Stemning

Indretning og patienternes mulighed for at tage personlige ejendele med har betydning for deres evne til at fastholde selvforståelse og identitetsfølelse

Leve livet hele livet

Indretningens udtryk

Stemningen i et rum har stor betydning for, hvordan vi opfatter andre mennesker*. Et studie viser at rammernes udtryk smittede af på brugernes opfattelse af mennesker. I undersøgelsen blev forsøgspersoner i et dårligt indrettet lokale, uden vinduer, med rod, generende lugt og med dårlig belysning bedt om at beskrive en person på et fotografi. Det samme blev gentaget i en andet rum med en mere neutral indretning som et mødelokale, samt i et tredje rum indrettet med kunst, komfortabelt interiør, vinduer og behagelig belysning. Forsøget viste, at forsøgspersonerne beskrev personen på billedet signifikant mere positivt i det tredje og mest behagelige rum end i det første mere ukomfortable rum.

Udtrykket i indretningen af rum til socialt samvær (f.eks. køkkener, spise-, vente- og opholdsrum) har også betydningen for graden af socialt samvær og for oplevelsen af comfort*. Rum indrettet med genkendelige hverdagselementer i form af mønstret tapet, tæpper, blomster, gardiner, magasiner og spil i reoler og sofaarrangementer, ser ud til at øge det sociale samvær. Samtidig styrker det oplevelsen af privathed og kvalitet.

Patienter beskriver at farver på væggene og malerier påvirker humøret positivt*. Det er dog individuelt hvilke billeder og farver de foretrækker. Små hyggeligt indrettede nicher til samtaler eller afslapning fremkalder glæde og personlig styrke hos patienterne i en palliativ afdeling i Danmark. Opholdsarealer indrettet i en hjemlig atmosfære ser ud til at øge patienters engagement i at indtage et område omkring sengen og gøre det til ”deres eget”*Trægulv og tæpper er elementer, der kan bruges til at understrege en hjemlig atmosfære*.

Patienter er bedre i stand til at fastholde deres egen selvforståelse og identitetsfølelse, når de er omgivet af personlige ejendele*. Dette er også særligt vigtigt for patienter ramt af demens*. Når patienter er i stand til at kontrollere elementer i deres nærmeste omgivelser, er de samtidig mindre stressede*.

Muligheden for at have dyr, og det at kunne se ud på dyr øger også patienternes livskvalitet*.

Mange patienter er afhængige af hjælpemidler eller seng*. Det er vigtigt for patientens livskvalitet, at indretningen af sengestuen og opholdsarealerne tager udgangspunkt i, at patienterne sidder i kørestol eller er sengeliggende. Det kan bl.a. ske ved at designe vinduerne, så patienterne kan se ud, når de ligger i sengen. Eller ved at placere kunst og billeder med udgangspunkt i patientens synsfelt. I gangforløb kan loftfladen også inddrages.

Det kan være naturligt at tænke, at sengestuen skal være stor i kraft af, at det er her, patienterne opholder sig størstedelen af tiden*. Sengestuen kan dog også blive for stor, idet meget syge patienter kan have svært ved at overskue for store rum.

Muligheder

  • Indretningen bør designes i et behageligt, komfortabelt, hjemligt udtryk. Det kan skabes ved brug af trægulve, gulvtæpper, tapet, tæpper, kunst, lyssætning, blomster, planter, gardiner, magasiner og spil i reoler og sofaarrangementer og små nicher.
  • Der skal være mulighed for at medbringe personlige effekter og møbler. Det bør prioriteres højt på sengestuen, særligt ved området omkring sengen hvor der bør være mulighed for at hænge billeder op.
  • Stemning, indretning og udsyn designes med udgangspunkt i patientens synsfelt fra kørestol eller seng. Det overvejes f.eks. i forhold til vinduesplacering og loftflader.
  • Sengestuen må ikke opleves for stor.
Personlig udfoldelse og indflydelse

Rytmer

Vante rytmer er afgørende for patienternes humør og oplevelse af velvære*. Patienternes selvforståelse og identitetsfølelse styrkes, når de indgår i faste hverdagsrutiner*. I en undersøgelse på en børneafdeling viste det sig, at et fælleskøkken var gavnligt for familiens samvær*. Her kunne de pårørende lave mad og dyrke kendte hverdagsaktiviteter. Aktiviteterne i fælleskøkkenet bidrager samtidig til, at patienten får nok at spise. En lignende tendens ses hos demente, hvor det at patienterne kan følge og dufte madlavningen øger deres appetit*.

