Kræftrådgivningen i Aalborg
Kræftrådgivningen i Aalborg er i sin grundplan skabt med et stort samlende køkkenalrum med en række forskellige nicher, et spisebord, bibliotek og legeområde. Fra alrummet er der adgang til en række mindre rum, der er mere private eksempelvis samtalerum, grupperum, personale faciliteter og multisal. Medarbejdernes arealer er meget tæt på indgangen, et værdsættes af brugerne, da de altid ved hvor de skal henvende sig.
Farverne markerer områder, som de forskellige brugere primært opholder sig. Personalet færdes over alt i huset dog primært i personaleområdet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et køkken-alrum med spiseplads kan være ramme om sociale relationer mellem brugerne. Rummet er indrettet med reol, træ, puder og dekorative elementer, der skaber et hjemligt genkendeligt udtryk. Et stort vindue ud til en privat have giver udsyn til natur. Det store vindue og de indarbejdede akustikplader i loftet skaber gode lys- og lydforhold.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Et samtalerum benyttes til følsomme samtaler med kræftramte brugere. I rummet er kun plads til to til tre personer, og det er indrettet med små vinduer og et enkelt interiør. Flere af brugerne oplever, at rummene er meget private og passer til godt samtalesituationen.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En skillevæg adskiller et motionsrum fra et multirum. Skillevæggen giver mulighed for en fleksibel brug af rummene. De kan både udnyttes som et stort rum eller bruges uafhængigt af hinanden.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Grafik kan være et visuelt alternativ til tekstbasserede skilte.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Kræftrådgivningen i Aalborg er placeret på en villavej, der støder op til hospitalsgrunden i Aalborg, der gør det let for brugerne at komme forbi huset. Denne placering giver desuden huset en relation til en traditionel bolig. I husets skala og formsprog relaterer sig ligeledes til en traditionel bolig og flere af brugerne er særligt begejstrede for, at huset er bygget i murstem.
Kapellet er dog også placeret i umiddelbar forbindelse af kræftrådgivningen, hvilket brugerne ikke er begejstrede for.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
I køkkenalrummet er der et køkken, spiseplads, en række mindre nicher og adgang til husets øvrige rum. Det er typisk her brugerne falder i snak med hinanden, samtidig er det rammen om mange forskellige typer ophold som mandlavning, små samtaler med ventende, måltider og aftenarrangementer. Det er ligeledes her de kræftramte bliver modtaget af medarbejdere eller frivillige første gang de kommer i huset. Stemningen i alrummet blive oplevet meget imødekommende og positivt af de kræftramte. Møblerne, interiøret, materialerne, kiggene ud til haven, men også funktionerne som køkken og spisebord får brugerne til at synes, at rummet opleves hjemligt.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
En multisal er i kræftrådgivningen i Aalborg indrettet, så den primært passer til træningsaktiviteter i forbindelse med forløbet ”Krop og kræft”. Dette rum giver dog også mulighed for, at der kan afholdes foredrag og andre store arrangementer i huset, hvilket værdsættes af de kræftramte.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
På sengestuen er en lille niche indarbejdet i væggen overfor sengene, som et sted hvor patienter og pårørende kan sidde.
Billedet stammer fra ”Observationsstudie”.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Der er indrettet mange nicher i alrummet, som brugerne sætter pris på at kunne trække sig over i. Brugerne opholder sig typisk i alrummet inden en samtale eller en aftale i huset, men nogle bruger det som venteværelse, når de har en aftale på hospitalet.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA
Omkring huset er etableret en vild have, som flere af rummene har udsyn til. Brugerne er glade for haven eksempelvis i forbindelse med gruppearrangementer, hvor det er rart at kunne holde pause eller spise udenfor. Flere af brugerne synes dog ikke om det misligholdte udtryk.
Læs mere om brugernes oplevelser i Brugerevalueringen af Projekt Livsrum
Billedet er taget i forbindelse med evalueringen.
Foto: Kirstine Falk, REHPA