Stemning

Indretningens udtryk og mulighed for at medbringe personlige ejendele har betydning for oplevelsen af værdighed, glæde og velbehag.

Ro, værdighed og oplevelser

Det beskrives ofte, at institutionerne (ikke mindst hospice) bygger på en helt særlig ånd, som passer til den enkelte patients behov *.

Den lindrende indsats, som denne gruppe mennesker ofte modtager, tager udgangspunkt i fysisk, psykisk, social og eksistentiel/åndelig lindring. De fysiske rammer kan understøtte indsatsen samt skabe glæde og velbefindende, når patienter og pårørende oplever en tryg, lys, rolig, hjemlig og værdig stemning. Dette fremhæves også af nogle medarbejdere og er vigtigt i en institution såvel som i et hjem *.

Denne stemning af hjemlighed, ro og værdighed er også vigtig for de pårørende, når en patient er gået bort *. Fravær af støj og en oplevelse af et roligt miljø gør også patienter og pårørende i stand til at følge deres egen rytme, indgå i sociale relationer og opleve æstetikken i omgivelserne *. En separat afdeling for mennesker med palliative behov i et plejehjem kan ligeledes være befordrende for oplevelsen af en rolig stemning *. Et roligt miljø kan også reducere stress og aggression for mennesker ramt af livstruende sygdom *.

Små hyggeligt indrettede nicher til samtaler og afslapning fremkalder glæde og personlig styrke hos patienterne i en palliativ afdeling i Danmark *.

Ophold i et rum med multisensorisk interiør (kaldet et Snoezelen-rum) kan også berolige patienter og dæmpe angst *. Mennesker ramt af demens kan ligeledes have forbedret kognitiv funktion og være bedre tilpas efter at have opholdt sig i et rum med multisensorisk interiør *. Stærke indtryk og misforståelser af dybde, kontrast, mønstre og genskin kan også være skyld i stress og uønsket adfærd i forhold til personalet for mennesker ramt af demens *. Et studie viser dog, at kontraster i spisemiljøer kan forbedre mad indtaget for demente *.

At kunne have dyr med eller på besøg eller det at kunne se ud på dyr øger også patienternes livskvalitet *.

Patienter er ofte svækkede, hvilket betyder, at de kan være sengeliggende eller er gangbesværede *. Det kræver et særligt fokus i designet, og det er vigtigt for disse patienters livskvalitet, at designet er tilpasset deres synsfelt og bevægelsesmuligheder.

Det kan være naturligt at tænke, at sengestuen skal være stor i kraft af, at det er her, patienterne opholder sig størstedelen af tiden og skal kunne varetage besøg og arbejdsgange*. Sengestuen kan dog også blive for stor, i kraft af at nogle patienter kan have svært ved at overskue for store rum.

 

Generelt
Udtrykket i indretningen af rum til socialt samvær (f.eks. køkkener, spise-, vente- og opholdsrum) har også betydning for graden af socialt samvær og for oplevelsen af komfort*. Rum indrettet med genkendelige hverdagselementer i form af mønstret tapet, tæpper, blomster, gardiner, magasiner og spil i reoler og sofaarrangementer ser ud til at øge socialt samvær. Samtidig styrker det oplevelsen af privathed og kvalitet.

Muligheder

  • Rammerne skal understøtte den lindrende indsats og imødekomme livskvalitet hos brugerne.
  • Stemningen bør opleves tryg, lys, rolig, hjemlig og værdig.
  • Der skal være mulighed for at medbringe personlige effekter og møbler. Det bør prioriteres højt på sengestuen, særligt ved området omkring sengen, hvor der bør være mulighed for at hænge billeder op.
  • Støjende elementer bør undgås.
  • Om muligt laves en separat enhed for mennesker med palliative behov.
  • Der bør indarbejdes små hyggeligt indrettede nicher til samtaler og afslapning.
  • Prioritér at brugerne kan have dyr i institutioner eller kan se på dyr i udearealerne.
  • Sengestuen må ikke opleves for stor.
  • Et multisensorisk rum med fokus på mange forskellige sanseoplevelser kan indarbejdes.
  • Udearealer, arkitektur, indretning og udsyn designes med udgangspunkt i patientens synsfelt og bevægelses muligheder når de sidder i kørestol eller er sengeliggende. Det overvejes f.eks. i forhold til vinduesplacering, gulvoverflader og loftflader.
  • Opholdsrummene bør indrettes med genkendelige hverdags elementer som mønstret tapet, tæpper, blomster, gardiner, magasiner og spil i reoler og sofaarrangementer.
Livet leves hele livet

En hjemlig stemning

En oplevelse af en hjemlig stemning kan være givende og meningsfuld for patienter, pårørende og personale. En variation af private og sociale rum, et interiør med malerier, farvede vægge, blomster, behagelige møbler, og særligt designede lysforhold, materialer, temperaturer, kunst, dufte og udsigt til landskaber med natur og haver bidrager til oplevelsen af en hjemlig stemning *. Trægulv og tæpper er ligeledes elementer, der kan bruges til at understrege en hjemlig atmosfære * . Placeringen af elementerne er endvidere afgørende for, om de har den ønskede betydning.