Stemningen i omgivelserne påvirker ikke kun patienter og de pårørende. Omgivelsernes udseende sender også et signal til personalet, og det påvirker deres attitude*. Hospitalets rammer bliver hurtigt en del af dagligdagen for personalet*Rammerne repræsenterer en form for normalitet for personalet på trods af deres kliniske udseende og personalet har ikke nødvendigvis sammen behov for at indarbejde hjemlige elementer*. Idet personalet ikke nødvendigvis knytter samme følelser til rammerne som patienterne, hvor patienterne i nogle tilfælde kan forbinde de kliniske rammer med frihedsberøvelse og afmagt.

Det klassiske hospitals udtryk bør undgås, og medicinsk udstyr bør designes og indarbejdes, så det forstyrrer udtrykket mindst muligt*. Et studie fremhæver, hvordan pårørende på intensivafdelinger oplevede maskiner og udstyr som stressende og skræmmende. Specielt nævnes alarmer og lyde som ubehagelige*.

Udsyn til omgivelserne udenfor enheden i form af byliv og til natur, er også med til at fastholde relationen til omverdenen*.

Muligheder

  • Rummenes indretning og funktioner bør understøtte kendte rytmer, hverdagssituationer og normalitet f. eks. ved udformningen af et køkken-alrum.
  • Det klassiske hospitalstemning bør så vidt muligt undgås.
  • Medicinsk udstyr bør afskærmes. Alternativt kan udstyret formgives, så det generer så lidt som muligt ved bl.a. at minimere alarmer og lyde. Personalets kaldesystem bør designes så det kun alarmerer personalet og ikke alle i hele enheden.
  • Skab udsyn til omgivelserne.
Tryg og human atmosfære

Refleksion, religion og afsked

En palliativ enhed er ofte ramme om afsked med et nært familiemedlem eller en nær ven. Det er en situation, hvor eksistentielle spørgsmål om livet og døden bliver meget nærværende både for patient og pårørende*. Tanker, der giver behov for at kunne reflektere over eksistentielle spørgsmål. Kunst og natur kan understøtte de eksistentielle tanker på forskelligvis.

Flere enheder har et refleksionsrum (særligt hospice) eller et bederum (særligt hospitalet), som et specifikt rum der også kan danne rammen om refleksion*Rummet kan også bruges til åndelige og religiøse formål for flere forskellige religioner. Et rum, der også anbefales i fremtidige enheder*. Samtidig kan situationen give patienterne og de pårørende behov for at trække sig tilbage og være alene, hvilket kan imødekommes i patientstuen og i pårørenderum.

Det er dog ikke uproblematisk at arbejde med multireligiøse rum*. En undersøgelse fra England beskriver de pårørendes opfattelse af re-designede multireligiøse ligsynsrum. I designet er der lagt vægt på at skabe et behageligt og imødekommende udtryk, hvilket generelt bliver godt modtaget. Der er også indarbejdet religiøse symboler til fleksibelt brug, hvilket fik en mere blandet modtagelse. Undersøgelsen viser, at det er en stor opgave at imødekomme diversiteten i religionerne. Der findes således ikke nogen enkel løsning på et sådant rum.

Det er typisk patientstuen, der danner rammen om afskeden med patienten*. Det er her de pårørende tager endeligt afsked, efter patienten er død. Det er her den afdøde patient bliver lagt i kisten, og det er fra sengestuen at en eventuel udsyngning foregår, hvor de pårørende bærer patienten ud til rustvognen. Det er derfor essentielt, at sengestuen og forløbet ud til rustvognen kan skabe en værdig stemning tilpasset afskeden.

Dæmpet belysning fra enten levende eller kunstigt lys er et element, der understøtter situationen og de pårørendes følelser*. Temperaturen på sengestuen skal kunne sænkes, så der ikke opstår lugtgener, efter døden er indtruffet*.

Muligheder

  • Rammerne og elementer i rammerne skal designes så de imødekommer refleksion ved brug af eksempelvis kunst og natur.
  • Et specifikt rum designes med fokus på refleksion og religiøse handlinger.
  • Patientstuen skal være en værdig ramme også for den sidste afsked, og ved en eventuel udsyngning.
  • Forløbet fra sengestuen og ud til rustvognen skal kunne danne en værdig ramme om udsyngningen, når kisten bæres ud fra sengestuen.
Refleksion og eksistentielle tanker

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Enter Principle

+

Stemning

+
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Dolore temporibus libero, at ipsum inventore eaque, praesentium rem esse dolores quam enim architecto ad quia harum dignissimos dolorem corporis maxime natus.
÷
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Aperiam adipisci maxime, vitae fuga illo incidunt iusto ullam, ad quae tenetur doloribus unde nihil natus corrupti perferendis optio nobis alias nam?