mindre opholdsrum indrettes for at give mulighed for det spontane møde. Eventuelt som en måde at opbryde lange gangforløb.
Gensyn og forsoning

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Enter Principle

+

Privatliv - Relationer

+
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Dolore temporibus libero, at ipsum inventore eaque, praesentium rem esse dolores quam enim architecto ad quia harum dignissimos dolorem corporis maxime natus.
÷
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Aperiam adipisci maxime, vitae fuga illo incidunt iusto ullam, ad quae tenetur doloribus unde nihil natus corrupti perferendis optio nobis alias nam?