Døende patienter og deres pårørende prøver ofte at skabe en hjemlig og genkendelig atmosfære i en institution *. De tager møbler og fotografier med, når institutionerne og rummenes størrelse og indretning tillader det, hvilket fremmer det personlige unikke udtryk og skaber trivsel og værdighed. Forældre har de samme behov, når de står over for at miste et barn på hospitalet *.

Patienter er bedre i stand til at fastholde deres egen selvforståelse og identitetsfølelse, når de er omgivet af personlige ejendele*. Dette er særligt vigtigt for patienter ramt af demens*. Når patienter er i stand til at kontrollere elementer i deres nærmeste omgivelser, bliver de samtidig mindre stressede*.

For mennesker ramt af demens kan faciliteter med et hjemligt udtryk, der indeholder køkkener, spisearealer for små grupper, bidrage til trivsel og bedre adfærdsmønstre eksempelvis i forbindelse med sociale relationer, engagement i daglige aktiviteter, mindre ”vandring”, mindre aggressiv adfærd, mindre ophidselse og et fald i brugen af beroligende medicin; for nogle mennesker kan det dog også lede til rastløshed og forstyrrelser *. Teknisk udstyr med intuitivt design kan ligeledes opfordre mennesker til, at gøre ting de nyder såsom at spille musik *. Teknisk udstyr, der opfattes som fremmedartede elementer, kan dog blive misforstået *.

Det er også vigtigt, at et miljø opleves rent og sikkert af pårørende og patienter; denne oplevelse er ofte associeret med et lyst udtryk *. Måden, der tages vare på de fysiske omgivelser i en institution, bliver også oplevet som en indikator for, hvilken pleje patienterne skal forvente *.

Omgivelserne omkring bygningens og arkitekturens udformning er også vigtige for den stemning, der skabes i institutionerne *. Allerede ved ankomsten bør der være fokus på stemningen *. Her danner patient og pårørende det første indtryk af institutionerne. Man kan skabe en kendt familiær ramme ved at brug et formsprog med genkendelige former og niveauer, der relaterer sig til boligbyggeri. De familiære rammer kan også skabes ved at placere institutionen i en forstad eller i et beboelseskvarter.

Vante rytmer er afgørende for patienternes humør og oplevelse af velvære *. Patienternes selvforståelse og identitetsfølelse styrkes, når de indgår i faste hverdagsrutiner*.

Udsyn til omgivelserne udenfor enheden i form af byliv og til natur, er også med til at fastholde relationen til omverdenen*.

 

Generelt
I en undersøgelse på en børneafdeling viste det sig, at et fælleskøkken var gavnligt for familiens samvær *. Her kunne de pårørende lave mad og dyrke kendte hverdagsaktiviteter. Aktiviteterne i fælleskøkkenet bidrager samtidig til, at patienten får nok at spise.

Opholdsarealer indrettet i en hjemlig atmosfære i en institution, kan desuden være afgørende for patienternes engagement i omgivelserne *. Det kan således være en medvirkende faktor til at de selv tager ting med og forsøger at gøre områder omkring sengen til ”deres eget”.

Muligheder

  • Vælg interiør, der indeholder malerier, materialer, farvede vægge, blomster og behagelige møbler, der afspejler et hjemligt miljø.
  • Skab en variation af private og sociale rum.
  • Indarbejd køkkener og spisearealer med underopdelinger i små grupper.
  • Skab et lyst i udtryk i opholdsarealerne.
  • Lyssætningen bør designes, så den afspejler et hjemligt miljø.
  • Indarbejd dufte, der understøtter et hjemligt miljø, men tag højde at ikke alle rum må blive påvirkede af duft.
  • Temperaturniveauet designes, så de afspejler et hjemligt miljø.
  • Skab udsigt til landskab med natur.
  • Giv mulighed for individuel tilpasning og plads til at medbringe egne ejendele eksempelvis i form af fotografier eller møbler.
  • Brug teknisk udstyr med intuitivt design til mennesker med demens.
  • Skab en stemning i ankomstarealerne og i bygningens ydre ved hjælp af formsprog og genkendelige elementer, der relaterer sig til boligbyggeri.
  • Institutionen kan med fordel placeres i et beboelseskvarter.
  • Rummenes indretning og funktioner bør understøtte kendte rytmer hverdagssituationer og normalitet f. eks. ved udformningen af et køkken-alrum.
Genkendelighed i formsprog, indretning og funktioner

Kliniske omgivelser

Kliniske, teknologiske og nogle gange uorganiserede omgivelser såsom i en intensiv afdeling kan udfordre pårørendes sorgproces og personalets mulighed for at yde støtte *. Nogle pårørende føler sig så utilpas i et hospitalsmiljø, at de kan føle, at de er alene, “faret vild” eller “ i et fængsel” *. Et studie fremhæver, hvordan pårørende på intensivafdelinger oplevede maskiner og medicinsk udstyr som stressende og skræmmende. Specielt nævnes alarmer og lyde som ubehagelige*. Nogle pårørende synes ligeledes, at det tekniske udstyr er distraherende, støjende og ubehagelig; ikke desto mindre kan andre opleve dem som støttende *.

