Designprincipper

Designprincipperne for Lindrende Arkitektur er udviklet som et redskab, der kan bruges i nybyg, ombyg og renovering af rammerne omkring mennesker ramt af livstruende sygdom

Synergi

+

Konflikt

tilbage

Designprincipperne er en videreudvikling af ”Program for Det gode Hospice i Danmark”, der første gang blev offentliggjort i 2006 og senere igen i 2009. Læs mere om intentionerne bag projektet.

REHPA har udviklet  fem overordnede principper for lindrende arkitektur: Funktionalitet, Lys-Lyd-Luft-Temperatur,  Natur, Privatliv-Relationer og Stemning. De fem designprincipper tager udgangspunkt i ”Program for det gode hospice” og er yderligere suppleret med faglig viden om arkitektur, omgivelser og interiør, der kan have betydning for både patienter, pårørende og personale.

Hvert princip beskrives igennem flere underoverskrifter, der hver indeholder et vidensafsnit og muligheder for et konkret design. I afsnittet Baggrund beskrives litteraturen og det øvrige materiale, der ligger til grund for designprincipperne. Se også Litteraturlisten for designprincipper for lindrende arkitektur.

Designprincipperne skal ses som en helhed, hvor alle principperne er vigtige, og ingen af elementerne kan undværes. Designprincipperne påvirker hinanden indbyrdes; brugen af ét princip påvirker således brugen af de andre principper. Eksempelvis kan nogle elementer under et princip være til gavn for de andre principper, imens andre elementer kan have negativ betydning for de andre principper. Det enkelte princips positive og negative effekter på de andre principper samles i diagrammet ”Synergi og Konflikt” under hvert designprincip. Den viden, der ligger til grund for konflikt og synergi beskrives i tekstafsnittene under de enkelte designprincipper.

Den viden, der ligger til grund for de enkelte konflikter og synergieffekter beskrives tekstafsnittene i de enkelte designprincipper.

Nederst under hvert princip vises udvalgte billeder fra Idekataloget, som eksempler på hvordan det enkelte princip kan omsættes til praksis.

Forudbestemte betingelser som f.eks. brugersammensætning, kontekst eller økonomi i de konkrete projekter kan også have afgørende betydning for brugen og prioriteringen af designprincipperne. I afsnittet om rammebetingelser beskrives et udvalg af betingelser, man bør være opmærksom på, inden designprocessen og brugen af designprincipperne går i gang.

Designprincipperne skal ikke ses som en tjekliste, hvor alle punkterne nødvendigvis kan opfyldes. De er derimod guidelines, der kan sætte relevant viden i spil og bidrage til at prioritere i beslutninger vedrørende arkitektur, design og interiør omkring mennesker ramt af livstruende sygdom, deres pårørende og personalet.

Under fanen Funktionsdiagrammer og rumprogram vises eksempler på, hvordan rum og funktioner kan organiseres i forskellige enheder. Rumprogrammet angiver  en liste over rum samt de cirkadimensioner, det anbefales at etablere i en enhed. Hvilke rum, der helt konkret etableres, vil variere afhængigt af forholdene i den aktuelle enhed.

Intentionen med udviklingen af designprincipperne beskrives i afsnittet Baggrund.

Ordforklaring

I teksterne omtales både patienter, pårørende og alt personale som brugere – en samlet betegnelse for alle de mennesker, der bevæger sig i bygningen.

Den lindrende indsats foregår i mange forskellige institutioner og settings; på hospitaler, på plejehjem, i private hjem, i private praksis og på hospice.

Der skelnes mellem specialiseret og basal palliativ indsats. Den specialiserede palliative indsats er kendetegnet ved at være hovedopgave og den ydes af specialiserede palliative afdelinger, hospicer og specialiserede palliative teams. Den basale palliative indsats er en af mange opgaver, der ydes på almindelige hospitalsafdelinger, i eget hjem, herunder plejehjem, hos privatpraktiserende læger m.v. I designprincipperne omtales de institutioner eller settings, hvor der ydes palliativ indsats som enheder.