Privatliv – relationer

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger, at patienten bliver stresset og bange.

Private rum

En enestue, skabt som et privat rum er foretrukket, når en person er meget syg og ligger for døden, og det associeres med værdighed, og er foretrukket af patienter, pårørende og personalet, viser en række studier *. Forældre, der mister et barn, har de same behov for privatliv *. Et privat rum kan også give ro og plads til sørgende pårørende og det kan forbedre deres oplevelse af situationen *. En privat sengestue støtter også forholdet mellem patienten og de pårørende, og det forebygger uønsket eksponering og beskytter patienter og pårørende fra at være vidne til andres lidelse *. Når forældre står for at skulle miste et spædbarn i en barselsafdeling, er der ligeledes behov for et privat rum; bygningsstukturer og teknisk udstyr kan dog være en hindring *.

En undersøgelse viser, at patienter kan sætte pris på de relationer, de kan have til medpatienter på en flersengsstue*. Andre patienter foretrækker valget mellem en enestue, en flersengsstue eller en fleksibel stue, og andres selskab kan være med til at sikre støtte blandt ligestillede patienter og mindske risikoen for, at nogle patienter føler sig ensomme *. Interviews med døende patienter på en flersengsstue fremhæver, at medpatienter oplever det at se en patient dø på mange forskellige måder*. Når døende patienter selv skal tage stilling til, om de foretrækker at ligge på en flersengsstue eller en enestue, når de dør, så er de dog ikke i tvivl. De vil ikke dø på en flersengsstue.

Når mennesker ramt af demens bor i et privat rum bliver antallet af konflikter desuden reduceret, og de føler sig bedre tilpas og sover bedre*.

De pårørende foretrækker også enestuer *. De pårørende efterspørger fortrolighed, ro til omsorg og privatliv, når de er sammen med patienten. Elementer, som ikke kan imødekommes tilstrækkeligt i en åben planløsning. At være tæt på patienterne er vigtigt for de pårørende, og nogle er villige til at sove i en stol for at være tæt på *. Imødekommende omgivelser med store sengestuer, senge til pårørende og faciliteter til at vaske og lave mad, gør det lettere for de pårørende at være på besøg, og det øger hyppigheden af deres besøg *. De palliative patienter kan dog have svært ved at overskue alt for store rum *. Derfor må sengestuen ikke blive for stor.

Pårørende kan også have behov for privatliv i institutionerne væk fra patienten. De har brug for steder, hvor de kan være alene, ringe og tale med andre pårørende eller personale, specielt når patienten er et barn *. Patientens behov for at være alene og de pårørendes behov for at trække sig tilbage kan imødekommes i et pårørenderum*. Personalet er dog ikke altid opmærksomt på disse behov. 

De pårørende deltager ligeledes mere i plejen af og omsorgen for patienten, når rammerne giver plads til, at de kan opholde sig både på sengestuen, generelt i afdelingen og i behandlingsfaciliteterne*.

Både personalet og de pårørende fremhæver vigtigheden af, at samtaler mellem personale og pårørende kan foregå private og rolige steder. Dette har også en positiv indvirkning på de pårørendes deltagelse i plejen af patienten*.

Et studie viser også, at lyssætningen kan skabe intime rum i større rum *.

 

Generelt
Ønsket om at kunne være sig selv og ikke skulle forholde sig til andre, gør særligt at svækkede patienter foretrækker enestuer*. Undersøgelser med andre patientgrupper viser, at de pårørende også her foretrækker enestuer *. Andre undersøgelser viser ligeledes, at enestuer styrker patienters og pårørendes oplevelse af privatliv og fortrolighed, fordi enestuer er bedre til private samtaler end flersengsstuer *. De pårørende oplever også at kunne være mere til gavn på en familiestue fremfor på en flersengsstue, og de deltager ligeledes mere i plejen *. Private toiletter fremhæves som et vigtigt element af patienterne i opretholdelsen af privatliv*.

