Evaluering af Projekt Livsrum
Et samarbejde mellem Realdania,
Kræftens Bekæmpelse og REHPA
Udarbejdelse
Evaluering er udarbejdet fra marts 2015 til marts 2016 og blev præsenteret i august. Projektet er ikke udarbejdet som en del af projekt Arkitektur & Lindring, men som et selvstændigt projekt.
Den er udført af en tværfaglig gruppe i REHPA med repræsentation af arkitektfaglige, sundhedsfaglige og sociologiske kompetencer. Gruppen bestod af forsker, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske Karen Marie Dalgaard (projektleder), akademisk medarbejder og cand.polyt.arch. Kirstine Falk, videnskabelig assistent og cand.scient.soc. Anne Fisker Nielsen samt centerleder og professor Helle Timm.
Samarbejde
Projektgruppen refererede til en styregruppe bestående af programchef Per Schulze, Realdania; projektleder Arne Henriksen, Kræftens Bekæmpelse; rådgivningsleder Vivi Brandt Rasmussen, Livsrum Odense og bruger Jannie Dissing, Livsrum Næstved.
Resumé
Denne rapport er produktet af en evaluering som REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation har gennemført på foranledning af Kræftens Bekæmpelse og Realdania. I 2013-2014 har Kræftens Bekæmpelse og Realdania opført seks nye kræftrådgivningshuse, hvis arkitektur er designet og omgivelser udvalgt til at spille sammen med rådgivningsaktiviteterne. Et sæt visioner for kræftrådgivningshusene blev forinden udviklet og beskrevet i et modelprogram og nærværende evaluering undersøger og dokumenterer, hvorvidt og hvordan intentionerne fra dette modelprogram er blevet indfriet i udmøntningen af de seks huse, set ud fra brugernes perspektiv. Evalueringen er foretaget af en tværfaglig gruppe, hvor arkitektoniske, sociologiske og sundhedsfaglige kompetencer er repræsenteret. Den anvendte metode har været en kombination af tre kvalitative metoder: observationer, deltagerobservation samt fokusgrupper. Alle data er indsamlet over sommeren 2015.
Resultaterne viser, at brugerne overordnet er tilfredse med kræftrådgivningerne, at mange får den oplevelse, som er tilsigtet og at de seks kræftrådgivningshuse på hver sin måde og i store træk er bygget, som modelprogrammet foreskriver. Modelprogrammets intentioner er derfor i høj grad indfriet. Evalueringen anbefaler dog, at modelprogrammet på visse punkter bør revideres. Ændringer i adfærd hos medarbejdere og frivillige, samt i udformningen af arkitektur og indretning, vil skabe muligheder for, at flere kræftramte får en bedre oplevelse og at mulighederne i kræftrådgivningerne udnyttes bedre. I diskussionen behandles de dele af modelprogrammet, som det anbefales at revurdere eller lægge yderligere vægt på. Til de eksisterende kræftrådgivninger, og særligt til kommende kræftrådgivninger, er der på baggrund af evalueringen udviklet et sæt anbefalinger til design og brug af husene. De vil med fordel kunne inddrages, hvis et nyt Modelprogram udvikles.