Nogle medarbejdere har den samme oplevelse af disse miljøer; eksempelvis synes medarbejdere på en skadestue ikke, at deres omgivelser er værdige for alvorligt syge og døende pga. stemningen, tempoet og det manglende privatliv *. Men for nogle medarbejdere kan det være svært at slippe det tekniske udstyr selv ved den palliativ pleje, når et menneske er døende *. Pårørende og personale var dog enige om, at et specifikt rum i en skadestue, der var designet kun til døende patienter, var passende *. Et studie beskriver et sådant rum; det er skabt med en rolig stemning og mindre teknisk udstyr, hvilket bliver værdsat af pårørende og personale *. Når patienterne passes hjemme kan teknisk og medicinsk udstyr også flytte ind i hjemmet og påvirke atmosfæren uhensigtsmæssigt *.

Omgivelsernes udseende sender også et signal til personalet, og det påvirker deres attitude*. Hospitalets rammer bliver hurtigt en del af dagligdagen for personalet*. Rammerne repræsenterer en form for normalitet for personalet, og de har ikke nødvendigvis sammen behov for at indarbejde hjemlige elementer*.

Flere undersøgelser peger således på, at det kliniske bør nedtones i disse institutioner *.

Muligheder

  • Udgå og minimer et institutionelt, klinisk, teknologisk og uorganiseret udtryk i omgivelserne.
  • Maskiner og medicinsk udstyr bør kun være synlige, hvis det et nødvendigt, eller hvis der er særlige ønsker. Specielt alarmer bør minimeres; eksempelvis bør personalets kaldesystem designes, så det kun alarmerer personalet.
  • I enheder med andre patientgrupper kan der indarbejdes særlige rum eller afdelinger til denne patientgruppe med mindre teknisk udstyr og et roligt tempo.
Institutionelle, kliniske og uorganiserede omgivelser

Refleksion, religion og afsked

En institution for mennesker ramt af livstruende sygdom er ofte rammen om afsked med et nært familiemedlem eller en nær ven. Det er en situation, hvor eksistentielle spørgsmål om livet og døden bliver meget nærværende både for patient og pårørende *. Tanker, der giver behov for at kunne reflektere over eksistentielle spørgsmål. Det er kun enkelte forskningsstudier, der beskæftiger sig med omgivelsernes betydning for dette. Alligevel er det et vigtigt i designet.

Det er typisk patientstuen, der danner rammen om afskeden med patienten*. Det er her de pårørende tager endeligt afsked, efter patienten er død. Det er her den afdøde patient bliver lagt i kisten, og det er fra sengestuen at en eventuel udsyngning foregår, hvor de pårørende bærer patienten ud til rustvognen. Det er derfor essentielt, at sengestuen og forløbet ud til rustvognen kan skabe en værdig stemning tilpasset afskeden.

I flere institutioner er indrettet et decideret refleksionsrum (særligt hospice) eller et bederum (særligt hospitalet) *. Rummet kan også bruges til åndelige og religiøse formål for flere forskellige religioner.Det er dog ikke uproblematisk at arbejde med multireligiøse rum*. En undersøgelse fra England beskriver de pårørendes opfattelse af re-designede multireligiøse ligsynsrum. I designet er der lagt vægt på at skabe et behageligt og imødekommende udtryk, hvilket generelt bliver godt modtaget. Der er også indarbejdet religiøse symboler til fleksibelt brug, hvilket i praktisk ikke altid fungerer optimalt for de pårørende. Undersøgelsen viser, at det er en stor opgave at imødekomme diversiteten i religionerne.

Dæmpet belysning fra enten levende eller kunstigt lys er et element, der understøtter situationen og de pårørendes følelser*. Temperaturen kan sænkes for at give de pårørende længere tid til at sige farvel og undgå lugtgener når en patient er gået bort *.

Muligheder

  • Rammerne og elementer i rammerne skal designes, så de imødekommer refleksion.
  • Et specifikt rum designes med fokus på refleksion og religiøse handlinger.
  • Patientstuen skal være udformet som en værdig ramme også for den sidste afsked.
  • Forløbet fra sengestuen og ud til rustvognen skal kunne danne en værdig ramme om udsyngningen, når kisten bæres ud fra sengestuen.
  • Skab muligheden for at sænke temperaturniveauet på sengestuen.
Refleksion og eksistentielle tanker

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Enter Principle

+

Stemning

+
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Dolore temporibus libero, at ipsum inventore eaque, praesentium rem esse dolores quam enim architecto ad quia harum dignissimos dolorem corporis maxime natus.
÷
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Aperiam adipisci maxime, vitae fuga illo incidunt iusto ullam, ad quae tenetur doloribus unde nihil natus corrupti perferendis optio nobis alias nam?