Relationen mellem patienter og pårørende ser ud til at have en positiv effekt på patienters chancer for at overleve og for heling i tilfælde af alvorlig sygdom i viser undersøgelser foretaget intensivafdelinger*.

Som beskrevet under temaet LYS – LYD – LUFT – TEMPERATUR viser undersøgelser med andre patientgrupper, at lydkvalitet og lydafskærmning har betydning for oplevelsen af privatliv*. Når afskærmningen ikke er tilstrækkelig kan det resulterer i angst, stress, bekymring og manglende privathed hos patienter og pårørende, hvilket kan betyde, at patienten holder vigtige forhold tilbage for personalet*.

Muligheder

  • Skab enestuer, der kan danne ramme om private samtaler, samvær og en privat afsked.
  • Giv evt. mulighed for at vælge en flersengsstue eller en fleksibel sengestue i en periode.
  • Sengestuerne skal kunne være rammen om sociale relationer, mellem patient og pårørende.
  • Skab rummelige sengestuer, de må dog opleves alt for store.
  • Indret sengestuen med plads til en seng til pårørende.
  • Indarbejd faciliteter til at vaske og lave mad, som de pårørende må bruge.
  • Afskærmede nicher eller aflukkede rum kan være ramme om nære og følsomme relationer og samtaler.
  • Pårørenderum indarbejdes, så der er mulighed for at trække sig tilbage.
  • Personalerum eller kontorer kan også danne rammen om følsomme samtaler og udformes som private rum.
  • Skab private toiletter til alle patienter.
  • Undgå lydgener i de private rum, så private samtaler ikke kan overhøres.
Respekt for privatsfære og privatliv

Sociale rum

Designet af bygningen og en afdeling påvirker mulighederne for at skabe behagelige sociale aktiviteter *. Forskellige sociale relationer kræver omgivelser med forskellig karakter af privathed og fælleskab samt variation i størrelse og et interiør, der eksempelvis indeholder bløde stole og sofaer *.

For mennesker ramt af demens kan faciliteter med et hjemligt udtryk, der indeholder køkkener, spisearealer for små grupper, bidrage til bedre sociale relationer*.

Små institutioner med få lange korridorer fremmer også social interaktion *. Lange korridorer i enhederne kan derimod fremme voldelig adfærd, angst og rastløshed. Ligeledes kan tilstedeværelsen af mange mennesker også føre til stress og aggression for mennesker ramt af demens *. Et studie viser endvidere, at en åben struktur er uhensigtsmæssig*. Små enheder med små fællesrum kan derimod støtte disse menneskers behov og fremme social interaktion, funktionsniveau, livskvalitet samt sænke aggression og forhøjet blodtryk. Det er dog ikke alle studier, der viser nogen betydning af enhedernes størrelse for disse faktorer *.

Overgangszoner og forskellige sammenhængende opholdsarealer kan også være med til at skabe rum for det uformelle møde mellem pårørende*. Det spontane møde er vigtigt for de pårørende*. De kan have glæde af at dele erfaringer og støtte hinanden undervejs. Det kan desuden være en måde at nedbryde lange gangforløb. Evalueringen af et hospice viser, at særligt de pårørende benytter fællesarealerne*.

Planstrukturen i en institution kan være afgørende både for oplevelsen af hvor privat eller socialt et rum opfattes. Det er vigtigt at tage højde for ved placeringen af opholdsrummene*. Hensynet til diversiteten i opholdsrummene kan tilgodeses ved at udforme en planstruktur med overgangszoner eller små lommer, så et privatrum ikke er placeret ud til et meget offentligt rum.

 

Generelt
En undersøgelse fremhæver at etableringen af et køkken på en sengeafdeling forstærkede interaktionen mellem pårørende, patienter og personale og gavnede deres oplevede velvære og glæde*. Når rammerne giver mulighed for både privatliv og socialt liv, gavner det også de pårørendes deltagelse i plejen og omsorgen for patienterne*.

Det er dog ikke kun vigtigt, at fællesrum og pauserum er til stede. Placeringen af rummene er også vigtig, hvis de skal bruges*. Der tegner sig et billede af, at rummene både skal give mulighed for socialt samvær og understøtte privathed i den måde, de placeres i forhold til flowmønstre og personalerum som f.eks. vagtstuen. En undersøgelse viser, at brugen af fællesrum øges, når de er trukket væk fra områder med meget aktivitet.

Det har en gavnlig effekt på patienternes heling, at de har mulighed for at tale fortroligt med hinanden *. Opholdsrum til samvær og aktiviteter for patienter, der ikke er alt for svækkede af deres sygdom, har vist sig at have en positiv betydning for patienternes sociale interaktion og vidensudveksling.

Når patienterne taler sammen og interagerer, kan det også have positiv indflydelse på velvære, stressniveau og bekymringer*.

En undersøgelse fremhæver fordele ved en cirkulær planstruktur i kontrast til en lineær eller rektangulær struktur*. Både patienter, pårørende og personale fremhæver i en undersøgelse, at de oplevede en større følelse af sikkerhed, tryghed, overblik, selskab og adspredelse på grund af det gode visuelle overblik, der skabes i kraft af en cirkulær planstruktur*. Nærhed og visuel kontakt til personalet er et element, der bør vægtes høj i designet af planstrukturen, da det øger patienternes oplevelse af sikkerhed og tryghed*.

Møblering af rum kan være et element, der fremmer relationerne og styrker samværet mellem brugerne*. Det lykkes bedst, når møblerne og deres placering tilgodeser en kombination af private og sociale rum. Når indretningen skal fremme sociale relationer kan møblerne eksempelvis placeres omkring borde *. Når opholdsarealerne afspejler hverdagen uden for hospitalsmiljøet, så forstærkes kvaliteten af de pårørendes og patienternes samvær og relationer*.

Udtrykket i indretningen af rum til socialt samvær (f.eks. køkkener, spise-, vente- og opholdsrum) har også betydning for graden af socialt samvær*. Rum indrettet med genkendelige hverdagselementer i form af mønstret tapet, tæpper, blomster, gardiner, magasiner og spil i reoler samt sofaarrangementer, ser ud til at øge det sociale samvær. Samtidig styrker det oplevelsen af privathed og kvalitet, hvilket også er beskrevet under STEMNING.

Muligheder

  • Prioriter små enheder.
  • Skab en cirkulær planstruktur.
  • Udgå at skabe en plan med lange gange.
  • Planstrukturen skal tage højde for graden af private og sociale rum
  • Der bør indarbejdes overgangszoner med små hyggeligt indrettede nicher til samtaler og afslapning.
  • Nicher, overgangszoner eller mindre opholdsrum indrettes for at give mulighed for det spontane møde og opbryder lange gangforløb.
  • Rammerne skal understøtte social interaktion på kryds og tværs mellem patienter, pårørende og personale
  • Skab en variation af private og sociale rum, der varierer i karakter og størrelse samt er indrettet med behagelige møbler.
  • Indarbejd køkkener og spisearealer med underopdelinger i små grupper.
  • Fællesrum eller multirum proportioneres, så de kan rumme store arrangementer af privat eller social karakter.
  • Fællesrum placeres i forbindelse med flowmønstre; dog ikke med steder med megen aktivitet.
  • Skab nærhed og visuel kontakt til personalet.
  • Fællesrum indrettes, så udformning og placering af møbler inviterer til at dyrke og skabe relationer.
  • Opholdsrummene bør indrettes med genkendelige hverdagselementer som mønstret tapet, tæpper, blomster, gardiner, magasiner og spil i reoler samt sofaarrangementer.
Gensyn og forsoning

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Enter Principle

+

Privatliv - Relationer

+
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Dolore temporibus libero, at ipsum inventore eaque, praesentium rem esse dolores quam enim architecto ad quia harum dignissimos dolorem corporis maxime natus.
÷
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Aperiam adipisci maxime, vitae fuga illo incidunt iusto ullam, ad quae tenetur doloribus unde nihil natus corrupti perferendis optio nobis alias nam?